Grønlandsk mad bør udnyttes bedre

Som bekendt importerer vi hvert år masser af kødvarer, der ikke altid er sund spise, og dermed også udfører store pengebeløb fra landet. På den anden side er der egenproduktion af kød, der ikke er afsætningsmulighed for, og som ikke kan sælges på grund af de høje priser

Tirsdag d. 5. december 2000
Maliinannguaq M. Mølgaard
Emnekreds: Erhverv, Politik.

Som bekendt importerer vi hvert år masser af kødvarer, der ikke altid er sund spise, og dermed også udfører store pengebeløb fra landet. På den anden side er der egenproduktion af kød, der ikke er afsætningsmulighed for, og som ikke kan sælges på grund af de høje priser.

Vi har mere end nok af rensdyr, lam, moskusokser, sæler, nar- og hvidhvaler, hvaler, fugle og fisk af forskellig art, der blot venter på at blive udnyttet. Der er gået mange år, hvor vi har drøftet spørgsmål omkring disse, uden at der er kommet nogen løsning. Derfor foreslår jeg, at Markedsudvalget gennemfører undersøgelse af og høring om bedre udnyttelse af grønlandske madvarer.

Vel vidende, at det er vanskeligt at sætte afgifter på importerede varer, grundet de internationale handelsregler, bør vi undersøge vort nabolands beskyttelsesforanstaltninger vedrørende lammekød. Efter forlydender skulle det være muligt at billiggøre lammekød, og afgiftsbelægge importerede ditto.

Kødets bedre effekt på sundhedstilstanden lægges som begrundelse herfor. Vi ved, at der forekommer salmonella i for eksempel kyllinger og flæsk, vi hører også om epidemier blandt køer, og vi har allerede hørt om mange mennesker, der er blevet syge af salmonella. Det ville være ønskeligt at høre, hvor mange der indtil nu er blevet syge af salmonella, og som er blevet behandlet af sundhedsvæsenet i Grønland.

Vi må have en fremadrettet målsætning om at Grønland i så vid udstrækning som muligt skal være selvforsynende med levnedsmidler. Selvfølgelig kan man ikke helt begrænse udbuddet af importerede madvarer, ikke mindst da de også smager godt at spise som supplerende mad. I vore bestræbelser på at klare os selv, skal vi imidlertid søge at være selvforsynende samt udnytte egne ressourcer.

Da de høje priser på grønlandske madvarer sætter bremse på salget, bør det seriøst undersøges, om der kan gennemføres prisreduktioner, uden at det skal gå ud over fangere og fåreholdere. På den anden side kunne tilsvarende importerede varer så foretages mindre prisforhøjelser på. Kun på den måde kan produktionsstederne på kysten samt bygderne få en sund drift, og vi får sunde madvarer.

Samtidig med at disse varer kan afsættes i større mængder, kan man forædle produkter af grønlandske madvarer på en mere spændende måde, så at grydeklare grønlandske madvarer bliver mere udbredte i forretningerne, og ikke kun hakket flæsk og lignende. Dette kan realiseres ved at samarbejde med vores levnedsmiddeluddannelsessteder som ATI og Inuili. Disse kan eksperimentere med forskellige produkter, sådan at forskellige bygder eller byer ikke laver det samme.

Derfor foreslår jeg, at disse undersøgelser igangsættes samt at der planlægges gennemført en høringsrunde om produktion af grønlandske madvarer i løbet af foråret 2001.

1. Prisleje 2. Produktions- og afsætningsmuligheder. 3. Hvordan forretningerne stiller sig. 4. Vilkår for fangere og fåreholdere. 5. Sundhedsrelaterede spørgsmål. 6. Ressourcegrundlag vedrørende vore levende ressourcer og arter. 7. Hvilke love, der kan sætte begrænsninger. 8. Hvilke krav stiller forbrugerne.

Der foretages høring om alle disse spørgsmål, ligesom der samles data og i den sammenhæng involveres fangere, fåreholdere, de handlende, sundhedsvæsenet, Naturinstituttet, forbrugere samt jurister. Vi mener, at der på den måde kan opnås resultater, uden blot at tale om disse problematikker, og som kan være til gavn for alle.

I hele verden bestræbes der nu på så vidt muligt at producere økologisk. Dette er ikke noget problem i Grønland, da alt vi producerer er økologisk.

Man kan dertil ikke komme uden om, at lave nogen bedre indhandlingsmuligheder for såvel fangere, fiskere som fåreholdere.