Udenrigspolitisk Redegørelse - Landsstyrets Nye Internationale Ressortsamarbejde

Landsstyrets Nye Internationale Ressortsamarbejde

Lørdag d. 14. oktober 2000
Jonathan Motzfeldt
Landsstyret
Emnekreds: Politik.

Indholdsfortegnelse:
10. Fiskeri
10.1. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Norge
10.2. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Rusland
10.4. Aftale mellem Grønland, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen.
10.5. Konsultationer med Canada om fællesbestande
10.6. Forhandlinger om Aftale mellem Grønland, Færøerne og Island vedr. bevarelse og forvaltning af fælles bestande af hellefisk og rødfisk.
11. Fangst
11.1. Den Internationale Hvalfangstkommission - IWC
11.2. Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr
12. Råstofområdet
12.1. Olieområdet
12.2. Mineralområdet
13. Erhvervsudvikling
13.1. Næringssektorens ad hoc arbejdsgruppe om turisme 2000
13.2.Nordisk Embedsmandskomité for Erhverv (EK-Næring)
13.3. Nordisk Embedsmandskomité for Forbrugerspørgsmål
13.4. Konkurrenceområdet
13. 5. Northern Periphery Programme (NPP)
14. Informationssamfundet
14.1. Telekommunikation
14.2. Båndbredde helt ud til den enkelte husstand.
15. Trafik og Energiområdet
15.1. Energi
15.2.Trafik
15.3. Øget samarbejde vedr. trafik mellem Island, Færøerne og Grønland
16. Sundhed
17. Kultur og Uddannelse
17.1. Kulturområdet
17.2. Uddannelsesområdet
17.3. Forskningsområdet
18. Arbejdsmarked
18.1. Det Nordiske Samarbejde
18.2. EU
19. Statistik
20. Miljø og Natur
20.1. UNESCO World Heritage - Verdens Arv
20.2. Man and Biosphere
21. Skatter og Afgifter


10. Fiskeri
Fiskerierhvervets andel af Grønlands eksportindtægter udgør mere end 90 pct. af de samlede eksportindtægter. Dertil kommer, at EU på årsbasis betaler ca. 280 mill. kr. for adgang til fiskeri i grønlandsk farvand.

Grønland og EU er nu ved at forhandle om en ny fiskeriprotokol, og næste forhandlingsmøde er aftalt til den 11. september. Parterne regner med, at enighed om en ny fiskeriprotokol opnås i løbet af efteråret.

Gennem fiskeriaftaler med andre lande og gennem samarbejdet i flere regionale fiskeriorganisationer har Grønland formået at skabe helårsbeskæftigelse for 5 grønlandske fartøjer, som fisker i farvande uden for Grønland. Konkret drejer det sig om 2 notfartøjer, 2 torsketrawlere og 1 rødfisketrawler.

Fiskeriaftalerne har endvidere banet vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående rejeflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium.

Fiskeriafdelingens bidrag omfatter følgende områder med nye initiativer: 10.1. Fiskeriaftaler med Norge 10.2. Fiskeraftale med Rusland 10.3. Fiskeriaftale med Færøerne 10.4. Fiskeriaftale med Island og Norge om lodde 10.5. Konsultationer med Canada om fællesbestande 10.6. Trilaterale forhandlinger med Island og Færøerne om fællesbestande Endvidere er Landsstyret engageret i følgende løbende aktiviteter, som er beskrevet i redegørelsens del III. 22.1. NAFO 22.2. NEAFC 22.3. NASCO 22.4. NAFMC 22.5. NEF og NKO Med hensyn til ressource- og tidsforbrug skal vi understrege, at de nævnte forbrug til rejser og tidsforbrug kun omfatter medarbejderne i Nuuk. Til årsmøder og forhandlinger deltager repræsentanter fra forvaltning samt kontrolinstans (GFLK). Derudover deltager Einar Lemche fra Danmarkskontoret til alle årsmøder samt forhandlinger.

Det skal bemærkes, at tids- og ressourceforbruget med hensyn til EU er ikke blevet opgjort. Fiskeriafdelingen varetager licensudstedelse, information om regler, fangstrapportering, opfølgning på fiskeriprotokol m.v. i forholdet til EU. Tidsforbruget svarer til ½ årsværk.

10.1. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Norge
Strategi

Grønland og Norge har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i norsk zone for grønlandske fartøjer samt samarbejde om forskning af fiskebestande ved Grønland.

Årets målsætning:

Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

Ressourceforbrug

Penge til rejser, konferencer m.v.:

Det årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis mellem Grønland og Norge. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor.

Tidsforbrug (overslag):

Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Grønland og Norge gennemførte i dagene 6.-7. januar 2000 i Oslo på embedsmandsplan forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2000 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grønland og Norge af 9. juni 1992.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til landsstyrets redegørelse til landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2000.

Kvotebyttearangementet for 2000 har betydet, at 3 grønlandske fartøjer har erhvervet værdifulde kvoter i norsk zone.

10.2. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Rusland
Strategi

Grønland og Rusland har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i russisk zone for grønlandske fartøjer.

Årets målsætning:

Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

Ressourceforbrug

Det årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis mellem Grønland og Rusland. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor.

Tidsforbrug (overslag):

Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Grønland og Rusland har i dagene 18.-20. januar 2000 i København på embedsmandsplan gennemført forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2000 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grønland og Rusland 7. marts 1992.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til landsstyrets redegørelse til landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2000.

Kvotebyttearangementet for 2000 har betydet, at 2 grønlandske fartøjer har erhvervet værdifulde kvoter i russisk zone.

10.3. Fiskeriaftale samt protokol for 2000 mellem Grønland og Færøerne
Strategi

Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i færøsk zone for grønlandske fartøjer.

Årets målsætning:

Målsætningen i forbindelse med indgåelse af aftale for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

Ressourceforbrug

Penge til rejser, konferencer m.v.:

Det årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis mellem Grønland og Færøerne. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor.

Tidsforbrug (overslag):

Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/4 årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

I overensstemmelse med "Aftale af den 27. maj 1997 mellem Færøernes Landsstyre og Grønlands Landsstyre om fiskerispørgsmål" mødtes en færøsk og en grønlandsk delegation den 8. december 1999 på Danmarkskontoret i København med henblik på at forhandle en fiskeriprotokol for 2000.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til landsstyrets redegørelse til landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2000.

Fiskeriprotokollen for 2000 har betydet, at 1 grønlandsk fartøj har erhvervet kvote i færøsk zone.

10.4. Aftale mellem Grønland, Island og Norge om loddebestanden i farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen.
Strategi

Målsætningen er, at Grønland får tildelt sin retsmæssige andel af fællesbestanden.

Ressourceforbrug

I aftalens gyldighedsperiode bliver der afholdt tekniske møder efter behov.

Tidsforbrug (overslag):

Sagsbehandling vedr. aftalen (TAC-fastsættelse, licensudstedelse, opfølgning, fangstrapportering m.v.) kræver ½ årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Der har siden 1989 eksisteret en aftale mellem Grønland, Island og Norge om forvaltningen af loddefiskeriet i Østgrønland. Landsstyret besluttede i oktober 1997 at opsige adgangsbetingelserne i den eksisterende aftale om forvaltningen af loddebestanden i Østgrønland samt i Islands økonomiske zone og Fiskezonen omkring Jan Mayen. Senere opsagde Island hele loddeaftalen.

Bagggrunden for at loddefiskeriet er reguleret i en 3-partsaftale er, at lodden i nordøstatlanten vandrer primært i området Østgrønlands, Islands og i sjældne tilfælde i Jan Mayens farvande.

Fra grønlandsk side har der været rejst kritik af den tidligere loddeaftale, som ikke længere findes at være balanceret. Grønland og Norge har således haft svært ved at opfiske deres kvoter, bl.a. fordi Island ikke tillader et tredjelandsfiskeri i islandsk farvand efter den 15. februar, samt en generel adgangsforbud for udenlandske loddefartøjer syd for 64·30 N.

Grønland har gennem de senere år flere gange anmodet om, at det ene grønlandske fartøj kan få adgang efter denne dato, men Island har gang på gang afvist med henvisning til at aftalen ikke åbner op for en sådan adgang. Grønland har videre overfor aftaleparterne givet til kende, at Grønland overvejer at opsige aftalen til efteråret 1997. Dette skete som sagt i oktober 1997.

I slutningen af 1997 og i foråret 1998 gennemførte man en række forhandlinger, som blev afsluttet i maj 1998. Det nye aftalekompleks, som blev underskrevet i juni 1998, har følgende nye elementer: 1. Ændret kvotefordelingsnøgle i opdeling af den til enhver tid til rådighed stående TAC, idet tallene i den opsagte loddeaftale anføre i parentes:Grønland: 11 % (11 %)Island: 81 % (78 %)Norge: 8 % (11 %) Forbedret adgang for grønlandske fartøjer til fiskeri efter lodde i farvandet omkring Island. Hidtil har grønlandske fartøjer gennem et bilateralt kvotebyttearrangement haft tilladelse til at fiske 8.000 tons lodde i islandsk farvand syd for 64·30 N efter den 15. februar. Denne ret er nu udvidet til 23.000 tons, og et kvotebytte er ikke mere nødvendigt, idet retten er defineret som fiskeri på egen kvote. Inddragelse af grønlandske filet-trawleres aktivitet i Barentshavet i aftalekomplekset. Hidtil har de to grønlandske filet-trawlere "Polar Princess II" og "Sisimiut"haft mulighed for at fiske op til 1.000 tons af deres russiske kvote i den norske del af Barentshavet. I den interne kvotebalance har denne fleksibiletet hidtil belastet Grønland med 0,5 torskeekvivalent pr. overført torskeekvivalent. Ligeledes har Grønland måttet betale for fleksibiliteten med torskekvote i Grønland (papirfisk) samt med reduktion af den grønlandske kvote i den norske del af Nordsøen(ligeledes papirfisk). I henhold til det nye aftalekompleks er fleksibiliteten nu balance-neutral (gratis for Grønland), og herudover er der indrømmet grønlandske trawlere ret til, at den til enhver tid til rådighed stående torskekvote i norsk farvand i stedet helt eller delvist kan fiskes i Fiskeværnszonen omkring Svalbard. Inddragelse af fleksibilitet på rødfiskeområdet i Islands og Grønlands zoner, idet hver af de to lande i henhold til aftalekomplekset nu får mulighed for at fiske ind til 50% af ders respektive kvoter i det andet farvand. Slutteligt henledes opmærksomheden på, at loddesæsonen er blevet aftalt forlænget med 11 dage, idet den nu påbegyndes 20. juni mod tidligere 1. juli, samt at parterne er enige om konsultationer med henblik på introduktion af muligheden for fartøjssporing via såkaldt satellit-tracking fra 1. januar 2000. Landsstyret er ligeledes godt tilfreds med forhandlingsresultatet. Landssstyret har vurderet, at den forbedrede adgang for grønlandske notfartøjer i islandsk zone vil få afgørende betydning for de nu to grønlandske notfartøjers økonomi.

10.5. Konsultationer med Canada om fællesbestande
Strategi

Det er landsstyrets hensigt, at der indgås en rammeaftale mellem Grønland og Canada om forvaltningen og fordelingen af fællesbestanden af rejer og hellefisk.

Ressourceforbrug

Hidtil er der blevet aftalt et møde en gang om året, hvor en større delegation fra Grønland deltager på mødet. I 2000 er der aftalt et møde i starten af december i Ottawa.

Tidsforbrug (overslag):

Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Direktoratet for Erhverv gennemførte den 9.-10. december 1999 bilaterale konsultationer med Canada i Iqaluit, om fællesbestande af rejer og hellefisk (samt grønlandssæler og klapmyds.)

Siden 1986 har der været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada om fælles fiskebestande i Davis Strædet. Der har i 1990, 1992 og 1996 været gennemført forhandlinger med henblik på at nå frem til indholdet af en eventuel rammeaftale om fiskeri, herunder fordelingen af reje- og hellefiskeressourcen, men hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed.

På de seneste to møder i maj 1998 og januar 1999 har spørgsmålet om en aftale ikke været på dagsordenen, men til mødet i Iqaluit var dette punkt igen på dagsordenen.

Herudover blev der udvekslet informationer om de to landes fiskeri, statistik, biologi og hvilke nye reguleringer af fiskeriet der er indført.

Både Grønland og Canada udtrykte stor interesse for en rammeaftale om fiskeri. Der er dog fortsat så store uenigheder med hensyn til fordelingen af hellefisk og rejer at man, inden der udarbejdes et skriftligt forslag til rammeaftale, vil skulle færddiggøre det kompendium, hvori det to landes regelsæt for fiskeri er opstillet således, at de er umiddelbart sammenlignelige og samtidig forsøge at standadisere de bilaterale konsultationer. Der vil således skulle holdes et arbejdsgruppe møde inden næste konsultationsrunde, som finder sted i Ottawa i uge 49, 2000.

10.6. Forhandlinger om Aftale mellem Grønland, Færøerne og Island vedr. bevarelse og forvaltning af fælles bestande af hellefisk og rødfisk.
Strategi

Grønland har gennem en årrække deltaget i forhandlinger om indgåelse af en aftale mellem Grønland, Færøerne og Island vedr. bevarelse og forvaltning af fælles bestande af hellefisk og rødfisk. Formålet med en aftale er en fælles forvaltning og regulering af de fiskebestande som de tre lande er fælles om: Hellefisk og rødfisk (bundrødfisk). En aftale (protokol) skal indeholde blandt andet bestemmelser om videnskabeligt samarbejde, fangstregulering og fordeling af fælles TAC´er.

Grønlands målsætning er at få sin retsmæssige andel af TAC´en for de nævnte arter.

Ressourceforbrug

Hidtil er der blevet aftalt omkring to-tre embedsmandsmøder om året, hvor fiskeriafdelingen har sendt to repræsentanter.

Tidsforbrug (overslag):

Tidsforbruget hidtil svarer til 1/4 årsværk.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Grønland og de to andre lande vil, ved at bringe TAC´erne i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, medvirke til en opfyldelse af forpligtelserne om bevarelse og udnyttelse af de levende ressourcer i FN´s Havretskonvention fra 1982.

En aftalen skal ses i lyset af, at de tre lande tidligere og for nuværende har reguleret de to bestande på hver deres fiskeriterritorium uafhængigt af hinanden. Dette har medført, at både kvoter og fangster er markant støre end hvad ACFM´s (Advisory Committe on Fisheries Management - biologisk rådgivning) anbefaler. Hellefiskebestanden i området befinder sig nu på et meget lavt niveau.

Hensigten med aftalen mellem de tre lande er således at reducere parternes fiskeri på hellefisk og rødfisk, ideelt så dette bringes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning.

Hensigten er også at skabe et bedre udgangspunkt for de tre lande i forbindelse med en eventuel fremtidig NEAFC-regulering af bestandene.

Endelig vil aftalen kunne hjælpe til at hindre en fortsat udvikling af et ureguleret norsk fiskeri på især hellefisk i internationalt farvand.

Med henblik på udnyttelse af ressourcerne på længere sigt, herunder fremtidigt fiskeri på de to bestande, anses en indgåelse af en aftale at være i Grønlands interesse.

11. Fangst


11.1. Den Internationale Hvalfangstkommission - IWC
På IWC-mødet i 2000 var der ikke kvoteforhandlinger, idet de grønlandske hvalkvoter gælder indtil 2002. Flere emner kan dog på længere sigt påvirke den grønlandske hvalfangst. Herunder et omfattende forskningsprogram for de vestgrønlandske vågehval- og finhvalbestande. Grønlands Naturinstituttets forslag til forskningsprogrammet angående vågehval-, finhval- samt pukkelhvalundersøgelser blev vedtaget med støtte af midler fra IWC.

Der var enighed i Kommissionen, at en gennemgribende vurdering af resultater fra fin- og vågehvalundersøgelser skulle ske i 2003. Det betyder samtidig, at Grønland ikke kan forvente ændringer i Den Videnskabelige Komité’s anbefalinger omkring finhvaler og vågehvaler i forbindelse med kvoteændringer i 2002.

Dog kan det ikke siges om det betyder om samme blok-kvotestørrelse kan opnåes i 2002, som der opnåedes i 1997-forhandlingerne, idet IWC til tider begrunder sine beslutninger med forsigtighedsprincippet. Det kan der være en lille formodning om med henvisning til den bekymring der er omkring den manglende viden der eksisterer om våge- og finhvaler ved Vestgrønland.

Der vil blive foretaget en gennemgribende vurdering af undersøgelsesresultater af pukkelhvalbestande i Nordatlanten i 2001, hvorefter der vil blive lavet en ny kvoteanbefaling. Midlertidige oplysninger fra Den Videnskabelige Komité siger dog, at der ikke er fundet nogen signifikant vækst i Vestgrønlands pukkelhvalbestand. Forfatterne til rapporten vurderede at et vægtet gennemsnit på 385 dyr udgjorde den bedste estimat. Hvilket i øvrigt slet ikke svarer til fangernes observationer ved Grønland i den senere tid.

På arbejdsgruppen om hvalfangstmetoder var fokus sat på informationer om hvilke forbedringer og udviklinger der er sket siden sidste sæson. Herunder fremlagde Grønland faktuelle oplysninger, som ikke gav anledning til kommentarer eller spørgsmål. Imidlertid kan det forventes, at der vil blive sat fokus og pres på Grønland angående riffelfangst på vågehvaler i de følgende år som optakt til kvoteforhandlinger i 2002. Derfor er det Landsstyrets politik, at der arbejdes for løsning af riffelfangsten således, der kan opnåes reduktion af den tilladte riffelfangstkvote i samarbejde med Fangstrådet og involverede parter.

Forvaltningssystemet for kommerciel hvalfangst mangler blot færdiggørelse af sidste del om inspektion og kontrol. Men de sidste 8 års forhandlinger herom har ikke fået de uenige nationer til at forenes i dette spørgsmål.

Den særligt nedsatte arbejdsgruppe opnåede heller ingen resultater i år. Tværtimod blev der sat et nyt krav om kontrol og observation af fangstmetoder i udkastet til et inspektions- og observationsprogram fra dyrefredningsvenlige lande. Der blev endnu engang aftalt et intersessionalt møde inden næste årsmøde. Danmark udtalte med klare krav om, at der med hensyn til IWC’s fremtid bør arbejdes henimod en løsning og henviste til det såkaldte "Det Irske forslag", der indeholder punkter til kompromis for at IWC kan komme videre i sit dødvande.

Et tilsvarende forvaltningsprogram for oprindelige folk er under udvikling. Dog forventes programmet for Grønlands hvalfangst ikke at være færdigt før tidligst år 2006, når nye data for Vestgrønlandske våge- og finhvaler er klar. Dette skyldes, at der i øjeblikket er meget få data om våge- og finhvaler.

Generelt kan det siges, at der på årsmødet var meget få fremskridt på IWC´s oprindelige reelle kerneområder - dvs. hvalfangst og kontrol af den.

Et forslag fra Australien og New Zealand om etablering af et hvalreservat i den sydlige halvkugle blev nedstemt med stort flertal. Danmark stemte imod med henvisning til, at der ikke var videnskabeligt dokumenteret behov for at oprette sådan et i området.

Hvalfangstkommisær for Danmark Henrik Fischer blev valgt som vice-formand i IWC. Det betyder, at Danmark vil sidde med formandskabet om 3 år. Sverige fik formandskabet fra i år.

Det næste årsmøde i Den Internationale Hvalfangstkommission afholdes i juli måned 2001 i London.

11.2. Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr
Det regionale nordatlantiske samarbejde om bevarelse, rationel forvaltning og studier af havpattedyr i Nordatlanten finder sted i NAMMCO.

På dets årsmøde i oktober 1999 kom Den videnskabelige komité med detaljerede anbefalinger om forskning i bestande af hvid- og narhval i hele Nordatlanten.

Forvaltnings komitéen noterede at med det nuværende fangstniveau, er bestanden af hvidhvaler i området fra Maniitsoq til Disko sandsynligvis faldende grundet overudnyttelse. Forvaltnings- komitéen noterede konklusionen fra den videnskabelige komité, at med den observerede tilbagegang, vil det være nødvendigt med begrænsning af fangsten i begge områder for at stoppe eller vende udviklingen. Rådet udtrykte sin bekymring over dette forhold.

Forvaltnings komitéen noterede at det nuværende udnyttelsesniveau af narhval i områderne ved Avanersuaq og Disko Bugten formodentlig er bæredygtige.

På baggrund af forslag fra Grønland blev Den videnskabelige komité anmodet om rådgivning for niveauet af en bæredygtig fangst af de vestgrønlandske hvidhvaler i de forskellige områder og under forskellige forvaltningsmål.

Nordatlantiske Overvågningsundersøgelser har i de foregående år været udført i et samarbejde mellem NAMMCO medlemslande. NAMMCO Rådet gav den videnskabelige komité til opgave at koordinere fremtidige overvågningsundersøgelser i Nordatlanten med prioritering af undersøgelser af sildepiskere og finhvaler. Grønland kan kun deltage ved et pilot projekt og vil kun omfatte overvågningsundersøgelser tæt på kysten, hvor hvalerne i hovedsagen findes.

Den videnskabelige komité udtalte i 1998 at fangsten af grønlandssæler ved Canada/Grønland er tæt ved den årlige reproduktionsrate. Fangsten af klapmyds ved Canada/Grønland oversteg i 1997 reproduktionen, men var til gengæld betydeligt mindre i 1996.

For Grønlands vedkommende skal det bemærkes, at der ikke er vedtaget en klar forvaltningsstrategi for bestandene af disse to sælarter, der fastlægger mål for bestandsstørrelsen: skal bestanden mindskes, forblive på nuværende niveau eller stige i antal?

På baggrund af Grønlands forslag, fik den videnskabelige komité i 1998 til opgave at inddrage viden fra brugerne i rådgivningen til Rådet. NAMMCO accepterede et forslag om at anvende Bestands Status Rapporter, der i første omgang produceres af den videnskabelige komité, som basis for dialog mellem brugere og forskere. Bestands Status Rapporter vil blive tilpasset gennem direkte møder mellem forskere og brugere for at inddrage deres viden om økologi, fordeling og antallet af havpattedyrene i NAMMCOs arbejde. Bestands Status Rapporten om sildepiskere i Nordatlanten, der for nyligt er færdiggjort af den videnskabelige komité, vil blive brugt som pilot projekt i denne proces.

NAMMCOs internationale observations program under det fælles NAMMCO kontrolprogram for fangst af havpattedyr godkendt af Rådet i 1996, blev anvendt for anden gang i 1999. Observationsaktiviteterne, udført af internationale observatører udpeget af NAMMCO, omfattede i år landbaserede observationer af sælfangst og hvalfangst i Norge og Grønland samt grindefangst i Færøerne.

NAMMCO afholdte i marts 1999 en workshop om fangstmetoder i Nuuk. Workshoppen gav en fortrinlig mulighed for udveksling af information mellem fangere, dyrlæger og andre eksperter om de nuværende fangstmetoder for havpattedyr, teknisk udvikling af udstyr og måder til at forbedre fangstmetodernes effektivitet og sikkerhed. Workshoppens anbefalinger til forbedringer af fangstmetoderne og det anvendte udstyr, blev alle godkendt af NAMMCO Rådet.

For Grønland er kritikken fortrinsvis rettet mod riffelfangst af sildepiskere. Her vil direktoratet gå i dialog med KNAPK for at finde løsninger, der kan forbedre fangstens effektivitet (så alle hvaler landes) og fremme en hurtigere aflivning. Derudover skal der arbejdes på at minimere riffelkvoten.

Rådet anbefalede, at NAMMCO Sekretariatet skulle udarbejde et diskussionspapir rettet mod emner relateret til udnyttelse, handel og markedsførelse af havpattedyr produkter mellem NAMMCOs medlemslande. Dette forslag blev også hilst velkommen fra Grønlands side med henvisning til at vi i Grønland har den største udnyttelse af havpattedyr sammenlignet med andre nordiske lande.

Amalie Jessen fra Grønland blev valgt som formand for NAMMCO Rådet for de næste to år og Kaj P.Mortensen fra Færøerne blev valgt som Viceformand. I år 2000 afholdes det næste NAMMCO årsmøde i Sandefjord, Norge i slutningen af september måned.

Sælfangst mellem Canada og Grønland og Fælleskommissionen for Hvid- og Narhvaler er løbende aktiviter og er derfor beskrevet i redegørelsens del III.

12. Råstofområdet
Strategi

Det er Landstyrets overordnede strategi at fremme udviklingen af råstofsektoren til et bærende erhverv. For at forfølge denne strategi fremmer Landsstyret efterforskning af såvel mineraler som kulbrinter, idet en omfattende efterforskning er første skridt mod en etablering af nye aktive miner og mod udvinding af olie og gas. For at støtte en sådan udvikling arbejdes der løbende med at justere vilkårene og rammerne for efterforskningen, således at disse til stadighed opfattes som attraktive af råstofindustrien.

Da råstofefterforskning er både meget kapitalkrævende og samtidig kræver en meget speciel viden, er langt den største del af de selskaber, der er aktive i råstofefterforskningen i Grønland, udenlandske. Det er derfor nødvendigt at føre en aktiv promovering af Grønlands råstofpotentiale over for den internationale olie- og mineralindustri med henblik på at få denne til at investere i efterforskning i Grønland. Grønland må således konkurrere på det globale marked for at få sin andel af efterforskningsinvesteringerne.

En meget væsentlig del af selskabernes beslutningsgrundlag for at efterforske i et område bygger på geologiske informationer. For at bedre dette grundlag har Landstyret gennemført en række undersøgelser som fx flybårne geofysiske undersøgelser over store landområder og seismiske undersøgelser til havs.

En anden betydningsfuld konkurrenceparameter på det globale marked er et let og overskueligt administrativt system med let adgang til alle nødvendige informationer. Tilladelser til råstofefterforskning administreres derfor efter det såkaldte "one-door-princip", der er populært hos selskaberne, idet disse kun behøver at henvende sig ét sted, i dette tilfælde Råstofdirektoratet, for at indhente de nødvendige tilladelser. Endvidere fokuserer Råstofdirektoratets informationsstrategi over for industrien blandt andet på via internettet at kunne levere opdaterede og lettilgængelige informationer på engelsk. Råstofdirektoratet har derfor fundet det hensigtsmæssigt at reorganisere sin hjemmeside og lægge den over på en mere effektiv server i Canada, hvor en stor del af brugerne inden for råstofindustrien befinder sig. Derudover udgiver Råstofdirektoratet en årsberetning på engelsk samt - i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS - to engelsksprogede nyhedsbreve (MINEX News og GHEXIS), som specielt er rettet mod den internationale mineral- og olieindustri.

12.1. Olieområdet
Da Grønland, blandt andet på grund af den relativt beskedne viden om geologiske forhold, opfattes som et udpræget højrisikoområde for den internationale olieindustri, har det været en vanskelig opgave at få skabt interesse for efterforskning i Grønland. Igennem en lang række år har det derfor været nødvendigt at det offentlige system (hjemmestyret og den danske stat) har investeret betydelige summer i at skaffe yderligere data, som kunne stimulere industriens interesse for Grønland. Disse undersøgelser resulterede i, at der blev udstedt tre efterforskningstilladelser og den første efterforskningsboring til havs i over 20 år er påbegyndt i Fylla-området i sommeren 2000.

For at intensivere efterforskningen yderligere i de kommende år blev der derfor i april 1999 vedtaget en ny, langsigtet efterforskningsstrategi for Grønland. Strategien blev præsenteret for den internationale olieindustri på et møde i København i juli 1999 og industrien er således bekendt med det tidsforløb og den prioritering af områder som myndigheder tilstræber i efterforskningen. Dette indebærer blandt andet at der er annonceret en udbudsrunde for de mest interessante områder ud for Vestgrønland i 2001.

Et af hovedelementerne i strategien er desuden at stimulere den private seismiske indsamlingen af data i udbudsrundeområdet som de offentlige myndigheder hidtil har stået for.

I strategien er der endvidere lagt vægt på, at de generelle vilkår for efterforskning er attraktive for olieindustrien. De specifikke vilkår vil imidlertid først kunne fastlægges, efter at resultaterne fra Fylla-boringen er kendt. Dette vil ske i forbindelse med den officielle annoncering af udbudsrunden, som er planlagt til at finde sted den 1. marts 2001. Som optakt til udbudsrunden vil der i løbet af vinteren 2000/2001 blive gennemført en såkaldt nominationsrunde, hvor industrien vil få lejlighed til at markere sin interesse i området. Der er desuden planlagt en undersøgelse af de grønlandske efterforskningsvilkårs konkurrencedygtighed på det internationale marked.

Grønlands olieefterforskningsmuligheder markedsføres også på relevante internationale messer. I 1999 udstillede Råstofdirektoratet på 3 messer i Storbritannien og USA i et tæt samarbejde med GEUS, Nunaoil og Greenland Resources.

12.2. Mineralområdet
På mineralområdet indførtes i 1999 en midlertidig lempelse af de økonomiske vilkår formineralefterforskning som en konsekvens af den globale økonomiske afmatning på mineralmarkedet. De globale økonomiske forhold har ikke ændret sig meget i 2000, men har dog stabiliseret sig og den midlertidige lempelse af de økonomiske vilkår for mineralefterforskning er fortsat gældende i 2000.

Der gøres endvidere en betydelig indsats for at markedsføre råstofpotentialet i Grønland, bl.a. på internationale messer og konferencer, men på baggrund af det anstrengte marked i mineindustrien har det været nødvendigt med en revurdering af markedsføringsindsatsen. En del af markedsføringen forventes i fremtiden at skulle foregå via internettet og Råstofdirektoratets hjemmeside er derfor blevet moderniseret og kraftig udvidet med henblik på at kunne levere den nødvendige og dagsaktuelle information til industrien. Selskaberne kan således indhente oplysninger om igangværende tilladelser direkte på hjemmesiden, og der sker løbende en tilpasning af hjemmesiden til industriens behov.

Markedsføringen af Grønlands mineralpotentiale sker bl.a. ved deltagelse i 3 årlige mineralkonferencer i Nordamerika hvor der er mulighed for direkte kontakt med folk fra efterforskningindustrien. Udstillingerne forberedes i tæt samarbejde med GEUS og Greenland Resources A/S.

En ny strategi for mineralområdet er for øjeblikket i støbeskeen, og der er etableret et strategiudvalg med medlemmer fra Råstofdirektoratet, GEUS, Greenland Resources samt konsulentfirmaet Raw Materials Group.

Ressourceforbrug

Det er Råstofdirektoratets skøn, at direktoratet anvender ca. 500.000 kr årligt til rejser i.f.m. deltagelse i internationale olie- og mineralkonferencer. De anvendte midler til rejser og konferencer afspejler dog ikke den pengemængde der anvendes til markedsføring, idet leje af stand, trykkeomkostninger, andre institutioners deltagelse etc.også skal lægges oveni disse udgifter.

Råstofdirektoratet skønner at der i alt benyttes ca. 2 årsværk i tilknytning til rejser og forberedelse af konferencer, vedligeholdelse og udvikling af hjemmeside samt udarbejdelse af årsberetning og nyhedsbreve.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Den nye strategi på olieområdet har indtil nu bestået sin prøve. I 1999 indsamlede TGS-Nopec, et af de store internationale seismiske selskaber, således 2800 km data ud for Vestgrønland, og olieindustrien har allerede på dette tidspunkt - inden resultatet fra Fylla-boringen er kendt - vist interesse for disse nye data. TGS-Nopec har for år 2000 fremlagt planer om at indsamle yderligere 8000 km data inden for udbudsrundeområdet, og der er endvidere indgået en aftale mellem Nunaoil og TGS-Nopec om fælles markedsføring af data.

Det er straks vanskeligere at måle det direkte resultat af den markedsføringsindsats der udøves på de internationale olie- og mineralmesser. Deltagelse på disse messer giver Råstofdirektoratets ansatte mulighed for at knytte personlige og direkte kontakter til industrien. Desuden giver de mulighed for en direkte oplysning og rådgivning af selskaberne. Denne kontakt har i flere tilfælde ført til konkrete henvendelser fra forskellige selskaber, som der er arbejdet videre med i et tæt samarbejde med bl.a. GEUS. Industrien har til stadighed mulighed for at inspicere data og få præsentationer om de geologiske muligheder både hos GEUS og Nunaoil. Flere selskaber har i løbet af året benyttet sig af dette, og der er på denne baggrund nye selskaber der har søgt om efterforskningstilladelser i Grønland.

Ud fra disse konferencer er det Råstofdirektoratets indtryk, at den internationale industri nøje følger bl.a. Nalunaq guld-projektet i Nanortalik Kommune og Fylla-boringen ud for Vestgrønland. Det er Råstofdirektoratets vurdering at en succes med disse to projekter vil have en stor effekt på råstofefterforskningen i Grønland.

Den del af Råstofdirektoratets hjemmeside som specielt er rettet mod selskaberne har også fået en positiv respons. Desuden henvises en række henvendelser direkte til direktoratets hjemmeside, hvilket i sidste ende har haft en rationaliserende effekt på arbejdet.

13. Erhvervsudvikling


13.1. Næringssektorens ad hoc arbejdsgruppe om turisme 2000
Arbejdsgruppen udspringer af de nordiske embedsmandskomiteer EK-Næring (og NERP) og gruppens mandat fra Nordisk Ministerråd udløber 31. december 2001, men kan dog forlænges.

Strategi

Den overordnede ramme for arbejdsgruppens aktiviteter i 2000 udgøres af det danske formandsskabs arbejdsprogram for Nordisk Ministerråd. I programmet prioriteres et samarbejde om bæredygtig turismeudvikling. Grønland er pt. ved at opstarte arbejdet med bæredygtig turisme på lokalt plan.

Derudover har arbejdsgruppen mandat til en række opgaver, bl.a. iværksætte projekter og aktiviteter, som fremme turismenæringens konkurrenceevne og løbende fremkomme med forslag til udvikling af ny politik til forbedring af samarbejdet i Norden - opgaver, som Grønland kunne have stort udbytte af at deltage i.

Årets Målsætning

Der er pt. ved at blive udarbejdet en rapport, der undersøger bæredygtige turismeprojekter i hele Norden og på baggrund af disse undersøgelser vil "best practice" for arbejdet med bæredygtig turisme blive udpeget. Grønland er også med i disse undersøgelser og rapporten vurderes at kunne få stor værdi for Grønlands videre arbejde med bæredygtig turisme, især når det gælder den lokale forankring af turismeudviklingen.

Ressourceforbrug

Der afholdes to møder og en konference i Danmark i 2000.

Tidsforbrug

Arbejdsbelastningen vurderes til 3-4 uger årligt.

Resultat af indsatsen

Ad hoc arbejdsgruppen er en videreførsel af ERFA-gruppen vedr. turisme, dog er den blevet mere specifik, idet den nu koncentrerer sin indsats omkring bæredygtig turisme. Arbejdsgruppens hovedaktivitet her i 2000 er et projekt om proaktiv bæredygtig turisme, hvor også Grønlands erfaringer på området beskrives. Her er der også mulighed for at sætte de projekter der foregår på området i Grønland ind i en større sammenhæng. Samtidig har Grønland mulighed for at følge med i turismeudviklingen internationalt samt at få nødvendig inspiration og feed back på turismetiltag.

Effekten af indsatsen

Resultatet af den færdige rapport hvor man bl.a. skal blive enige i gruppen om "best practice" er i høj grad anvendelig for Grønland, fordi bæredygtig turisme er et indsatsområde. I denne arbejdsgruppe får Grønland mulighed for at være med til at præge hvilke kriterier, der skal udvælges som bæredygtighedskriterier.

Ad hoc arbejdsgruppen om turisme prioriteres højt indenfor turismeområdet og der søges etableret et netværk med bl.a. Island, Færøerne og Nordnorge.

13.2.Nordisk Embedsmandskomité for Erhverv (EK-Næring)
Strategi

Landsstyret ønsker med den aktive deltagelse i komiteen at fremme mulighederne for Grønlands erhvervslivs samarbejde med andre landes virksomheder og integration i mulige udviklingsnetværk med nordiske forsknings- og udviklingsinstitutioner - et samarbejde, der i dag må betegnes som en central forudsætning for at kunne integreres i den globale teknologiske udviklingsproces. I det nordiske samarbejde forvaltes bl.a. en fælles indsats på over 50 mio. DKK årligt gennem Nordisk Industrifond, der netop arbejder for at fremme en sådan integration, og endvidere foregår nordisk turismesamarbejde i denne sektor.

Årets målsætning

Landsstyret har et ønske om gennem deltagelsen at fremme de grønlandske turismeinteresser via en fælles nordisk indsats.

Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til en embedsmands rejser i Norden ca. 3 gange årligt samt til et ministerrådsmøde med deltagelse af et landsstyremedlem samt en embedsmand.

Tidsforbrug

Der anvendes en embedsmands arbejde i ca. 3 uger årligt.

Resultat af indsats

På baggrund af den korte periode for Grønlands deltagelse er der ikke fremkommet et egentligt direkte økonomisk resultat. Dog er det i samarbejde med den grønlandske indsats i nordisk regionalpolitisk samarbejde lykkedes at allokere mindst 500.000 DKK til et formaliseret samarbejde omkring turisme med en fokus, der primært er målrettet tiltag, som er i overensstemmelse med Grønlands interesser.

Kvalitativ effekt

Der er ved deltagelsen i dette samarbejde opnået et omfattende indblik i de initiativer, der i Norden anvendes for gennem målrettede bidrag til udviklingssamarbejde blandt de nordiske virksomheder at styrke både de enkelte landes erhvervsudvikling og de nordiske virksomheders konkurrencekraft som helhed. Endvidere er grønlandske virksomheder og deres udviklingsbehov blevet inddraget i den nordiske debat om udviklingen af disse tiltag og deres fokus, og der er opnået interesse for inddragelse af Grønland i Nordisk Industrifonds arbejde. Endelig er der gennem etableringen af en formel arbejdsgruppe for nordisk turismesamarbejde skabt forudsætninger for styrkelse af turismeudviklingen i Grønland.

13.3. Nordisk Embedsmandskomité for Forbrugerspørgsmål
(EK-Konsument)

Strategi

Landsstyret har endnu ikke lagt sig fast på en strategi for eventuel deltagelse i det nordiske samarbejde på forbrugerområdet.

Forbrugerområdet blev først overført til Direktoratet for Erhverv i år i forbindelse med seneste omlægninger indenfor ansvarsområderne for Landstyremedlemmerne.

Årets Målsætning

Landsstyret overvejer at opprioritere området og styrke samarbejdsrelationerne grundet bl.a. at problemstillingerne på området bliver vanskeligere at løse på egen hånd - ikke mindst grundet væksten i elektronisk handel, at gældende lovgivning ikke er ajourført med hensyn til forbrugernes retsbeskyttelse samt at forbrugerspørgsmål i stigende grad bliver grænseoverskridende.

Ressourceforbrug

Der har ikke - udover deltagelse i et ministerrådsmøde - hidtil været ressourceforbrug på området.

Tidsforbrug

Der har ikke - udover deltagelse i et ministerrådsmøde - hidtil været tidsforbrug på området.

Resultat af indsatsen

Der foreligger ingen konkrete resultater på grund af at området ikke hidtil har været prioriteret.

På baggrund af ovenstående kan der ikke beskrives en effekt af indsatsen på Forbrugerområdet.

13.4. Konkurrenceområdet
Strategi

Landsstyret har endnu ikke lagt sig fast på en strategi for Konkurrenceområdet.

Direktoratet for Erhverv har først i juli 2000 overtaget ressortansvar for administration af Konkurrenceområdet. Det er første gang, der er deltagelse fra grønlandsk side i nordisk samarbejde vedrørende Konkurrenceloven, da området ikke har været prioriteret tidligere. Erhvervsudøvelse bliver imidlertid i stigende grad grænseoverskridende, hvilket medfører konsekvenser for administrationen af konkurrencelovgivningen.

Årets Målsætning

Repræsentanter fra Grønlands Konkurrencenævn og Nævnets sekretariatet deltager den 4.-5. september 2000 i et nordisk samarbejdsmøde "Konkurrensverket" i Lillehammer i Norge, hvor Konkurrencestyrelsen i Danmark, Konkurrensverket Finland, Samkeppnisstofnun Islands, Konkurransetilsynet Norge, Konkurrensverket Sverige samt Færøerne deltager.

Ressourceforbrug

Der har ikke hidtil været deltagelse fra grønlandsk side i nordisk samarbejde på konkurrenceområdet, hvorfor der ikke været afholdt udgifter.

Tidsforbrug

Der har ikke hidtil været tidsforbrug på området.

Resultat af indsatsen

Ingen, da området ikke tidligere har været prioriteret. Det forventes dog, at der i nordisk regi opnås et samarbejde for at udrydde konkurrencebegrænsende virksomhed samt for at virkeliggøre konkurrencelovgivning uden unødigt bureaukrati. Samtidig ønskes fremme af nordiske kontakter om vigtige konkurrencepolitiske emner.

13. 5. Northern Periphery Programme (NPP)
Dette indsatsområde er udarbejdet i nært samarbejde med Udenrigskontoret, der har stået for den overordnede koordinering, medens Direktoratet for Erhverv har bidraget med sit mangeårige regionalpolitiske netværk fra bla NERP-samarbejdet (jvf. Del III, afsnit 24.2.).

Strategi

NPP er et EU-program for et transnationalt samarbejde mellem de nordiske lande (uden Danmark og Åland) samt Skotland, hvor Grønland sammen med de øvrige vestnordiske lande er inviteret til at deltage. Grønland har gennem ca. fem års indsats i det nordiske regionalpolitiske samarbejde arbejdet for en øget integration i dette samarbejde. Samarbejdet er orienteret mod arktiske problemstillinger inden for virksomhedssamarbejde, kommunikation og lokalsamfundsudvikling. Programmet, der over perioden 2001-2006 vil koste i alt ca. 350 mio. DKK, vil udgøre en væsentlig udvidelse af samarbejdsmulighederne for kommuner, institutioner og virksomheder i Grønland, og Landsstyret har derfor lagt op til en nærmere analyse af betimeligheden af fuld grønlandsk deltagelse på programniveau. Grønlands deltagelse vil kunne skabe en øget samarbejdsflade med EU, mulighed for adgang til andre finansieringskilder i EU samt konkret indflydelse på det konkrete samarbejdsindhold i det grønlandske initiativ 'Det Arktiske Vindue' i EU.

Årets målsætning

Grundlaget for ansøgningen om NPP til Europa-Kommissionen er under udarbejdelse med grønlandsk deltagelse, og det er her Landsstyrets målsætning at sikre en orientering af programmet mod størst mulig grønlandsk deltagelse samt gunstige økonomiske vilkår, forinden en endelig politisk stillingtagen om eventuel deltagelse fra grønlandsk side.

Ressourceforbrug

Til det koncentrerede forhandlingsforløb i 2000 forventes deltagelse at omfatte ca. 5 rejser. For deltagelse på programniveau vil der i programperioden antagelige blive tale om årlige programinvestering på 200.000 DKK, mens administrativ deltagelse forventes at blive forvaltet enten af NORA eller finansieret gennem programmet.

Tidsforbrug

I forhandlingsperioden er der anvendt tidsmæssige ressourcer svarende til ca. 1/6 årsværk.

Resultat af indsats

Da programmet er under udformning, er der endnu ikke tale om konkrete økonomiske resultater. Dog er der på nuværende tidspunkt i forarbejdet med programmet opnået en begrænsning i den faste økonomiske forpligtelse, men det forberedende arbejde er endnu ikke tilendebragt.

Kvalitativ effekt

Gennem deltagelse i forhandlingen om det kommende program har landsstyret sikret sig grønlandske interesser i form af relevante temaer og samarbejdsformer i samarbejdet. Disse forhold vil være afgørende for en tilstrækkelig grønlandsk deltagelse.

14. Informationssamfundet
Grønlands IT-Råds har stillet forslag til en national IT-strategi. Rådet er etableret af Grønlands Hjemmestyre. Forslaget til en national IT-strategi danner platformen for et udredningsarbejde, som skal resultere i en sektorvis opdelt IT-handlingsplan. Landsstyret bruger IT-Rådets righoldige idekatalog som grundlag for den overordnede ramme for den politiske udvikling, hvori informationsteknologi indgår.

Koordinering og prioritering er ikke kun nødvendig internt i Grønland, men også med de øvrige nordiske og europæiske lande. Dette sker i praksis i Nordisk Ministerråd og i EU. Ud over viden har organisationerne også forskellige støtteordninger, hvor det er muligt at ansøge om midler til bl.a. IT- projekter.

14.1. Telekommunikation
Strukturelt er telesektoren internationalt og i de fleste lande gået fra én udbyder i form af et offentligt forsyningsmonopol til et større antal udbydere. De seneste års udvikling på teleområdet har derfor generelt betydet et udbud af en bred vifte af nye tjenester med nye aktører indenfor landegrænserne, men så sandelig også på tværs af landegrænserne. Internationalt har teleområdet endnu ikke fundet sit leje og der pågår derfor en større indsats i internationale fora som det Internationale Telekommunikationsunion ITU, WTO, Nordisk Ministerråd og EU med hensyn til en international regulering af teleområdet.

Der planlægges en større udredning om mulighederne for liberalisering af tjenester og infrastruktur, som nu er underlagt Hjemmestyrets eneret. Den allerede liberaliserede og privatiserede kommunikationssektor er i eksplosiv vækst, selv om den private sektor har særlige vanskeligheder at overvinde som følge af, at Grønland trods alt repræsenterer et lille kommunikationsmarked.

14.1.1. Satellitkapacitetsproblematikken
Telekommunikationen til og fra Grønland samt til en række byer og bygder kan alene foregå via satellitkommunikation. Langs den grønlandske vestkyst og mellem de fleste byer og bygder tilvejebringes telekommunikationen ved hjælp af moderne digitale radiokæder. Grønland er grundlæggende afhængig af, at der er den nødvendige satellitkapacitet til rådighed til etablering af et sammenhængende telekommunikationsnet i Grønland og mellem Grønland og omverdenen.

Kravet fra informationssamfundet til en fortsat udbygning af telekommunikationsmulighederne vil resultere i en fortsat kraftig vækst i behovet for satellitkommunikation. I perioden 1999 til 2002 er der et midlertidigt problem med at fremskaffe den nødvendige satellitkapacitet, men det kan nu konstateres, at det ikke vil få betydning for forbrugerne. Fra år 2002 er der adgang til at leje stor og effektiv satellitkapacitet.

TELE Greenland anvender i dag 3 leverandører af satellitkapacitet. Heraf er INTELSAT den eneste virksomhed, der kan forsyne hele Grønland med de livsvigtige satellitforbindelser.

TELE er investor i INTELSAT. I forbindelse med at Grønland nu også har overtaget eneretten til telekommunikationen til og fra Grønland, er der fastlagt et ansvar hos den danske regering for, at de grønlandske interesser i INTELSAT varetages på betryggende vis, samt indgået aftale om, at der hvert år udarbejdes en redegørelse til Grønlands Landsstyre og den danske Regering om udviklingen i satellitsituationen for Grønland.

14.1.2. Den Internationale Telekommunikationsunion - ITU
Den internationale telekommunikationsunion er etableret efter en konvention indgået mellem stort set alle klodens lande og er som sådan ratificeret af rigsmyndigheden. Unionen udarbejder såkaldte rekommandationer, dvs. "ikke bindende" regler, der dog i praksis er de regler, efter hvilke alverdens telekommunikationsanlæg og -tjenester er koblet sammen.

ITU's besluttende organ består udelukkende af repræsentanter for medlemsstaterne. Det danske rige repræsenteret ved Forskningsministeriet/Telestyrelsen.

Hjemmestyret og TELE Greenland bliver løbende orienteret om de sager, der behandles i ITU og har altid mulighed for at deltage i de møder, der har en særlig interesse for Grønland.

Grønlands hovedinteresse i ITU arbejdet er den internationale frekvenskoordinering / allokering, hvor de overordnede rammer for Grønlands anvendelse af radiofrekvenser fastlægges. TELE Greenland er, efter indstilling fra den danske stat, optaget i ITU som et ROA-land, hvilket vil sige, at TELE er "Recognized Operator Agency" - en anerkendt international teleoperatør.

TELE Greenland har tilmeldt sig ITUs nye store udviklingsprogram, "ITU Action Telecom Initiativ", der har som mål, at fremme telekommunikationen i udviklingslandene, og et udviklingsforum under ITU Telecommunication Development Bureau, "Spacecom", der arbejder med udviklingen af små satellitsystemer til udviklingslandene.

14.1.3. TELE Greenland International (Danida/Egypten Projektet)
December 1998 skrev TELE Greenland International kontrakt med Danida vedrørende et projekt i Egypten, hvor TGI indgår i et "joint venture" selskab sammen med ABB og Højgaard og Schultz. Selskabet opfører et regionalt kontrolcenter med tilhørende kommunikationssystem i Egypten.

14.2. Båndbredde helt ud til den enkelte husstand.
Der må i de kommende år forudses et stadigt stigende behov for båndbredde til datakommunikation.

Indenfor Tele Greenlands ansvarsområde er det opfattelsen, at det øgede kapacitetsbehov kan tilvejebringes indenfor de økonomiske rammer, som er grundlaget for driften af telekommunikationsvæsenet.

Perspektiverne for at sikre de grønlandske husstande en bredbånds adgang til radio, TV, video, Internet, telekommunikation m.m. åbner op for mere generelle udviklingsprojekter, som indebærer både teknisk og økonomisk bistand. Der er i dag een landsdækkende TV-kanal, men det har længe været et stærkt ønske, at Grønland får to landsdækkende nationale TV-programmer. Med den nuværende teknologi, vil dette indebære øgede udgifter til transmission og til rundspredning i byer og bygder.

Rundspredningen vil kunne gøres meget billigere ved at indføre et digitalt bredbåndsnet til de enkelte boliger.

Sammensmeltningen mellem medier og teknologi - konvergens - mellem telefon, Internet, radio og TV gør, at det bliver sandsynligt, at familiens TV også skal benyttes til surfing på Internettet og til tale og dataoverførsler. Fra den basale telekommunikationsinfrastruktur - dvs televæsenets transmissionssystemer - skal der etableres en digital bredbånds forbindelse ud til den enkelte boligenhed.

Det er næppe økonomisk realistisk at erstatte de nuværende analoge forbindelser med bredbånds forbindelser til hver husstand i form af et lyslederkabler, men der er flere andre tekniske løsninger, hvor økonomi og teknologi kan leve op til de grønlandske forhold.

Uden at gå i detaljer med teknikken foreligger der muligvis to tekniske løsninger. Den ene kaldes DVB-T (Digital Video Broadcasting - Terrestrisk) og den anden kaldes ADSL (Asymmetrical Digital Subsciber Line). Grundlaget for DVB-T teknologien er et EU finansieret forsøgsprojekt VALIDATE, som giver grundlag for etablering af fælles standarder i Europa. Et forsøgsprojekt gennemføres i Nuuk i efteråret 2000.

I hver bolig skal der installeres en Top-Set-Boks til ca. 2.500,- kr. Der er ca. 20.000 husstande i landet.

15. Trafik og Energiområdet


15.1. Energi
Under forrige års Nordiske Ministerrådsmøde for Energi i august i Island lykkedes det at få vakt en så stor interesse for Grønland, at Landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge sammen med Energi- og Miljøminister Svend Auken under det danske formandsskab indbød de nordiske kollegaer til at holde det Nordiske Ministerrådsmøde for Energi i Grønland.

Umiddelbart før energiministermødet afholdes et seminar med særlig fokus på de arktiske klima- og energiforhold onsdag den 30. august 2000. Seminaret har fået titlen "Klima - Is og Vand".

Det danske formandsskab for det nordiske energipolitiske samarbejde ønsker med placeringen af det første energiministermøde i det nye årtusinde samt seminaret i Ilulissat, at øge interessen for arktiske anliggender samt markere betydningen af samspillet mellem de arktiske områder og det øvrige Norden.

15.2.Trafik


15.2.1.Nordisk Samarbejde vedr. Trafik
Strategi

At få en stærkere profil i det nordiske samarbejde og få del i erfaringsmaterialet på især og luft- og skibstrafikken. Målsætningen for de første møder vil være at få et større fokus på trafikområdet i det vestnordiske regi med henblik på en bedre samordning af nye initiativer og projekter.

Ressourceforbrug

Direktoratet agter at deltage i embedsmandskomiteens møder i det omfang den konkrete dagsorden tilsiger dette. Det estimeres, at der vil blive behov for max. 3 årlige rejser til de nordiske lande. Vedr. tidsforbruget estimeres det til max. 10 dage om året (ex. rejsedage), idet emnerne vil indgå i det almindelige sagsarbejde på området.

Målopfyldelse

Resultatet af denne fornyede indsats skulle gerne kunne måles på en bedre kontakt til de nordiske samarbejdspartnere på trafikområdet, hvilket evt. i form af udvekslingsaftaler, forbedrede briefinger vedr. eksisterende og kommende initiativer kan gøre, at Grønland bliver opdateret på området dels i forhold til Norden og i forholdet til EU. Det forventes, at lovgivningsmæssige forhold vedr. eksempelvis søfartsområdet vil blive løst i tæt samarbejde med danske og internationale myndigheder, samt at der naturligvis i forbindelse med kontaktnettet vil være skabt en basis for bredere kontaktflade til nordiske myndigheder.

Det er samtidig forventningen, at selskaberne/operatørerne og direktoratet vil kunne have gensidig nytte af dette nye initiativ og erfaringsudveksling.

15.2.2 Drøftelser med amerikanske myndigheder
Beflyvning af Qaanaaq lufthavn

Strategi

Afklaring af beflyvningsforhold omkring Pituffik og Qaanaaq efter lufthavnens etablering.

Ressourceforbrug

Kan ikke estimeres, da det bla. er afhængig af, om Direktoratet skal indgå i bilaterale drøftelser med de amerikanske myndigheder.

Målopfyldelse

Resultatet forventes - jvf. notatet - at Qaanaaq kan beflyves uhindret, samt at betingelserne for flyvning på Pituffik kan fortsætte uændrede. Det vil medvirke til, at befolkningen i Qaanaaq får en højere regularitet og kapacitet på beflyvningen, samt at der skabes et turistpotentiale i området. Samtidig vil det øge erhvervsmulighederne ved en forbedret transportstruktur - uagtet de anlægs- og driftsmæssige omkostninger.

15.3. Øget samarbejde vedr. trafik mellem Island, Færøerne og Grønland
Strategi

Der er en igangværende drøftelse mellem trafikmyndigheder i Grønland, Island og på Færøerne om tættere samarbejde indenfor især flypassagertrafikken.

Ressourceforbrug

Der estimeres med 1 - 2 rejser i år 2000 vedr. dette og ca. i alt en uges arbejde.

Målopfyldelse

Resultatet af dette projekt forventes at blive forbedrede forbindelser i det sydgrønlandske område med forbindelser til hhv. Island og Færøerne og videre til det amerikanske fastland med mellemlanding i Narsarsuaq.

Projektet indgår som en del af projektet om forbedring af den grønlandske flyinfrastruktur og er afhængig af fremdriften i denne, men det forventes, at især turistindustrien vil kunne få gavn af et trafikmæssigt samarbejde mellem de tre lande.

16. Sundhed
Strategi

Den overordnede strategi for udenrigs-aktiviteter i Direktoratet for Sundheder at udbygge samarbejdet og udveksle erfaringer med relevante institutioner og organisationer for at opnå best practice for behandling og forebyggelse. Derved opnås en forbedring af folkesundheden, en mere effektiv organisation af sundhedsvæsenet samt en bedre udnyttelse af de til rådighed-værende såvel menneskelige som økonomiske ressourcer.

Vidensudveksling sker bl.a. på internationale konferencer om sundhed. Eksempelvist deltager Direktoratet for Sundhed i International Circumpolar Health Conference. Denne skal i øvrigt arrangeres af Grønland i 2004.

Et eksempel på erfarings-udveksling med en international organisation er samarbejdet med World Health Organisation (WHO) i Geneve, Schweiz. Et er samarbejdsområderne er bl.a. støtte til udvikling af værktøjer til planlægning og prioritering indenfor sundhedsområdet. Et andet område, hvor Direktoratet for Sundhed har haft kontakt til WHO, er oprindelige folk og sundhed.

Bilateralt samarbejde foregår eksempelvis med Islands Sundheds- og Socialforskningsministerium. Herved sikres den grønlandske befolkning mulighed for behandling i Island.

På EU-niveau foregår der i øjeblikket overvejelser om at deltage i IST-programmet vedrørende telemedicin. Her tænkes specifikt på en udvidelse af det igangværende Telemedicin-projekt, som dækker 7 sundhedsdistrikter samt 2 bygder. I overvejelserne indgår brug af fjernundervisning i forbindelse med udbudte sundhedsuddannelser.

Endvidere har Direktoratet for Sundhed samarbejde med organisationer på forskningsområdet på nordisk, europæisk og circumpolart niveau. Specifikt kan nævnes PAARISA´s samarbejde med Nordisk Nämn for Alkohol og Drogforskning ved Det Nordiske Ministerråd, European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) og The Future of Children and Youth in Arctic.

Årets målsætning

Den overordnede målsætning for 2000 er en forsat udbygning af samarbejdet med relevante institutioner og organisationer på såvel multilateralt som bilateralt niveau.

Specifikt for et enkelt område kan nævnes samarbejde med WHO, hvor der søges udarbejdet et faktabaseret grundlag for at kunne måle det grønlandske samfunds sygdomsbyrde på nuværende tidspunkt og på lang sigt, herunder efterspørgsel af sundhedsydelser.

Ressourceforbrug

Samlet er omkostningerne ca. kr. 120.000 pr. år til deltagelse i konferencer og møder med relevante parter.

Tidsforbrug

1-3% af Direktoratets tid om året anvendes på aktiviteter af udenrigspolitisk karakter.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Resultatet af at udbygge samarbejdet og udveksle erfaringer med relevante institutioner og organisationer er en til stadig justering af best practice for behandling og forebyggelse for derved at opnå en forbedring af folkesundheden, en mere effektiv organisation af sundhedsvæsenet samt en bedre udnyttelse af de til rådighed-værende såvel menneskelige som økonomiske ressourcer.

Af konkrete ressourcer til det grønlandske samfund kan eksempelvis nævnes, at samarbejdet med Islands Sundheds- og Socialforsikringsministerium har udmøntet sig i patientbehandlingsaftaler mellem det grønlandske sundhedsvæsen og sygehuse i Island.

Et andet eksempel er, at det grønlandske samfund har fået indsamlet, bearbejdet og analyseret data om alkohol- og narkotika-problematikker i Grønland. Der kan nævnes en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af den grønlandske alkohol- og narkotikapolitik i årene 1979 - 1999, som er udarbejdet af Nordisk Nämn for Alkohol og Drogforskning (NAD). Fremover kan Grønland indhente tilsvarende oplysninger i NAD´s årlige komparative beskrivelser af alkohol- og narkotiakområdet.

Der kan ligeledes nævnes ESPAD-undersøgelsen, hvor unges vaner og holdninger til alkohol- og narkotikabrug analyseres. Den grønlandsk landeundersøgelse blev offentliggjort i maj 2000. Den samlede undersøgelse forventes offentliggjort ultimo 2000.

17. Kultur og Uddannelse


17.1. Kulturområdet
Strategi

A. Nordisk samarbejde og Vestnordisk samarbejde:

Deltagelsen i det nordiske samarbejde sker i overensstemmelse med landsstyrets overordnede prioritering heraf. Det overordnede formål hermed er gøre Grønland til en ligeværdig partner i det nordiske kultursamarbejde

Sammen med øvrige selvstyreområder arbejdes der for at sikre, at det nordiske kultursamarbejde udvikler sig på en måde, så selsstyreområderne har en reel mulighed for at deltage.

Desuden arbejdes der for at sikre repræsentation, gerne med stemmeret, i diverse komiteer, fonde mv., hvor det synes hensigtsmæssigt.

Indenfor det vestnordiske samarbejde er strategien at få udbygget samarbejdet de vestnordiske lande imellem med henblik på at få nytte af hinandens erfaringer og for at kunne støtte hinanden i internationale samarbejdsrelationer.

B. Øvrige internationale samarbejdsrelationer:

Den overordnede strategi med det internationale kultursamarbejde er at etablere værdifulde kontakter, give grønlandske kunst- og kulturarbejdere inspiration udefra og skabe åbenhed om Grønland.

Årets målsætning.

A. Nordisk samarbejde og Vestnordisk samarbejde:

Målsætningen for det nordiske samarbejde er i overensstemmelse med strategien at få sikret repræsentation med stemmeret i diverse komiteer, fonde mv, og at få flest mulig fagfolk ind i nordisk samarbejde indenfor kunst- og kulturområdet.

Målsætningen for det Vestnordiske samarbejde er fastsat i en 3-årig samarbejdsaftale, der er indgået mellem Island, Færøerne og Grønland. Den er netop i år blevet fornyet. Indsatsområdet i år er øget idrætssamarbejde, i 2001 er det IT i uddannelsessystemet, og i 2002 er det sprogets stilling og udvikling i de vestnordiske samfund. Indsatsområderne fastsættes under hensyntagen til rekommendationer fra Vestnordisk Råd.

B. Øvrige internationale samarbejdsrelationer:

Ingen særlig målsætning, men hovedindsatsområdet har været forberedelse af Grønlands deleværtskab med Nunavut om Arctic Winter Games 2002.

Ressourceforbrug

A. Nordisk samarbejde og Vestnordisk samarbejde.

For så vidt angår møder i embedsmandskomiteen og komiteer direkte tilknyttet de enkelte ministerråd betales rejseudgifterne af den fælles nordiske rejsekonto. Øvrige udgifter afholdes af de enkelte landsstyreområder, herunder udgifter til ophold og dagpenge. Udgifterne anslås til ca. 40- 50.000 kroner årligt, dog skal bemærkes, at møderne i nordisk og vestnordisk regi altid søges lagt samtidig og helst i forbindelse med andre mødeaktiviteter også med henblik på at reducere udgifterne.

Udgifter forbundet med deltagelse i det nordiske samarbejde for styringsgrupper og underliggende komiteer, eksempelvis komiteen for nordisk børne og ungdomskultur, Teater og Dans i Norden og NOMUS, afholdes over de respektive nordiske konti.

Der er afsat 240.000 kroner til det vestnordiske samarbejde på 40.14.13, Tilskud til kultur- og fritidsvirksomhed.

B. Øvrige internationale samarbejdsrelationer.

Grønland betaler årligt 300.000 for medlemskab af AWG’s internationale komite. Grønland har to repræsentanter i komiteen. Udgifter i forbindelse med deres medlemskab afholdes af komiteen.

Der er deruover afsat 3,2 mio. kroner i 2000, 2 mio. kroner 2001, 1 mio. kroner i 2002 og 0,3 mio. kroner i 2003 til forberedelse og afholdelse af værtskabet af AWG i 2002.

Tidsforbrug (overslag)

A. Nordiske samarbejde og Vestnordisk samarbejde.

1 medarbejder anvender samlet ca. 1 måned pr. år til deltagelse i møder i nordisk og vestnordisk regi og ca. 1 måned til mødernes forberedelse og opfølgning. Yderligere 1 medarbejder bruger ca. 1 måneds arbejde til formålet, herunder dog inkluderet anvendt tid til planlægning af en børn- og ungekonference, der afholdes i august 2000 i Grønland.

B. Øvrige internationale samarbejdsrelationer.

KIIIP har en repræsentant i den internationale komite for AWG og er desuden involveret i det forberedende arbejde her. Arbejdet forbundet hermed udgør ca. 2 måneders arbejde i alt.

KIIIP deltager hver andet år på regeringsniveau i Island Games, som er et internationalt idrætssamarbejde for voksne idrætsudøvere.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

A. Nordisk samarbejde og Vestnordisk samarbejde.

På det overordnede plan er det lykkedes at få skabt forståelse for selvstyreområdernes ønske om egen repræsentation med stemmeret i diverse komiteer, fonde mv. Eksempelvis skal Nordisk Råd på sin session i november 2000 behandle et forslag fra Nordisk Ministerråd om, at de selvstyrende områder får egen repræsentation med stemmeret i Nordisk Kulturfond.

Det er desuden lykkedes at få fagfolk fra Grønland repræsenteret i mange af de underliggende komiteer mv., og der er i forlængelse heraf opbygget faste rutiner med disse repræsentanter omkring afrapportering mv.

Endelig har Grønland og øvrige selvstyreområder på overordnet niveau været med i processen vedr. fornyelse af EU’s kulturprogrammer og dermed arbejdet for at gøre programmerne mere anvendelige for brugerne i selvstyreområderne.

Af konkrete resultater kan nævnes, at der af Nordisk Ministerråd bl.a. er ydet støtte til Leif den Lykkelige-projektet og et nordisk idrætssamarbejde, som Grønlands Idrætsforbund deltager i.

Fra Nordisk Kulturfond er der ydet støtte til forskellige projekter i Grønland, herunder til den nyligt afholdte børn- og unge teaterfestival i Katuaq.

Derudover kan det nævnes, at der bliver afholdt en børn- og ungekonference i Grønland i august, og at komiteen for børn- og ungdomskultur har henlagt sit næste møde til Grønland. Disse aktiviteter finansieres udelukkende af nordiske midler.

I vestnordisk sammenhæng kan nævnes, at der har været afholdt en vestnordisk kulturkonference i Qaqortoq i juli 2000.

Som resultat af den vestnordiske samarbejdsaftale kan nævnes, at der er etableret et udbytterigt samarbejde på musikskoleområdet og skabt gode kontakter der. Der er desuden etableret gode samarbejdsforbindelser indenfor kunsthåndværksområdet. I år forventes der konkrete resultater indenfor idrætssamarbejdet, herunder navnlig børn- og ungeidrætten.

B. Øvrige internationale samarbejdsrelationer.

Som resultat af arbejdet vedr. AWG har Grønland fået deleværtsskabet for AWG i 2002.

Gennem medlemskabet af AWG gives der rigtig mange børn og unge mulighed for at møde børn og unge fra andre lande og dermed stifte bekendtskab med andre kulturer.

Deltagelsen i Island Games giver grønlandske voksne idrætsudøvere mulighed for at prøve kræfter på internationalt niveau.

Der har som tidligere år af Mellemfolkeligt Samvirke været afholdt flere internationale arbejdslejre i Grønland og der er givet 2 grønlandske unge stipendiater til et ophold i Afrika.

Kvalitativt resultat

A. Nordisk samarbejde og Vestnordisk samarbejde.

Det er det generelle indtryk, at Grønland har en betydelig nytte af det nordiske og vestnordiske samarbejde. Udover de konkrete udbytter i form af økonomisk støtte til forskellige projekter ligger værdien i de kontakter, der etableres mellem lignende miljøer i de forskellige nordiske lande. Disse kontakter er blandt andet skabt gennem udpegning af repræsentanter til de forskellige komiteer, fonde mv. Kontakterne og de netværk, der dannes med udgangspunkt heri er ofte en væsentlig forudsætning for at kunne komme i betragtning til økonomisk støtte, så på den vis har det stor betydning, at kontaktnettet vedvarende udbygges.

Det vestnordiske samarbejde har udover de konkrete udbytter heraf også en væsentlig overordnet dimension i, at det styrker de vestnordiske landes deltagelse i det nordiske samarbejde.

B. Øvrige internationale relationer.

Samarbejdet vedr. Arctic Winter Games er primært et samarbejde vedr. idræt for børn og unge, men det er også i høj grad et kunst- og kultursamarbejde i bredere forstand.

Samarbejdet vedr. Arctic Winter Games medfører udover det konkrete samarbejde om legenes afvikling fundamentet for et udbygget samarbejde de deltagende lande imellem. Erfaringerne fra samarbejdet kan derfor bruges også i andre kultursamarbejdssammenhænge. Gennem dette kultursamarbejde skabes der tillige et bedre kendskab til de enkelte lande, herunder til hvad man erhvervsmæssigt har at tilbyde, hvilket kan bevirke, at der også kommer erhvervsmæssige resultater ud af samarbejdet.

17.2. Uddannelsesområdet
Strategi

I en stadig mere globaliseret verden, der vedvarende stiller nye krav til arbejdskraften, anser landsstyret det for vigtigt, at man også i uddannelsesmæssig sammenhæng orienterer sig udadtil for herigennem at få ny inspiration og opbygget netværk gennem kontakter med studerende og uddannelsesinstitutioner i andre lande. Dette sker primært igennem det nordiske samarbejde, men forventes i de kommende år også i høj grad at ske gennem samarbejde med USA, Canada og Nunavut. Desuden vil der fortsat blive gjort bestræbelser på, at Grønlands adgang til eu-programmer på uddannelsesområdet bliver udnyttet.

Årets målsætning.

Ingen definerede konkrete målsætninger. Mål- og resultatstyring endnu ikke indarbejdet i det internationale arbejde. Særlig opmærksomhed har der været omkring landsstyrets politik vedr. Det Arktiske Vindue og prioriteringen af eu-programmer indenfor uddannelsesområdet.

Ressourceforbrug(totalt set for uddannelsesområdet)

Penge til rejser, konferencer m.v.

Deltagelse i møder i nordisk regi finansieres f.sv.a. selve rejseudgifterne af midler fra NordiskMinisterråd. Udgifter til ophold og dagpege finansieres af direktoratet. Den årlige udgift hertil vurderes at være på 30-40.000 kroner. Hertil kommer udgifter i.f.m. andre tjenesterejser vedr. internationalt samarbejde, herunder navnlig indenfor folkeskolereformen, rejser til USA og Canada.

Tidsforbrug(overslag, totalt set for uddannelsesområdet)

På uddannelsesområdet har KIIIP i nordisk regie været repræsenteret med 1 person på embedsmandskomitémøderne, hvilket på årsbasis med rejsetid svarer til en 1/12 mandeår. Hertil kommer tid til forberedelse og opfølgning, hvorefter den samlede ressourceanvendelse vurderes at være på 1/6 mandeår. Til aktiviteter, der har relation til internationalt arbejde har der desuden været anvendt betydelig tid på eu-programmer og på tjenesterejser til USA og Canada i.f.m. folkeskolereformen.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse(totalt set for uddannelsesområdet)

Gennem deltagelsen i det nordiske samarbejde har KIIIP mulighed for at bakke grønlandske projekter op. Dette vurderes at medføre, at der tilfalder flere midler til projekter herfra end det ellers ville være tilfældet.

Gennem anvendelsen af eu-programmerne har Grønland bl.a. mulighed for skaffe midler til grønlandske studerendes udvekslingsophold på europæiske uddannelsesinstitutioner eller praktikophold i et af EU’s medlemslande. Endnu ikke noget konkret udbytte heraf, idet der trods massiv informationsindsats endnu ikke har været ansøgere.

17.2.1. Folkeskolereformen
Landsstyret har en målsætning om, at undervisningen i folkeskolen kommer op på et internationalt niveau. I forbindelse med folkeskolereformen (Atuarfitsialak) har der primo april 2000 været afholdt et seminar på Western Washington University, Bellingham, USA,

hvor der blev formidlet viden fra udredningsarbejde omkring skolereformer til nøglepersoner i reformprojektet og der blev skabt kontakt mellem projektgruppen og forskere, der bidrage til reformarbejdet fremover.

17.2.2. Besøg på Open Learning Agency, Vancouver, Canada
En delegation fra KIIIP, herunder også landsstyremedlemmet, besøgte primo april 2000 Open Learning Agency i Vancouver. Der er tale om et center for fjernundervisning, der gennemfører uddannelser lige fra folkeskoleniveau til universitetsuddannelser. Centret yder også bistand til etablering af fjernundervisningsprogrammer i andre lande. Direktoratet vurderer, at OLA’s aktiviteter er meget relevante for den samlede uddannelsesplanlægning i Grønland

17.2.3. Arktisk Undervisningsministerkonference
Ultimo marts 2000 mødtes landsstyremedlemmet med repræsentanter for undervisningsministerierne i Finland, USA og Quebec, hvor formålet var at få evalueret den sidste konference for arktiske undervisningsministre og få igangsat forberedelsen af næste konference, der forventes afholdt i Quebec. Temaet bliver her "Teknologi og uddannelse" og "undervisningen i folkeskolen".

17.2.4. Nunavut
KIIIP har inviteret repræsentanter for Nunavuts regering til kurset "Vand i Grønland", der afholdes i Sisimiut i august 2000 i samarbejde mellem DTU, Bygge- og Anlægsskolen og Inerisaavik.

Samarbejdsaftaler med universiteter i USA og Canada. KIIIP har indgået en samarbejdsaftale med Simon Fraser University i Vancouver, Canada. 8 folkeskolelærere har i forbindelse hermed gennemført en 1-årig kvalitetsudvikleruddannelse på Simon Fraser University, Vancouver, Canada.

Ny 3-årig aftale indgået mellem Island, Færøerne og Grønland om samarbejde inden for kultur, uddannelse og forskning. Indsatsområderne i aftalenperioden er øget idrætssamarbejde (2000), IT i uddannelsessystemet (2001) og sprogets stilling og udvikling i de vestnordiske samfund (2002). Der er afsat 240.000 kroner hertil på konto 40.14.13, Tilskud til kultur- og fritidsvirksomhed.

Grønland er ved Oqaasiliortut/Grønlands Sprognævn repræsenteret i Nordisk Sprogråd og deltager i samtlige nordiske sprogmøder. Disse afholdes skiftevis de enkelte sprogområder/lande imellem. I august 2000 er Grønland for første gang vært for et sådant sprogmøde.

Mødet bliver afholdt i Nuuk og Grønlands udgifter hertil er ca. 680.000 kroner. Derudover bidrager Nordisk Sprogråd selv med 100.000 kroner til mødets afholdelse.

Der er i øvrigt generelt større fokusering på Grønland i øjeblikket, bl.a. fordi flere styregrupper afholder deres møder i Grønland, eksempelvis styregruppen for IT og højere uddannelse.

Kvalitativt resultat

Effekten af indsatsen kan vanskeligt gøres op, men det er det generelle indtryk, at der nu er skabt fundamentet for et betydeligt større internationalt samarbejde og derved også uddannelsesmæssigt udbytte i de kommende år.

17.3. Forskningsområdet
Strategi

Strategien for forskningsområdet fremgår af Forskningspolitisk Redegørelse og handlingsplan 1998- 2000, der fik Landstingets tilslutning på efterårssamlingen 1997.

Det fremgår heraf blandt andet, at landsstyret ønsker at sikre og styrke den igangværende forskning, samtidig med at der ydes en særlig støtte indenfor de prioriterede områder, som skal baseres på den forskningskompetence og -erfaring, der eksisterer i Grønland i det aktive forskningsmiljø.

De fungerende forskningsinstitutioner er fundamentet for den grønlandske forskning, og disse institutioner skal fortsat spille en vigtig rolle og bidrage til at opfylde forskningsstrategiens mål. De forskningsaktiviteter, som landsstyret ønsker at initiere i konsekvens af handlingsplanen skal derfor også forankres de fungerende forskningsinstitutioner og dermed bidrage til at styrke og forny dem.

For at opnå den største nytteværdi af de forskningsressourcer Grønlands Hjemmestyre har til rådighed, er det vigtigt at foretage prioriteringer af forskningsaktiviteterne. Samarbejde med forskningsinstitutioner uden for Grønland vil kunne være et positivt bidrag til målenes opfyldelse, især inden for forskningsområder, hvor der ikke er et grønlandsk forskningsmiljø. Derfor er der fra Grønlands side interesse for dialog med såvel danske som andre landes forskningsinstitutioner og -miljøer, bl.a. vedr. arbejdsområder, -metoder og formidling af resultater.

Tilsvarende vil landsstyret fortsat fremme samarbejdet med udenlandske forskningsinstitutioner med henblik på at indsamle og formidle viden inden for områder, som Grønland ikke har selvstændige forskningsaktiviteter indenfor.

Ved landsstyrets uddeling af forskningsmidler bliver følgende aktiviteter prioriteret: forskningsfremmeaktiviteter indenfor indsatsområderne. forskningsnetværk indenfor indsatsområderne forskningssamarbejder indenfor indsatsområderne forskningsformidling generelt forskeruddannelser Årets målsætning

Der er handlingsplanen for 1998-2000 fastsat følgende 5 indsatsområder for perioden: Samfunds- og erhvervsudvikling, Rammebetingelser for erhvervsudviklingen, kulturhistorie og sprog, sociale og velfærdsmæssige forhold og sundhed og ernæring.

Ressourceforbrug

Forskningskoordinatoren deltager i møder i nordisk regie, embedsmandskomiteen for uddannelse og forskning og Nordisk Forsknings Råd. Derudover tillige som stedfortræder for landsstyremedlemmet også i møder i Nordisk Ministerråd. Selve rejseudgifterne betales via nordiske midler. KIIIP afholder alle øvrige udgifter, herunder opholdsudgifter og dagpenge, hvilket vurderes at være på ca. 50.000 kroner årligt.

Forskningskoordinatoren deltager desuden i forskellige forskningsrelaterede konferencer og seminarer, eksempelvis Inuits Studies Conference i Aberdeen i år og er medarrangør af seminaret "Particapatory ownership and management in Greenland and other circumpolar regions" i Ilulissat, et seminar der har deltagelse af forskere fra Grønland, Danmark, Nunavut, Canada, USA England m.fl.. Udgiften til sidstnævnte afholdes af KIIIP og andrager ca. 300.000 kroner.

Grønland deltager desuden på forskellig vis i løbende internationale samarbejdsrelationer, hvoriblandt kan nævnes Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP), der blev iværksat i 1991 og som Arktisk Råd siden har fået ansvaret for opfølgning på. Der er tale om et omfattende forskningsprogram vedr. beskyttelse af det arktiske miljø. Derudover kan nævnes International Arctic Social Sciences Association, der blev etableret i 1990.

Endelig kan det nævnes, at Grønland fremover vil bestræbe sig på at udnytte mulighederne for forskningsfremme gennem EU’s forskningsrammeprogram.

Tidsforbrug (overslag)

KIIIP har ansat en forskningskoordinator, som bl.a. varetager internationalt forskningssamarbejde på forskellige områder. Dette forudsætter deltagelse i møder i nordisk regi, embedsmandskomitemøder mv., deltagelse i møder med andre forskningsorganer og deltagelse i konferencer og seminarer.

Hertil kommer deltagelse i konferencer, seminarer mv, samt forberedelse og opfølgning på det hele. Løseligt anslået er det formentlig ca. halvdelen af forskningskoordinatorens tid, der anvendes hertil i alt.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Deltagelsen i det nordiske samarbejde må antages at have været medvirkende årsag til, at nordiske forskningsmidler i stort omfang bliver tildelt forskningsprojekter, der har relevans for Grønland, herunder både forskningsprojekter, der er forankret i Grønland og projekter forankret i andre nordiske lande. Uden støtten fra de nordiske forskningsmidler ville mange af projekterne formentlig ikke kunne gennemføres.

Som et konkret eksempel på nytten af dette arbejde kan nævnes forskningsprogrammet NARP, der over en 5-årig periode er bevilget 30 millioner kroner. Der er under dette rammeprogram foreløbig delt midler ud til 31 projekter, hvoriblandt også er projekter fra Grønland, eksempelvis et projekt vedr. telemedicin, et projekt vedr. levevilkårsundersøgelse og et projekt vedr. sundhedsforholdene.

Kvalitativ effekt af indsatsen

Udover den konkrete nytteværdi ved tildeling af forskningsmidler består effekten af indsatsen i at der bliver skabt nyttige kontakter og dermed mulighed for dannelse af de netværker, der er en nødvendighed i forskningsmæssig sammenhæng. I denne forbindelse skal nævnes, at det forventes, at der i de kommende år sker en udbygning af forskningssamarbejdet med ministerier, institutioner og forskningsmiljøer i USA og Canada og Nunavut.

18. Arbejdsmarked
Til styrkelse af opbygning og iværksættelse af arbejdsmarkedsreformen i Grønland har Landsstyret fundet det væsentligt at prioritere de internationale relationer. Endvidere har de nuværende forhandlinger om en fornyelse af OLT-aftalen, samt Danmarks formandsskab for nordisk råd i 2000 også medført et aktiviteter indenfor området.

Det nordiske samarbejde er blevet styrket i tre forskellige fora. Nordisk Ministerråd for arbejdsministrene (MR-A), Embedsmandskomiteen for Arbejdsmarkeds- og Arbejdsmiljøspørgsmål (EK-A), samt Nordisk Råd Arbejdsmarkedsudvalg. I forhold til EU har ISP på arbejdsmarkedsområdet bidraget med indlæg til en mulig udvidelse af programsamarbejdet i forbindelse med udvidelse af fiskeriaftalen med EU til at omfatte andre områder. Det er hensigten at der satses på etablering af konkret programsamarbejde både i forhold til norden og EU, således at udviklingen af indsatsen på arbejdsmarkedsområdet kan blive understøttet af viden og ressourcer udefra.

I forbindelse med udarbejdelse af konkrete reformtiltag er der indhentede information og viden fra lande med beslægtet arbejdsmarkedsforhold og idet der i 1999 blev underskrevet en rammeaftale mellem den danske arbejdsminister og grønlands hjemmestyre, som skal styrke samarbejdet på arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøområdet.

Endelig foretages årligt en række indberetninger i forhold til ILO konventioner, som Grønland har ratificeret.

18.1. Det Nordiske Samarbejde
Med start ved Islands formandsskab for Nordisk Råd i 1999 blev der sat fokus på de arktiske og vestnordiske områder. Disse intentioner vil blive fortsat under den danske formandsskabsperiode. Det har medført, at der er skabt større lydhørhed overfor støtte til udvikling af bl.a. arbejdsmarkedsområdet i de arktiske egne, hvorfor en ansøgning til et videnskabeligt baseret projekt er ansøgt og bevilget midler, som direktoratet er ved at opfølge.

Der skulle gerne kunne tilgå flere midler til fortsættelse af projektet i år 2001 og 2002, idet projektet omkring undersøgelsen af de lediges faglige kompetancer og personlige forhold, der skal tilrettelægges i samarbejde med lokale, islandske og danske forskere, er planlagt som et flerårligt projekt.

I EK-A og MR-A, har embedsmænd og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked sat den grønlandske arbejdsmarkedspolitik, herunder styrkelse og fornyelse af arbejdsformidlingen i Grønland på dagsordenen. Derved er taget et væsentligt initiativ til at gøre arbejdsmarkedspolitikken i Grønland synlig i forhold til de nordiske lande. Den øget indsats på det nordiske område kan bane vej for i højere grad at anvende det nordiske netværk i forhold til samarbejde om at fremme arbejdsmarkedspolitikken, samt at samarbejde med flere nordiske lande i forhold til fællesskabsprogrammer i EU.

18.2. EU
I forbindelse med forhandlinger mellem Grønlands Hjemmestyre og EU om en ny OLT-ordning gældende fra 2001 bidrog arbejdsmarkedsområdet med et indlæg om det arbejdsmarkedspolitiske grundlag og reforminitiativer, samt hvilke eu-programmer, der kunne være interesse for på arbejdsmarkedsområdet. Disse programmer dækker over en lang række områder, såsom opkvalificering af arbejdskraften ved erhvervsomstilling og tilpasning af den industrielle udvikling, iværksættelse af foranstaltninger for de svageste grupper til at lette overgangen til arbejdsmarkedet, udvikling af netværk til styrkelse af overvågning af arbejdsmarkedsinitiativer mv.

Grønland har med sin nuværende OLT-status haft adgang til 19 fællesskabsprogrammer siden 1997. Disse programmer dækker bl.a. støtte til erhvervsuddannelses og ungdomsaktiviteter ift udbygning af netværk, afholdelse af konferencer, samt støtte til stipendier på individuelt plan samt støtte til forskellige typer af forsøgsprojekter.

ISP og KIIIP er i samarbejde med Udenrigskontoret igang med at afdække mulighederne for at benytte disse programmer i forhold til at støtte de igangværende initiativer på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet.

Der er således taget det første skridt til at undersøge mulighederne for at opnå støtte til bl.a. fornyelse og styrkelse af vejledning, opbygning af arbejdsformidlingen i Grønland, forsøgsprojekter for integration af ledige på arbejdsmarkedet, især gruppen af unge. Der fokuseres især på mulighederne indenfor Leonardo da Vinci, støtte til erhvervsuddannelser og stipendier, Ungdom for Europa, samt EUs 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling. Det vil blive undersøgt om der er mulighed for at få midler fra Ungdom for Europa programmet.

De løbende aktiviteter a. udveksling af information og viden fra nordiske lande, b. afrapportering til ILO-konventioner og c. Nordjobordningen er beskrevet i redegørelsens del III.

19. Statistik
Strategi og formål

I loven om Grønlands Statistik (Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999) bestemmes det, at

"Grønlands statistik varetager opgaver vedrørende internationalt statistik samarbejde(§2 stk. 6).Denne formulering indebærer umiddelbart: afrapportering/aflevering af data på vegne af Grønland til internationale organistioner: FN, FAO, ILO, NAFO, ICES; sikring af at Grønland i sin statistikproduktion lever op til internationale konventioner (primært FN's grundlæggende principper for officiel statistik, 1994) og standarder for udarbejdelse af officiel statistik (udarbejdes typisk i FN, OECD og EuroStat). Derudover medfører Grønlands stadig større deltagelse i internationale fora (f.eks. Nordisk Råd, Arktisk Råd), udvidede samarbejde med f.eks. EU ("det Arktiske vindue), Vestnorden og Canada - herunder ikke mindst Nunavut og engagement i internationale problemstillinger et behov for at kunne levere relevant statistik om grønlandske samfundsforhold og analyser, der kan anvendes i forbindelse med f.eks. internationale sammenlignende analyser. Endvidere har kravene - ikke mindst fra udenlandske mediefolk, studerende og forskere - til specialudtræk til brug for reportager, opgaveskrivning og videnskabelige arbejder været stigende gennem de seneste år. GS’ engelsksprogede hjemmeside med databank-adgang har øget denne interesse.

GS’ "internationale aktiviteter" kan beskrives og vurderes ud fra ud fra følgende vinkler (hovedsageligt fokuseret på GS’ som statistikinstitution og mindre - bortset fra det fjerde og femte punkt på funktionen som sektorforskningsvirksomhed: Overførsel af viden til GS for at standardisere, kvalitetssikre og udvikle GS’ statistikproduktion Formidling af statistik om Grønland Deltagelse i forskellige fora for internationalt statistiksamarbejde Deltagelse i forskellige netværk/fora for internationalt forskningssamarbejde Den Arktiske levevilkårsundersøgelse

A. Overførsel af viden til GS for at standardisere, kvalitetssikre og udvikle GS’ statistikproduktion
Overførsel af viden sker typisk gennem deltagelse i kurser og konferencer, efter- og videreuddannelsesvirksomhed; deltagelse i internationalt netværkssamarbejde; deltagelse i internationale programmer/projekter; udstationering af medarbejdere; ophold på GS af kolleger fra andre nationale statistikinstitutter samt gæsteforskere. I 1999 har GS-medarbejdere deltaget i i alt 8 kurser og konferencer med henblik på faglig opdatering og videreudvikling. En aftale med Danmarks Statistik om adgang til - mod betaling - at deltage i DS’ interne kurser er netop blevet bekræftet.

Grønlands Statistik har i samarbejde med Nunavut Bureau of Statistics haft en medarbejder udstationeret i en måned dels i Nunavut dels i Yellowknife på det regionale statistikkontor dér.

B. Formidling af statistik og viden om Grønland
De aktiviteter, GS er engageret i med henblik på at dække det, vi opfatter som GS’ informationsforpligtelse over for det internationale samfund, kan sammenfattes i: produktion af Yearbook hvert andet år; opbygge og vedligeholde WEB med engelsksproget del; aflevere statistik til internationale organisationer på Grønlands vegne (eksempelvis FN, FAO, ILO, NAFO, ICES); bidrage med statistik til internationale fora; bidrage med statistik til internationale organisationers statistikker; skrive artikler/publikationer/bøger; besvare hevendelser om KN (studerende, forskere, interesserede i øvrigt) levere bidrag til nationale/internationale opslagsværker, encyklopædier m.v. Det skal specielt nævnes, at Grønlands Statistik i samarbejde med Direktoratet for Miljø og Natur og finansieret via midler fra Miljø- og Katastrofefonden i Miljøministeriet i Danmark i 1999 påbegyndte opbygningen af en miljøstatistik. Målsætningen med projektet er at få opbygget et system, der på en enkel måde kan generere de tal og andre informationer, som skal bruges i forbindelse med sin afrapportering til de konventioner, som Danmark og herunder Grønland har tilsluttet sig på miljø- og naturområdet.

Samtidig vil den i Arktisk Råd formulerede miljøpolitik for det arktiske område kunne understøttes af en bredt dækkende miljødatabase, hvorfra data kan anvendes i de internationale miljø-organer og bl.a. synliggøre den grænseoverskridende forurening i Arktis. Endelig vil opbygningen af et miljøstatistisk beredskab kunne være ét udgangspunkt for etablering af et samarbejde mellem EU's Miljøagentur og Grønland.

En videreførsel af denne opgave forudsætter finansiering over finansloven efter 31.12.2000.

C. Deltagelse i forskellige fora for internationalt statistiksamarbejde
Det internationale statistiksamarbejdet kan sammenfattes i følgende hovedpunkter:

Løbende samarbejde med Danmarks Statistik inden for en rammeaftale; Deltagelse i det nordisk statistiksamarbejde: Den nordiske CD-rom: Statistik uden Grænser - Nordisk regionalstatistik; Nordisk Statistisk Årbog; Tilknytning til de nordiske chefstatistikermøder; Aftale om årligt seminar med erfaringsudveksling med Hagstova Færoya og Ålands Statistik og Utredningsburå; Samarbejdsaftale med Statistics Nunavut er under udarbejdelse. Det skal endelig nævnes, at Grønlands Statistik er blevet medlem af International Statistical Institute (ISI). ISI er en verdensomspændende organisation, der har stort set alle nationale statistikinstitutioner tilknyttet som medlemmer.

D. Deltagelse i forskellige fora/netværk for internationalt forskningssamarbejde
GS fik med virkning fra 1. januar 2000 status som sektorforskningsinstitution. GS’ initiativ til og koordinering af det arktiske levevilkårsprojekt er gennemgået selvstændigt nedenfor. Det skal her blot nævnes, at GS’ bl.a. gennem medarbejderes deltagelse i internationale konferencer og seminarer gennem de seneste år er kommet i kontakt med en lang række forskere, forskningsinstitutioner og - miljøer og -netværk, der specielt på områderne befolkningsudvikling og dødsårsager samt økonomi- og erhvervsudvikling i Arktis (med focus på bl.a. subsistenøkonomi og bæredygtighed) kan være nyttige samarbejdspartnere i forbindelse med udvikling af GS som statistik- såvel som forskningsinstitution.Blandt samarbejdspartnerne kan nævnes University of Alaska Anchorage og Fairbanks, Université Laval, Quebec, Institut for Nordatlantiske Regionalstudier (NORS), RUC.

Ressourceforbrug(overslag)

Incls. et ressourceforbrug på i alt 4 mandmåneder til udarbejdelse af den engelsksprogede Yearbook udgør GS’ samlede forbrug i alt 13 ½ mandmåned., hvilket på årsbasis betyder, at GS anvender ca. 1½ statistikkonsulent i forbindelse med internationalt statistisk samarbejde under forskellige former (heri er ikke medregnet e ledelsesressourcer der anvedes på internationale aktiviteter).

Tid, der anvendes til statistikkonsulenternes internationale aktiviteter, rejsevirksomhed samt trykke- og oversættelsesudgifter til Yearbook (225.000 kr.) kan skønsmæssigt opgøres til 680.000 kr.

Resultatet af indsatsen, målopfyldelse

Det er allerede fremgået oven for, at en række af de gennemgåede aktiviteter er helt nødvendige forudsætninger for, at GS kan virke som en moderne, professionel national statistik institution, og det nævnte kan sammenfattes i følgende benefits/gevinster for Grønland (specielt hvad angår Den arktiske Levevilkårsundersøgelse er foreløbige erfaringer og benefits sammenfattet i et selvstændigt afsnit nedenfor): standardisering af metoder medfører international sammenlignelighed jo mere GS’ data anvendes/afprøves - herunder uden for Grønland, jo bedre grundlag får vi for at udvikle statistikken databanksamarbejdet indebærer, at databanken af GS kan stilles gratis til rådighed for grønlandske internet-brugere at stadig flere bruger GS, betyder muligheden for at formidle kvalitetssikret information tiludenlandske forskere og mediefolk data fra GS bør betyde et øget kendskab til det grønlandske samfund og en afmystificering af nogle af de myter og fejlopfattelser, der hersker om Grønland GS’ deltagelse i internationalt samarbejde er ikke alene udviklende og stimulerende for institutionen, men også for de medarbejdere, der deltager i det. Etablering af statistikfaglige såvel som forskningsnetværk kan på flere måder kompensere for de begrænsede ressourcer, vi selv bestrider, da interessen i og velviljen over for at deltage i samarbejde med GS som institution eller med enkelte medarbejdere om konkrete projekter ofte er stor.

E. Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Survey of Living Conditions in the Arctic)
Grønlands Statistik tog i begyndelsen af 1997 i samarbejde med Forskningsdirektoratet og Nordisk Ministerråds arktiske koordinator initiativ til en international undersøgelse af levevilkår blandt Inuit og Samer i Skandinavien, Nordamerika, Rusland og Grønland. Forskningsprojektet involverer ca. 30 seniorforskere fra en række forskningsinstitutioner i og uden for Arktis.

Strategi

SLICA falder i to faser. I fase 1 udvikles et nyt forskningsdesign til komparative studier af levevilkår blandt Inuit og Samer i Arktis, mens der i fase 2 gennemføres ca. 23.000 personlige interviews. Fase 2 inkluderer endvidere analyse- og afrapporteringsaktiviteterne. I efteråret 2000 gennemføres pilottests af det nye forskningsdesign i alle SLICA’s regioner, hvorefter forskningsdesignet endeligt færdiggøres. Den egentlige undersøgelse gennemføres i 2001, mens nalyser og afrapporteringer foregår i 2002. Projektet forventes afsluttet ultimo 2002/primo 2003.

Ressourceforbrug

SLICA har indtil nu modtaget ca. 3,4 mio. U.S. $. Dette beløb sikrer udvikling af forskningsdesign og gennemførelse af pilottests i alle områder samt delvist gennemførelsen af den egentlige undersøgelse i de respektive regioner. SLICA har modtaget midler fra bl.a. forskningsrådene i Grønland, Sverige, Danmark, Skandinavien, U.S.A og Canada. Dette er udtryk for en videnskabelig blåstempling af projektet. Endvidere er der modtaget midler fra Nordisk Ministerråd, Barentssekretariatet og Grønlands Hjemmestyre, hvilket indikerer den store politiske interesse for projektet.

Arktisk Råd

Den politiske interesse for projektet er også blevet udtrykt i Arktis Råd, hvor Grønlands Statistik på de seneste fire møder har repræsenteret SLICA med henblik på optagelse af projektet i Arktisk Råds program for bæredygtig udvikling. På baggrund af de forskellige regeringers udmeldinger på seneste rådsmøde i Fairbanks Alaska forventes det, at SLICA vil være en af del af dette program efter Arktisk Råds ministermøde i Barrow, Alaska oktober 2000.

Samarbejde med Statistics Canada

Efter flere års samtaler mellem SLICA og Statistics Canada blev det i 1999 besluttet at kombinere SLICA’s canadiske del med Statistics Canada’s "Aboriginal People’s Survey". Det betyder, at SLICA og Statistics Canada samarbejder om formuleringen af spørgeskemaer og ikke mindst, at Statistics Canada finansierer en række omkostninger for SLICA i Canada - rundt regnet ca. 3 mio. CAN $.

Resultatet af indsatsen. Målopfyldelse

Grønlands Statistiks initiativ til og ledelse af Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse har en række fordele for Grønland. For det første vil den næste grønlandske levevilkårsundersøgelse være baseret på et nyt forskningsdesign udviklet i samarbejde med en række seniorforskere i og udenfor Arktis. Der vil være tale om et unikt forskningsarbejde, der vil vække international genklang, initieret og ledet af en grønlandsk sektorforskningsinstitution. Det forventes således, at SLICA i høj grad vil være med til at promovere grønlandsk samfundsvidenskabelig forskning gennemført af grønlandske forskningsinstitutioner. Gennem GS’ engagement i Levevilkårsundersøgelsen er det indtil nu lykkedes at tilvejebringe ca. 2.3 mio. DKK fra forskningsråd og fonde til gennemførelse af undersøgelsen i Grønland. Levevilkårsundersøgelsen fra 1994 var udelukkende finansieret over den grønlandske finanslov. Resultaterne af SLICA vil kunne anvendes af forskere i og uden for Grønland i årene fremover. Der eksisterer i dag ikke komparative data af denne type, og de seneste grønlandske levevilkårsdata stammer fra 1994. Ydermere vil disse resultater give et væsentligt empirisk grundlag for den politiske planlægning i Grønland. Da det er et af målene i SLICA at involvere lokale forskere og studerende i projektet, vil SLICA for det fjerde give en række grønlandske studerende mulighed for at opnå international forskningserfaring. Der er pt. aftalt et samarbejde mellem Grønlands Statistik og Ilisimatusarfik, hvor Grønlands Statistik bl.a. varetager bestemte metodeseminarer med henblik på rekruttering af studerende til projektet. Endvidere deltager forskere fra Ilisimatusarfik i den grønlandske forskergruppe under SLICA. Grønlands Statistik har i forbindelse med projektet etableret et tværfagligt netværk af seniorforskere og forskningsinstitutioner med interesse for samfundsvidenskabelig forskning i Arktis. Dette netværk vil også bestå efter projektets afslutning og danne grundlag for nye internationale projekter inden for arktisk samfundsforskning.

20. Miljø og Natur
Direktoratets internationale indsatsområder er primært af løbende karakter. Derfor er nedenstående områder beskrevet i Redegørelsens del III: Nordisk Ministerråd for Miljøspørgsmål Arktisk Råd Internationale konventioner og deklarationer Internationale foreninger En tværdirektoral undtagelse er dog arbejdet ifm FN organisationen UNESCO

20.1. UNESCO World Heritage - Verdens Arv
En Grønlandsk opnåelse af Verdens Arv Klassifikationener under FN-systemet er af stor PR-værdi for Grønland. Arbejdet er derfor i sin natur tværdirektoralt primært med turisme i Direktoratet for Erhverv og Udenrigskontoret.

Strategi

I et fællesnordisk arbejde angående World Heritage er der foreslået 3 områder i Grønland som burde løftes op til nominering i medfør af UNESCO konventionen om verdensarv. Det er: Ilulissat Isfjord, Kulturlandskabet Sisimiut - Kangerlussuaq og Kulturlandskabet Qassiarssuk - Igaliko - Hvalsey. Årets målsætning

At indlede arbejdet ang. Ilulissat Isfjord, som bør nomineres som et naturområde. Dette kræver fredning i medfør af Grønlandsk lovgivning. Denne proces er startet i samarbejde med Ilulissat Kommunea, og der er udført lobbyvirksomhed overfor IUCN, der skal støtte en eventuel nominering (se under IUCN).

Ressourceforbrug

NIL

Tidsforbrug (overslag)

1 uges AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Der er skabt stor forståelse i IUCN for, at Ilulissat Isfjord bør nomineres som World Heritage område.

20.2. Man and Biosphere
Strategi

Nationalparken i Nord- og Nordøstgrønland har siden 1977 været nomineret som "Man and Biospherereserve" (biosphærereservat) i medfør af en UNESCO konvention hvis formål det er, at beskytte og udvikle repræsentative dele af verdens natur i tæt samarbejde med lokalbefolkningen.

Årets målsætning

Arbejdet med biosphærereservatet i Nord- og Nordøstgrønland er indtil 1999 foretaget af danske myndigheder og personer. I år 2000 har Direktoratet for første gang deltaget i et UNESCO møde om biosphærereservater for at få førstehåndskendskab til relevansen for Grønland.

Ressourceforbrug

Én rejse til Danmark. Den danske UNESCO-komite har betalt de resterende udgifter.

Tidsforbrug (overslag)

3 uger AC-tid.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

NIL

Effekten af indsatsen (kvalitativ)

Grønland har p.t fået så god indsigt i Biosphærereservaternes betydning, og har udarbejdet en projektskitse, som skal skaffe ekstern financiering til yderligere arbejde bl.a. for at belyse eventuelle ressourcer, der kan hentes fra UNESCO til gavn for lokalbefolkningen.

21. Skatter og Afgifter
Strategi

Det er Landsstyrets overordnede politik på skatte- og afgiftsområdet, at der svares den skat henholdsvis de afgifter som lovgivningen foreskriver, hvadenten den skatte- og/eller afgiftspligtige er bosat i Grønland eller udenlands. For at forfølge denne målsætning har Landsstyret indgået bistandsaftaler med de andre nordiske lande henholdsvis OECD´s medlemslande med henblik på dels at få tilvejebragt oplysninger af betydning for bedømmelsen af spørgsmålet om skatte- og afgiftspligt, dels for at effektuere inddrivelsen af skatte- og afgiftsrestancerer uden for Grønland.

Ressourceforbrug

Det er Skattedirektoratets skøn, at direktoratet anvender ca. 100.000 kr. årligt til rejser i forbindelse med deltagelse i internationale fora.

Skattedirektoratet skønner at der anvendes ca. et halvt årværk i tilknytning til rejser, forberedelse og sagsbehandling i relation til de indgåede internationale aftaler.

Resultat af indsatsen, målopfyldelse

31. juli 2000 er offentlige restancer på kr. 2.308.000 under inddrivelse udenlands.

Det er vanskeligt at sige noget sikkert om, i hvilket omfang de nævnte restancer, samt restancer, der efterfølgende måtte opstå, kan inddrives med de redskaber, de indgåede bistandsaftaler udstyrer direktoratet med, men det er direktoratets opfattelse, at uden de indgåede bistandsaftaler ville inddrivelse af restancer udenlands fremstå som en håbløs opgave.

Endvidere har skattedirektoratet bidraget med dokumentation og baggrundsmateriale til Udenrigskontoret bla ifm den såkaldte Kinarejesag (jvf. afsit 6.2.1.) og Landsstyrets EU- forhandlingsgruppe vedr. regional kumulation, samt Landsstyrets generelle arbejde for eksportfremstød.