Landstinget som skriftestol

Moralen er, at det er i orden at afholde oppositionen fra at udtale sig kritisk om det siddende styre med risiko for en efterfølgende mistillidserklæring til samme, blot man bagefter undskylder og påtager sig det fulde ansvar

Tirsdag d. 7. november 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

LANDETS ØVERSTE myndighed, Landstinget, har gennem de seneste par uger gennem egne handlinger vist os borgere, at der er indført en ny form for moral i landet. Måske er den ikke så ny, men har på denne samling blot været synliggjort mere end tidligere. Moralen er, at det er i orden at afholde oppositionen fra at udtale sig kritisk om det siddende styre med risiko for en efterfølgende mistillidserklæring til samme, blot man bagefter undskylder og påtager sig det fulde ansvar. Det er i orden at forholde Landstinget væsentlige oplysninger i en sag, tinget skal træffe beslutning om, blot man bagefter erkender fejlen. Iøvrigt en sag, der har betydet milliontab - ikke for politikerne - ikke for hjemmestyret - men for borgerne, som slås med bolignød, dårlige skoler, dårlige sociale forhold, dårlige sundhedsforhold, osv. osv. osv. Det er i orden at undlade at svare på spørgsmål fra Revisionsudvalget, blot man bagefter kommer med en forkølet forklaring om, at udvalget ikke forstår de svære tekster, der bliver forelagt dem. Det er i orden at give sig selv skyhøje lønforhøjelser, blot man kan bilde sig selv ind - og iøvrigt forsøge at bilde resten af befolkningen ind - at man udfører et stykke arbejde højt hævet over alle andre. Ovenikøbet skal man høre på landstingsmedlemmer, der er stolte over, at Landstingsformanden rejser sig op på talerstolen og påtager sig ansvaret for hele miséren omkring debatten, der blev afbrudt, så man kunne undgå mistillidserklæring mod landsstyret. At Atassut, efter at sagen var taget op igen, efter en lang og ganske uinspirerende debat om samme emne, ovenikøbet udtrykte glæde over, at landsstyret kom med indrømmelser, er blot med til at lægge ved til moralens forfald. MORALEN LIGGER EFTER denne samling på et meget lille sted. Landstingets talerstol blev i flere sager omdannet til en skriftestol, hvor de forskellige politikere kunne aflægge deres skriftemål, og bagefter sad folk salige tilbage og udtrykte glæde over de mange indrømmelser. Der er ingen konsekvenser i Grønlands politik, hvorfor skulle der så være konsekvenser i resten af samfundet. For naturligvis må moralen i denne landstingssamling give afsmittende virkning ud i resten af samfundet. At købe aflad og vaske hænder for åbne mikrofoner må som en selvfølge gælde alle - blot vi påtager os ansvaret, kommer med forklaringer på vore handlinger og i nogle tilfælde undskylder. Således må det naturligvis, blandt mange andre sager, som det vil være for omfattende at komme ind på her, være i orden for de forskellige bestyrelser, der har siddet i Puisi A/S, at rejse sig op og erklære, at de har dummet sig. Og hvis de påtager sig ansvaret og undskylder deres handlinger, bør også de slippe for enhver tiltale. Ingen nok så grundig rapporter med placering af ansvar for, at borgernes penge blev brugt unødigt risikovilligt, vil kunne ændre på dette. Ikke efter de mange forestillinger, borgerne har været vidner til i denne samling. Eller vil Landstinget også her påberåbe sig at være hævet over andre? ER DET DET, vi vil, så ved vi, hvem vi skal stemme på til næste valg. Hvis ikke, må vi tage sagen i egen hånd og huske tilbage, når vi stiller os i boksen for at sætte vores kryds til næste valg.