Derfor bliver det igen dyrere at flyve

Med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til

Fredag d. 5. januar 2001
Morten Funder
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik, Økonomi.

Svar på lederen i Sermitsiaq fredag den 22. december 2000 "Det bliver igen dyrere at flyve".

Ja, det er korrekt. Men hvad er egentlig den reelle baggrund herfor?

Hvorfor skal brugerne til at betale for hele - eller i hvert fald en større del af lufthavnsvæsenets drift?

Disse spørgsmål rejses i Sermitsiaqs leder.

Omlægning af Hjemmestyrets tilskud til lufttrafikken
Jeg skal på Mittarfeqarfiits vegne indledningsvis præcisere baggrunden for de nye takster for brug af lufthavnene, som er et element i omlægningen af Hjemmestyrets tilskud til lufttrafikken, herunder tilskud til Mittarfeqarfiit.

Dette element er på sin vis omtalt i lederen i Sermitsiaq, men jeg vil dog skitsere den nok en gang.

Omlægningen er sket i relation til tre områder.
  1. For det første skal helikoptertrafikken fremover modtage driftstilskud via servicekontrakter med Hjemmestyret i modsætning til tidligere, hvor der var underskudsdækning via krydssubsidiering fra de fastvingede ruter langs Grønlands vestkyst.
    Ifølge Grønlandsflys årsregnskab for 1997 beløb krydssubsidieringen sig til 57 millioner kroner for 1997. Tallene er ikke oplyst i regnskaberne for 1998 og 1999.
  2. For det andet skal krydssubsidieringen fra de fastvingede ruter på Vestkysten til dækning af underskuddet på helikoptertrafikken, som konsekvens af førstnævnte, ophøre.
  3. For det tredje reduceredes Hjemmestyrets tilskud til Mittarfeqarfiit med omkring 51 millioner kroner på den vedtagne finanslov for 2001 i forhold til budgetoverslaget i finansloven for 2000.
    Reduktionen af tilskuddet skal i stedet opkræves som betaling af taksterne for brug af lufthavnene hos flyoperatørerne.
Og alt andet lige ville omlægningen ikke medføre yderligere omkostninger indenfor flytrafikken.

Imidlertid har forholdene i øvrigt ændret sig i negativ retning, hvilket påvirker prissætningen indenfor lufttrafikken, herunder taksterne for brug af lufthavnene.

Derfor takststigninger
For taksterne til lufthavnsvæsenet er der dog yderligere tre forhold, som gør sig gældende.
  1. For det første har Mittarfeqarfiit i overensstemmelse med internationale luftfartsbestemmelser skullet udføre security- og bagagekontrol siden 1. september 1999.
    Indtil 31. december 2000 har der ikke været opkrævet betaling herfor.
    Med virkning fra 1. januar 2001 vil der for udenrigspassagerer være en merpris på 50 kroner på passagerafgiften til dækning omkostningerne herved.
  2. For det andet har takster og betalinger for brugen af lufthavnene i Grønland ikke været væsentligt justeret siden 1988.
    Så en del af stigningen kan henføres til en justering til nutidens omkostningsniveau, hvilket der ikke er noget betænkeligt ved.
  3. For det tredje har Mittarfeqarfiit siden 1. januar 1995 overtaget driften af yderligere fem regionale lufthavne.
    I perioden 1. januar 1995 og indtil 31. december 2000 er driftstilskuddet til Mittarfeqarfiit netto reduceret med 1.547.000 kroner.
Driftsforbedringer og besparelser har således været gennemført frem til dato, idet taksterne for brug af lufthavnene ikke har kunnet dække driftsomkostningerne på de fem nye regionale lufthavne.

Reel driftsforbedring
Således er udlægningen i lederen den 22. december (citat) "Nu er lufthavnsvæsenet et monopol, der selv kan fastsætte sine indtægter efter sine udgifter og ikke omvendt. Der er intet incitament til at spare på driften." på ingen måde et billede af den virkelighed, som Mittarfeqarfiit varetager driften af lufthavnene efter.

Mittarfeqarfiit søger konstant at opnå reelle driftsforbedringer.

Mittarfeqarfiit søger konstant at opnå de stordriftsfordele, der eksisterer med den bestående organisation, hvor driften af alle lufthavne i Grønland varetages af Mittarfeqarfiit.

Mittarfeqarfiit er af hensyn til passagerernes sikkerhed underlagt en række bestemmelser fra Staten Luftfartsvæsen vedrørende landingsbanerne og det tekniske udstyrs standard samt brandberedskab m.m. i lufthavnene, som generer en række omkostninger.

Dette er et faktum, som vi må indrette driften efter.

Og til det andet spørgsmål i min indledning er svaret jo næsten givet ovenfor.

Mittarfeqarfiit får en direkte brugerbetaling via betaling af takster for brug af lufthavnene og en indirekte brugerbetaling via tilskud fra Hjemmestyret.

Omlægningen af tilskuddene indenfor lufttrafikken medfører en øget direkte betaling via takster til Mittarfeqarfiit og en reduktion i den indirekte betaling via tilskud.

Og med en øget direkte betaling vil Mittarfeqarfiit netop få incitament til at fortsætte den effektivisering af driften, som alle medarbejdere i Mittarfeqarfiit hidtil har medvirket til.