Grønlandsk jordemoder fyret

DET ER PÅ sin plads at rette en skarp kritik imod et sundhedssystem, der efterlader sine afdelingsledere med et administrativt arbejde, som den almindelige personalesituation ikke levner dem en chance for at udføre.

Torsdag d. 5. oktober 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Løn og overenskomster, Sundhedsvæsenet.

VI BØR VÆRE mere forsigtige med at fyre dygtige og veluddannede medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det gælder ikke mindst grønlandske jordemødre, som vi har så få af, at vi er nødt til at tilkalde et større antal fra Danmark til en stykpris på omkring 90.000 kroner om måneden.

Ikke desto mindre er afdelingsjordemoderen ved Dronning Ingrids Hospital netop blevet fyret efter i 12 år uden påtale at have knoklet med sin umulige opgave. Den underbemandede afdeling, der af gode grunde må holde åbent døgnet rundt, har krævet en stor indsats fra de ansatte - og ikke mindst fra afdelingsjordemoderen, der i perioder har været nødt til at påtage sig vagter som menigt ansatte. Der er ikke noget at sige til, at de administrative og ledelsesmæssige funktioner drosles ned, når afdelingslederen er på vagt i stedet for at bruge sin tid på administration.

EN AF AG’s kilder forklarer, at kritikken af ledelsen for et halvt års tid siden blev fremsat af danske vikarer på gæsteoptræden. Kritikken pegede på nogle ledelsesmæssige vanskeligheder, som det med den eksisterende personalesituation ikke kunne ændres væsentligt på.

Siden har der været drøftelser om afdelingsjordemodernes fremtidige stilling. Det var blandt andet på tale, at afdelingsjordemoderen skulle påtage sig et nyt arbejdsområde som rejsende jordemoder med sundhedsforebyggende sigte.

Sundhedsvæsenet ville imidlertid ikke betale den samme hyre for et sådan arbejde, hvorfor parterne ikke kunne nå til enighed.

Det har ført til afskedigelsen, som afdelingsjordemoderen og Den Almindelige Danske Jordemoderforening opfatter som uberettiget. Derfor er foreningens advokat i gang med at forberede en erstatningssag mod sundhedsvæsenet.

DET ER FORTVIVLENDE, at vi skal bruge kræfter på sager, hvor dygtig grønlandsk arbejdskraft vrages på grund af systemets utilstrækkelighed.

Problemet er jo ikke, at uddannede grønlændere ikke egner sig som ledere, men at de ofte får læsset et ansvarsområde i hovedet, som ingen mennesker har en jordisk chance for at leve op til.

Det er heller ikke et spørgsmål om penge. Fra andre områder under Grønlands Hjemmestyre ved vi, at det sagtens kan lade sig gøre at "ansætte" grønlandske medarbejdere på konsulentbasis til høje lønninger. Og vi ser, at man imødekommer den påtrængende mangel på jordemødre ved at ansætte tilkaldte vikarer til en månedlig omkostning, der kunne brødføde fire-fem jordemødre.

Det burde altså være muligt at arbejde sig frem til en aftale, der kan sikre sundhedsvæsenet en dygtig, grønlandsk jordemoder i stedet for, at hun nu sparkes på porten.

DET ER PÅ sin plads at rette en skarp kritik imod et sundhedssystem, der efterlader sine afdelingsledere med et administrativt arbejde, som den almindelige personalesituation ikke levner dem en chance for at udføre.

De problemer, en sådan situation påfører systemet, er i lige så høj grad Dronning Ingrids Hospitals og sundhedsvæsenets ansvar.

Jordemoderafdelingen ligger desuden så langt nede i hospitalshierakiet, at der er langt til beslutningerne. De ideer, en ledende jordemoder måtte have, skal igennem mange led, før de føres ud i livet - eller skrinlægges.

Under alle omstændigheder er det et tåbeligt spild at fyre en grønlandsk jordemoder til en rimelig normalløn og i stedet importere hendes afløser fra Danmark til 90.000 kroner om måneden.