Moralens vogtere

Derfor er det både hyklerisk og uværdigt at pege fingre af de abortsøgende kvinder i Grønland - hvad enten man vil profilere Kvindepartiet, eller man er landsstyremedlem med ondt økonomien

Fredag d. 15. december 2000
Klavs Find
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål, Sundhedsvæsenet.

Fredag aften rives man ud af sine begyndende julestemning af aftenens hovedindslag i "Qanorooq". Grønland skal begrænse aborterne - de er simpelthen for dyre!

Med et tal som er grebet ud af luften får vi at vide, at en abort koster samfundet 8.000 kr., og for de langsomt opfattende bliver det regnet ud, at en kvinde efter fire aborter har drænet Landskassen for ikke mindre end 32.000 kroner.

Det er naturligvis for galt. Landsstyremedlemmet svinger den moralske pegefinger over de formastelige kvinders mangel på samfundssind - uskønt sekunderet af en repræsentant for kvindepartiet.

Hun foreslår at kvinden efter to aborter på samfundets regning skal straffes med enten et uønsket barn eller en bøde, hvis hun igen fremturer med at blive gravid - ja helst så man vel forbedringshus!

Men nu ved vi da i hvert fald hvad kvindepartiet står for.

Måske kan vi i næste uges Qanorooq få at vide, hvad et tilfælde af hustruvold koster - bare sådan i gennemsnit. Og socialdirektoratet kunne bidrage med prisen på et omsorgssvigtet barn!

Jeg gætter på at begge dele sniger sig op på noget mere end de 8.000 kroner.

I bekvem afstand fra denne tarvelige form for TV-journalistik befinder sig den - for hele samfundet - særdeles pinlige omstændighed, at aborttallet og fødselstallet er næsten lige store - eller med andre ord, at næsten hver anden graviditet ender med abort.

Det burde få både mande- og kvindepartier til at fundere over, hvad der er galt. Politikerne kan passende begynde med ikke at overse den kendsgerning, at for hver abortsøgende kvinde er der - mindst - een mand, der har haft fornøjelsen af et ubeskyttet samleje med hende.

Hvordan har man tænkt sig, at parterne skal dele den påtænkte brugerbetaling?

Og hvad, hvis det er mandens familie, der presser kvinden til abort?

Grønland har beredvilligt tilsluttet sig alle internationale konventioner om menneskerettigheder og rettigheder for børn, kvinder m.m.

Men i praksis - og især jo længere væk man kommer fra centraladministrationens budgettyngede alvorsmænd - lever grønlandske børn, kvinder og mænd med massive problemer i form af mangel på beskæftigelse og på boliger, mangelfuld uddannelse og sundhedsbetjening.

Mange purunge piger - uden chancer for at påtage sig et moderskab - bliver gravide, ikke sjældent opmuntret af bedsteforældres traditionelle glæde over rigdommen på børnebørn.

Hertil kommer det, som ofte ties om: Kvinder, som fastholdes i uværdige, voldelige parforhold uden at nogen kan garantere deres sikkerhed, hvis de forsøger at forlade plageånden. Ikke så få kvinder bliver gravide "for husfredens skyld".

Der er børn, som gang på gang er vidne til de voksnes fuldskab, ballade og vold. Og børn, som ingen beskyttelse får, når de misbruges af større børn eller voksne med forkvaklede forhold til kærlighed og sexualitet.

Der er store drenge og unge voksne med fortvivlende identitetskriser, snifning og andet misbrug. Og der er alle dem, der ender med at tage deres eget 1iv...

Så længe disse forhold består, vil antallet af graviditeter og aborter være højt. Først når hele samfundet er klar til en egentlig familieplanlægning med alle dens aspekter kan man vente fald i aborttallet.

Vi slipper altså ikke lige af med aborterne. Der er ingen, der synes, at det er morsomt at udføre et abortindgreb - eller at lægge op til det - men det har aldrig været svært for mig at respektere de kvinder - purunge som ældre og mere modne - som med udgangspunkt i deres ansvarsfølelse har gjort op med sig selv, at denne graviditet er uønsket, og at en abort er motivere af hensynet både til de ufødte barn, til kvinden selv og til måske allerede eksisterende børn. Ja sågar måske til manden!

Disse kvinder er ikke sjældent at finde bland samfundets svageste og mest tålsomme personer.

Derfor er det både hyklerisk og uværdigt at pege fingre af de abortsøgende kvinder i Grønland - hvad enten man vil profilere Kvindepartiet, eller man er landsstyremedlem med ondt økonomien.

Tag og stik dem en undskyldning - og lad os så få gang i en værdig debat om det vigtigste spørgsmål.