Indsigt: Nytårsudtalelse fra Atassut

Nytårsudtalelse fra Atassut

Derfor denne appel, fordi vi allerede nu mister alt for mange børn og unge i uddannelsessystemet. Børn og unge kan ikke dansk nok, og vores veluddannede grønlændere, der af en eller anden årsag ikke behersker det grønlandske sprog godt nok, føler sig svigtet af samfundet og bliver væk fra deres fødeland

Fredag d. 5. januar 2001
Daniel Skifte
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog.

Ved overgangen til årtusindskiftet 1999/2000 behandlede jeg nogle væsentlige emner, der bør tages om politisk, fordi de berørte vores hverdag, nemlig forslaget om sundhedsforlig tværs over partierne, forbedring af forholdene for kystnært fiskeri, forbedring af folkeskolens indhold og niveau samt forbedring og styrkelse af Hjemmestyrets folkeoplysnings- og informationsvirksomhed.

Mange vil sikkert huske, at omtalte emner blev modtaget positivt og kraftigt debatteret blandt borgerne og i Landstinget. Men hvad er der ellers sket siden da?

Forslaget om tværpolitisk sundhedsforlig
Et år efter er det fortsat stor overforbrug i sundhedssektoren og personalesituationen er fortsat kaotisk. Landsstyret har heller ikke svaret på vores specielt udarbejdede forslag om emnet, rykkere er ellers udsendt, også fra landstingets talerstol, men intet er sket. Jeg mener, nu er det nok, nu er det tid til forandring!

Forholdene i fiskerierhvervet, specielt kystnært fiskeri
Der er problemer, der skal drøftes og løses, men hvad sker der på efterårssamlingen? Siumut og IA udnyttede deres flertalssituation og udskød behandling af problemerne med 1-2 år imod vores mindretalsønske.. - Jeg mener, nu er det nok, nu er det tid til forandring.

Folkeskolen, folkeoplysning og information fra Hjemmestyret
Det er 3.-4. år, vi taler om Atuarfitsialak. Gode fremtidsvisioner, som vi vil støtte. Men vi mangler lærere og iøvrigt har vi en uløst lærerkonfliktsituation. Som bekendt overgår ansvaret for læreransættelser fra Hjemmestyret til Kommunerne fra det nye år.- Det er altså en endnu mere bekymrende situation, folkeskolen befinder sig i.

Hvad med Hjemmestyrets folkeoplysnings- og informationsvirksomhed? - Her spores der heller ikke nogen forbedringer desangående. Landsstyreformanden lovede ellers under Landstingets forårssamling, at der skal forelægges en redegørelse og et debatoplæg om virksomheden til Landstingets efterårssamlingen i 2000. Men vi blev atter snydt! Der kom ingen af delene, og der gives ingen forklaring herom. - Jeg mener, nu er det nok, nu er det tid til forandring.

 

Året 2000 startede ellers lovende for alle partier. Men ærligt talt, så viste det sig hurtigt, at flere af de politisk ansvarlige aktører, herunder landstingsformanden, ikke havde 1øst deres opgaver godt nok. Der er uro i samfundet, og mange demonstrationer ser dagens lys.

Det gode partnerskab i Landsstyrekoalitionen fortsætter sin krakelering. ATASSUT er ikke undtaget. Vi havde interne problemer, men vi rensede luften! - Frivilligt afgav vi en mandat i Landstinget, det kostede sikkert en del stemmer, men vi opnåede ro i partiet og i arbejdsstyrken samt nye medlemstilmeldinger. Vor handling synes derfor at være et godt og nødvendigt tiltag for partiets troværdighed og for fremtiden. HS-analysen bekræftede iøvrigt fornyligt i Sermitsiaq at vores vurdering var korrekt. ATASSUT har fastholdt sine kærnevælgere, det er glædeligt.

Hvad er mine visioner for år 2001? Jeg kan bringe nogle budskaber, som jeg drømmer om at gøre noget ved i det kommende år. F.eks et debatforslag omkring ny skatte- og afgiftsreform, ny erhverspolitik, ny effektivisering af arbejdskraften og ny familiepolitik.

Til anskueliggørelse af ovennævnte tanker vil jeg som eksempel her blot udtale mig om et enkelt emne, nemlig familiepolitikken.

Vi må straks skabe en åben debat i samfundet om familiepolitik og politikerne skal utvetydigt fremsætte deres meninger om emnet og iøvrigt afsætte de nødvendige midler til formålet.Her har folkeoplysning og information af samfundet en særligt stor betydning.

Vedrørende familiepolitik foreslår jeg derfor at midlerne til denne oplysnings- og informationsvirksomhed tages fra landskassens driftsreserve for 2001 og efterfølgende følge sagen op via finansloven. Det er nemlig mere end strengt nødvendigt at tale om det nu, idet det er bedrøveligt at se det stigende abortindgreb samt stigende AIDS tilfælde. Den eneste vej frem er oplysning og atter oplysning.

Så er der et enkelt nytårsønske, en appel til Jonathan, vores landsfader.

Hjælp mig med at arbejde for og investere for total dobbeltsprogethed i Grønland.- Hvis vi undlader at gøre noget ved dette problem, så vokser og forstærkes "grøftegravernes" fremfærd til skade for Rigsfællesskabet. Lad vær med at påstå, at Siumut arbejder for dobbeltsprogethed.. Nej, I har kun målet, men I afsætter ikke midlerne nok til formålet. Derfor denne appel, fordi vi allerede nu mister alt for mange børn og unge i uddannelsessystemet. Børn og unge kan ikke dansk nok, og vores veluddannede grønlændere, der af en eller anden årsag ikke behersker det grønlandske sprog godt nok, føler sig svigtet af samfundet og bliver væk fra deres fødeland.

Hvorfor skal det være nu? Jo, fordi der kommer snigende, men hurtigere end vi tror - jeg vil kalde det - indirekte racisme. Disse unge mennesker har iagttaget dette fænomen. De ønsker at give deres børn bedre uddannelsesmulighed og rejser væk - som regel til Danmark. Jeg forstår dem godt, fordi vi ikke yder nok indsats for deres skyld, og fordi vi ikke forebygger nok for den voksende indirekte racisme.

Hvad med de danske familier eller færøske familier, der ellers udfører et godt stykke arbejde heroppe? De rejser også væk. Den indirekte racisme er godt på vej, godt hjulpet af nogle af dine medlemmer og kraftige meningsdannere f.eks. fra en af dine store lokalafdelinger! - Jeg synes det er uhyggelige tendenser og holdninger nogle af dine medlemmer fremturer med i disse måneder af følgende grunde:

I har ved dannelsen af Landsstyrekoalitionen nedsat en selvsstyrekommission i Rigsfællesskabet. - Det synes vi i ATASSUT er et godt tiltag, men jeg må tilstå, at de sidste års debatter om det grønlandske sprog og de sidste måneders debat om brugen af vores sprog i Hjemmestyrets administration har taget udgangspunkt i et fuldstændigt forkert grundlag, som iøvrigt slet ikke har noget med virkeligheden at gøre.

Debatten har ligefrem udartet sig i en negativ retning for jeres officielle politik om Rigsfællesskabet. Debatten er ikke blot ødelæggende for forholdet mellem Grønland og Danmark, den er også ødelæggende og sårene for herboende danske og færøske medarbejdere, deres familier, blandede ægteskaber, deres børn og børnebørn samt mange andre grønlændere. Det er jo egentlig ikke deres skyld, at de kan så lidt grønlandsk, det er fordi, der ikke er afsat penge nok til læren om grønlandsk eller til læren om dansk også i nutidens to-sprogede samfundssytem, som vi i fællesskab vitterligt ønsker at opbygge.