Indsigt: Et tilbageblik på nytårstalen

Et tilbageblik på nytårstalen

Resten af talen var der ikke meget ved. Men det med de gode ønsker, det er han god til. Folkeligt og bredt favnende henvendte han sig også denne gang til alle, der vil yde en indsats for samfundet, uanset hvem vi er, hvilket sprog vi taler, eller hvor vi kommer fra

Torsdag d. 4. januar 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

DET VIGTIGSTE ved landsstyreformand Jonathan Motzfeldts nytårstale til nationen var hans oprigtige og hjertelige ønske om "et godt og gudsvelsignet nytår".

Resten af talen var der ikke meget ved. Men det med de gode ønsker, det er han god til. Folkeligt og bredt favnende henvendte han sig også denne gang til alle, der vil yde en indsats for samfundet, uanset hvem vi er, hvilket sprog vi taler, eller hvor vi kommer fra.

På samme måde vil AG ønske landsstyreformanden et godt nyt år. Gid han må få tid og kræfter til at gøre noget godt for sit land, inden han takker af som landsfader og politiker.

Han får virkelig brug for kraftfulde ønsker, hvis det skal lykkes ham at sætte fart på fremskridtet. Der er nemlig langt fra den grønlandske dagligdag til den forestillingsverden, han i sin nytårstale sig bevæger rundt i.

DET ER VEL GODT NOK, at Jonathan Motzfeldt siger, at "vort ønske om, at børnene i vort land skal have et godt liv, skal følges op af handling"... Men det er ansvarsforflygtigelse, når han bagefter alene henviser børnene til familiernes ansvar og opfordrer de voksne til at foregå dem med et godt eksempel. Der mangler politisk idé og handlekraft bag sådan en "børnepolitik".

Det er vel også i orden, at han bebuder, at landsstyret fortsat vil arbejde på, "at borgerne nemmere og hurtigere skal kunne rejse rundt i landet". Og at de har fået deres egen lufthavn i Upernavik... Men den "nemme" rejse koster altså 12.000-13.000 kroner tur/retur til Nuuk for en enkelt rejsende, så det er så som så med den "nemme" rejse for en fangerfamilie med mange medlemmer.

"Frihed, lighed og broderskab" er et andet velklingende citat fra landsstyreformandens nytårstale... Men det skurrer slemt i ørerne, når man tænker tilbage på den særlige lighed og det særlige broderskab blandt toppolitikerne. Ligheden med "den jævne mand" er svær at få øje på, når vi husker et tidligere landsstyremedlems "udenomsventelistelige" tildeling af en bolig fra hjemmestyrets chefpulje. Eller når tanken falder på de kraftige vederlagsstigninger, som Landstingsmedlemmerne foreslog sig selv, mens de lavestlønnede gang på gang så sig overhalet af dagligvarepriser, der blandt andet fastsættes i forhold til de mere velbjergedes købekraft.

På den baggrund er det provokerende at tale om frihed, lighed og broderskab. Friheden har vi vel. Ligheden - derimod - eksisterer ikke. Og det broderskab, vi kender mest til, bygger på nepotisme og fedterøvsfortjenester.

LANDSSTYREFORMANDEN fremhæver dialogen som en forudsætning for demokratiet, og han hylder de demokratiske værdier.

Også det er godt nok...

Men tænker vi tilbage på året, der gik, husker vi flere afsløringer af landsstyrets eller enkelte landsstyremedlemmers tilsidesættelse af både lovgivning og demokratiske "spilleregler"!

Vi husker for eksempel oprulningen af Puisi-skandalen under efterårssamlingen og landstingsformandens forbløffende procedurefejl, som enten skyldtes magtmisbrug eller manglende dømmekraft!

JONATHAN MOTZFELDT sagde direkte henvendt til de unge:

- I er vor fremtid!

Han fremhævede de gode uddannelsesmuligheder og bad de unge værdsætte, at de nu har muligheder, som ikke fandtes, før hjemmestyret skabte mulighederne.

Men han sagde ikke noget om, hvad de nyuddannede skal bo i, når de stifter familie. Der var ingen garantier for, at rammerne om de unges hjem og et lykkeligt familieliv er til stede. Han havde ikke noget bud på, hvordan boligproblemerne skal løses, men roste dog Nuup Kommunea, fordi byen nu selv tager hånd om en del af boligproblemet. Fra landsstyret er der ingen gode ideer.

LANDSSTYREFORMANDEN fandt desuden anledning til at sige, at sundhedsvæsenet har forbedret sin service, men kom ikke ind på, at det i Nuuk har ført til budgetoverskridelser på 11 millioner kroner. Alligevel mener han, at behandlingsmulighederne kan udnyttes bedre endnu.

LANDSSTYREFORMANDEN sagde, at vi er en lille, men stærk befolkning. Det kan vi godt lide at høre, men det er fordi vi ikke bryder os om sandheden. Årets begivenheder og statistikkerne fra politi og sundhedsvæsen har dokumenteret, at vi i forhold til lande, vi godt vil sammenligne os med, på mange områder ikke er en stærk befolkning. Der er utallige svaghedstegn, som vi nok skal undlade at opregne her ved det håbefulde nye års begyndelse.

Optimisme er en god ting. Men naiv og indbildt selvværd er dødsensfarlig for et lille folk, der skal klare sig selv i en verden af dygtige konkurrenter, som stadig bliver bedre og bedre.

Skal vi være ærlige, så er vi jo ikke dygtige nok. Derfor mangler vi overblik, og politikerne savner grundlaget for en overordnet politik, der kan udvikle og forme vort land, som det er bedst. Derfor er det noget pjat at slå til lyd for, at vi er så dygtige, så det halve kan være nok.

Det er bedre at erkende, at vi ikke bare er en lille, men også en svag befolkning, som må arbejde hårdt og indædt for at blive stærke nok til at klare os både indenlands og i forholdet til den verden, der omgiver os.