Undersøgelse af forholdene omkring garantistillelse på 12 mio. kr. for Puisi A/S

Landsstyret informerer Landstinget om, at der er tale om et risikofyldt garanti, og at dette bredt accepteres i Landstinget. Landsstyret oplyser dog ikke overfor Landstinget, at der ikke er foretaget en egentlig kreditvurdering af selskabet

Tirsdag d. 17. oktober 2000
Deloitte og Touche
Peter Wistoft
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Puisi.

I henhold til aftale har vi foretaget en undersøgelse af det grundlag, der fører til, at Landsstyret overfor Landstinget foreslår, at der udstedes en garantierklæring overfor en ekstern långiver på 12 mio. kr. i forbindelse med en driftskredit til Puisi A/S.

Undersøgelsen er endnu ikke tilendebragt, idet vi på grund af ferieafholdelse ikke har haft lejlighed til at interviewe centrale personer i Direktoratet for Erhverv. Dette vil først kunne ske efter 12. Juli d.å.

Vi finder det imidlertid rimeligt at informere om vore foreløbige resultater af undersøgelsen.

Foreløbig konklusion
Der har ikke været et tilstrækkeligt grundlag for hverken administrationen eller Landsstyret til at foretage en egentlig kreditvurdering af Puisi A/S, forud for Landsstyrets indstilling overfor Landstinget, eftersom selskabet ikke har udleveret et tilstrækkeligt materiale hertil. Administrationen har forgæves forsøgt at indhente relevant materiale.

I de oplæg og notater administrationen udarbejder til Landsstyret påpeges det, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en egentlig kreditvurdering, og dermed ikke et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Administrationen er stærkt kritiske overfor de sparsomme oplysninger der modtages fra Puisi A/S.

På trods af disse advarsler fra administrationen vælger Landsstyret alligevel at indstille overfor Landstinget, at få vedtaget en tekstanmærkning i Tillægsbevillingslov II 1999 om garantistillelsen på 12 mio. kr. Der foreligger ikke dokumentation, der godtgør denne beslutning.Vi har nedenfor kort fremdraget de punkter vi har fundet relevante for bedømmelse af Landsstyrets grundlag for overfor Landstinget at foreslå, at der ydes en garanti på 12 mio. kr. overfor en ekstern långiver for en kredit til Puisi A/S.

Vi har endvidere fundet relevant at medtage enkelte punkter efter vedtagelse af garantien i Landstinget.

Overordnet foregår behandlingen af garantistillelsen over 3 perioder: 27. september - 1. oktober 1999, Landsstyret beslutter at fremsætte forslag til Tillægsbevillingslov II 1999 til Landstinget. 1. oktober - 29. oktober 1999, Landstingets beslutning. 29. oktober - 9. november 1999, Kautionserklæringen afgives endeligt.

Efter vor opfattelse. er de vigtigste punkter vedrørende den 1. periode:
At administrationen ikke har fået tilstrækkeligt materiale til at foretage en kreditvurdering af selskabet, hvilket administrationen finder kritisabelt. At administrationen finder det meget risikofyldt at skulle udstede en garanti på baggrund af det materiale, der ligger til grund herfor. At administrationen forsøger at afværge situationen ved at tilbyde långiveren en hensigtserklæring, der ikke har karakter af en kaution/garanti. At Puisi A/S reelt stiller Landsstyret i den situation, at Landsstyret i løbet af 4-5 dage skal tage stilling til, om selskabet skal anmelde betalingsstandsning eller ej. Samtidig meddeler selskabets bestyrelsesformand, at selskabet ikke finder det i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler at udlevere det materiale, Hjemmestyret har udbedt sig, for at foretage kreditvurderingen. At Landsstyret uagtet administrationens klare udmeldte faresignaler foretager et politisk valg, således at der arbejdes på at få vedtaget en tekstanmærkning i Tillægsbevillingslov II 1999 om garantistillelsen på 12 mio. kr.

Efter vor opfattelse er de vigtigste punkter vedrørende den 2. og 3. periode:
At Finansudvalget oplyser, at de går ud fra, at der er foretaget en grundig kreditvurdering af Puisi A/S. At Landsstyret informerer Landstinget om, at der er tale om et risikofyldt garanti, og at dette bredt accepteres i Landstinget. Landsstyret oplyser dog ikke overfor Landstinget, at der ikke er foretaget en egentlig kreditvurdering af selskabet. At Puisi A/S i den mellemliggende periode stort set ikke fremsender yderligere materiale til belysning af den økonomiske situation. At administrationen konkluderer at der (fortsat) ikke foreligger et tilstrækkeligt materiale til at foretage en egentlig kreditvurdering. At administrationen oplyser Landsstyret om, at der vil kunne rejses kritik af Hjemmestyrets behandling af sagen, da sagsbehandlingen ikke har været baseret på en egentlig saglig vurdering af selskabets økonomiske forhold. Det er vor vurdering, at der fra administrationen er foretaget et grundigt arbejde, der tydeligt belyser de risici, der er forbundet med at udstede garantien. Det er endvidere vor vurdering, at en almindelig långiver ikke ville have givet et tilsagn på det foreliggende grundlag. Imidlertid vurderer vi, at tidshorisonten for at foretage en fornuftig kreditvurdering ikke har været til stede, idet selskabet har indstillet til en betalingsstandsning allerede 4-5 dage efter den første henvendelse omkring garantien.

Landsstyret har således reelt været stillet over for afgørelsen om, hvorvidt selskabet skal træde i betalingsstandsning eller ej. Sæl-projektet har siden projektets start haft en stadig stigende offentlig og politisk bevågenhed både i relation til beskæftigelse og eksportindtjening mv. Vi formoder, at dette har haft en ikke uvæsentlig betydning ved Landsstyrets behandling af garantistillelsen. Det er således vor vurdering at Landsstyret i den givne situation har foretaget et politisk valg, og indstillet til Landstinget, at garantien udstedes.

Det er efter vor opfattelse bemærkelsesværdigt, at Landsstyret ikke samtidig stiller krav til selskabet om materiale, der kan anvendes til at foretage en fornøden kreditvurdering i perioden indtil den endelige kaution underskrives. Efter beslutningen i Landsstyret går der ca. 3 uger indtil sagen forelægges første gang i Landstingssalen og derefter ca. 14 dage indtil den endelige kaution underskrives.

I et brev dateret 30. september 1999 til Puisi A/S udbeder Hjemmestyret sig blandt andet en række dokumenter til bedømmelse af selskabets økonomiske situation, regnskaber, budgetter, salgsaftaler og andet relevant materiale. Dette krav afvises allerede samme dag af selskabets bestyrelsesformand under henvisning til aktieselskabsloven. I stedet henvises der til, at Hjemmestyret kan holdes informeret via sine repræsentanter i selskabets bestyrelse. Landsstyret er således på beslutningstidspunktet 1. oktober vidende om, at selskabet ikke umiddelbart agter at udlevere materiale til brug for en egentlig kreditvurdering.

Efter vor opfattelse burde Hjemmestyret have holdt fast ved at få forelagt dokumenter til bedømmelse af den økonomiske situation, idet dette efter vor opfattelse ikke vil være i strid med aktieselskabsloven, idet Hjemmestyret i denne situation ikke udbeder sig oplysningerne i kraft af at være aktionær, men som långiver/kautionist.

I denne periode modtager Hjemmestyret således kun et uddrag af et budget som stort set er identisk med det allerede modtagne likviditetsbudget. Vi formoder at dette er baggrunden for, at administrationen oplyser Landsstyret om, at der vil kunne rejses kritik af sagsbehandlingen.

Det skal understreges, at dette er et foreløbigt notatog at vi først kan fremsende vort endelige notat efter interviews med personer i Direktoratet for Erhverv. Endvidere har vi ikke haft lejlighed til at drøfte indholdet med relevante personer i administrationen eller Landsstyret.