Helhedsløsningen i pædagogernes lønforhandlinger

Alle bliver rigere, gladere og mere ansvarlige, og Grønland et mere nutidigt samfund. Ideen er til fri afbenyttelse for alle, der gerne vil have mere i løn og større kollektiv medindflydelse på vort samfunds økonomiske udvikling

Tirsdag d. 24. oktober 2000
Holger Simonsen
Emnekreds: Løn og overenskomster.

Pædagogerne har utroligt gode egenskaber, hvis man skal tro stillingsannoncerne.

Og det gør vi!

Skal man tro politikerne, er pædagogerne nødvendige for at løse samfundets problemer omkring børn og unge, de kriminelle, misbrugerne, de handicappede, de gamle, de omsorgskrævende, de omsorgssvigtede, de voldsramte kvinder og børn..

Og vi er enige med politikerne! Alle vil gerne have flere pædagoger og give dem et par tusind mere om måneden.

Og vi forlanger det!

Politikerne i Landsstyret ville såmænd også gerne betale, hvis de bare kunne finde pengene og så selv kunne få lov til at beholde deres 40 procents lønforhøjelse og få fred for blandt andet mine "næsvisheder" om retfærdige samfund! (læs AG fra 5. oktober)

Men...

Så kommer skolelærerne, socialrådgiverne, sygeplejerskerne og sågar de ufaglærte bare rendende og vil strejke og alt muligt for at få lige så stor lønfremgang. Uha!

Situationen minder om overenskomstforhandlingerne i 1995!

Da var feriefrirejsernes hellighed til debat, og forhandlingerne gået i stå. Pædagogformand Eliassen og hendes forhandlere (og skolelærerne og tjenestemændene) og alle vi andre tilskuere ventede i månedsvis, og månederne blev til år, uden at vi lavede andet end at bede guderne om godt vejr.

Konstruktiv tankegang var løsningen! En håndfuld kreative, politisk og økonomisk indsigtsfulde pædagoger fra Sisimiut konstruerede feriefondene og sparkede bolden på banen fra tilskuerpladserne! Vi og mange andre fik feriefonde! Vore forhandlere tryglede og bad om nogle minimale lønforbedringer igennem, og alt var som før.

Helhedsløsning 2000:
  1. Højere løn.
  2. Private boliger til pædagogerne.
  3. Styrkelse af de ansattes stabilitet.
  4. Lavere personaleomkostninger.
Pengene, der skal bruges ligger allerede i arbejdsgivernes lommer. Og anvendes ikke til pædagoger, men på pædagoger:

Flytteomkostningerne!
I Grønland flytter vi pædagoger (og alle andre faguddannede med for den sags skyld) langt mere rundt i vort store land end vore kolleger i de lande, vi plejer at sammenligne os med! Det er hundedyrt og de lokale arbejdsgivere betaler!

I de lande vi sammenligner os med anskaffer eller køber de ansatte selv deres boliger og betaler selv deres flytninger. Det er der ikke noget urimeligt i. Det medfører at de pædagoger, der flytter, flytter et sted hen, hvor de gerne vil bo og agter at blive ganske længe.

Selvsagt begrænser prisen for anskaffelse af bolig og flytteomkostningerne også rejselysten en del!

Derfor:
Arbejdsgivere! Giv de penge, I bruger til flytteomkostninger, til pædagogerne! I bruger dem alligevel allerede på dem, og kan ikke bruge pengene til andet!
  1. Læg dem oven i lønsummen.
  2. Lad P.I.P. danne en flyttefond, hvortil I indbetaler et månedligt bidrag for hver ansat pædagog.
  3. I fonden optjener hver pædagog herved en vis årlig sum til flytning. Skulle pædagogerne få lyst til at flytte, før de i fonden har opsparet et beløb, der svarer til en fri flytterejse, så giv dem mulighed for at låne resten i fonden til en årlig rente på 2 procent over Nationalbankens diskonto.
  4. Spares der noget på det, og det gør der, så læg en del oven på lønnen allerede nu.
  5. Lad fonden investere resten i boliger. For eksempel i andelsboliger.
  6. Giv pædagogerne mulighcd for at låne penge i fonden til anskaffelse af andelsboliger eller andet boligformål.
Så slipper vi også gradvis for personaleboligslaveriet, vi frikøber os selv. Derved mister I ganske vist et effektivt middel til løntryk: Vi kunne så til gengæld give køb på kravet om stillingsopslag hver tredje måned. Det er alt for dyrt og nytter alligevel ikke noget!

Forhandlere!
Tag en afforkalkningskur, smøg ærmerne op, grib bolden og spil den rigtig! Det kan være vinderbolden!

Alle bliver rigere, gladere og mere ansvarlige, og Grønland et mere nutidigt samfund. Ideen er til fri afbenyttelse for alle, der gerne vil have mere i løn og større kollektiv medindflydelse på vort samfunds økonomiske udvikling.

Men først og fremmest pædagogerne. Enhver er sig selv nærmest.