Jonathan tramper på demokratiet

Demokratiet i Grønland fungerer glimrende en enkelt dag hver fjerde år. Det starter om morgenen, når valghandlingen begynder, men enevældet tager over, så snart den om aftenen er slut, og optællingen begynder

Torsdag d. 30. november 2000
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Thule Air Base.

LANDSSTYREFORMAND Jonathan Motzfeldt tænkte sig ikke godt nok om, da han 31. maj skrev et brev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Deri kæder han nemlig lufthavnen i Qaanaaq sammen med opgraderingen af radaren i Pituffik. Brevet kan samtidig fortolkes som en godkendelse af, at der kan foregå forhandlinger mellem Danmark og USA om det nye amerikanske forsvarssystem NMD's engagement i Grønland.

Brevet er i direkte strid med både Landstingets beslutninger og landsstyrekoalitionens aftaler. Grønland har hidtil stillet tre betingelser for en opgradering af radaren i Pituffik. 1) Rusland skal acceptere den, 2) det nye forsvarssystem må ikke påvirke verdensfreden, og 3) Grønland skal sidde med ved bords, når de grønlandske relationer til forsvarssystemet skal drøftes.

Disse forbehold blev bekræftet så sent som under den netop afsluttede landstingssamling, og der har på intet tidspunkt været tale om andet.

Landsstyreformanden blæser med sit brev på samtlige forbehold: Rusland har jo ikke accepteret USA´s planlagte forsvarssystem. Der er langt fra enighed om, hvorvidt systemet vil påvirke verdensfreden, og Grønland har ikke fået lovning på at sidde med ved forhandlingsbordet.

Det er på den baggrund forbløffende, at offentliggørelsen af Jonathan Motzfeldts brev ikke udløste større reaktioner, end dem, vi hidtil har set.

DER ER INGEN TVIVL om, at landsstyremedlem og formand for koalitionspartiet IA, Josef Motzfeldt, er rystet, og på side 3 i dagens AG siger han, at han vil have en forklaring af landsstyreformanden. Han vil vide, hvorfor han ikke er orienteret om brevet.

Det mener vi her på avisen er alt for beskedent et krav. Det er mildt sagt forbløffende, at koalitionspartneren - og for den sags skyld Atassut - ikke øjeblikkeligt farer i flint med et decideret mistillidsvotum overfor landsstyreformanden, der jo har brudt med de tre afgørende grønlandske forbehold for, at der kan skabes kontakt med henblik på forhandlinger om den grønlandske andel af NMD-forsvarssystemet.

Det er helt, helt galt at sende statsministeren et brev, hvori man beder ham sørge for at skaffe penge til lufthavnen i Qaanaaq i forbindelse med NMD-forhandlingerne, når disse forhandlinger efter beslutning i Landstinget ikke kan igangsættes.

Og bortset fra denne omgåelse af landsstyreformandens mandat, er det så alvorligt et slag mod koalitionssamarbejdet, at Inuit Ataqatigiit bør slå så hårdt i landsstyrets mødebord, at det vælter, og samarbejdet afbrydes.

Formanden for Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Inuit Ataqatigiits Malînánguaq Markussen Mølgaard, tager det roligt og siger, at der ikke er forhandlinger mellem Danmark og USA - ikke om NMD i alt fald. I "Qanorooq" har hun givet udtryk for, at hun ikke tror på den danske Weekendavisen's påstande, men i AG finder hun det dog uheldigt, at Jonathan Motzfeldt blander tingene sammen.

Og det tør siges. Men mere kommer der ikke ud af det.

DET BLIVER SPÆNDENDE at se, hvad der kommer ud af landsstyreformandens redegørelse overfor landsstyrekollegaen Josef Motzfeldt. Der er dog ikke meget at forklare om landsstyreformandens brev til statsministeren og hans tilsidesættelse af de grønlandske forbehold for forhandlinger. Hele sagen står nemlig sort på hvidt i brevet, som AG er i besiddelse af.

Det spændende bliver, hvordan de to toppolitikere nu vil fikse samarbejdet. Hvordan, de vil forklare os sagen i et bredere perspektiv. Hvordan de vil prøve at få os til at tro på, at landsstyreformanden har ret til at fortolke Landstinget, som det passer ham.

DENNE SAG ER desværre kun en af mange, der ustandseligt stiller det grønlandske demokrati på en alvorlig prøve. Vi har hele det parlamentariske apparat her i landet og alle demokratiets værktøjer til rådighed i en overadministration, der kaldes Grønlands Hjemmestyre. Alligevel virker det ikke, fordi landsstyremedlemmerne enkeltvis eller i samlet flok tager hjemmestyrets sager i egen hånd. De mange gentagelser gør os deprimerede.

Her går vi til daglig og bilder os ind, at vi er et demokratisk, hjemmestyret samfund. Men gang på gang ser vi diktatoriske metoder anvendt. Demokratiet i Grønland fungerer glimrende en enkelt dag hver fjerde år. Det starter om morgenen, når valghandlingen begynder, men enevældet tager over, så snart den om aftenen er slut, og optællingen begynder.

HUSK DET, VÆLGERE!