Distriktspsykiatrien kræver flere ressourcer

På kysten er der indenfor de sidste 1½ år opbygget en distriktpsykiatrisk model, der, så længe vi ikke har en fast distriktspsykiater, kan køres videre ved hjælp af faste og Grønlandskendte vikarer. Alle byer er, på nuværende tidspunkt, garanteret et årligt besøg og de mest belastede byer (Aasiaat, Ilulissat og Maniitsoq) får to besøg i løbet af året

Fredag d. 12. januar 2001
Fatuma Ali
Emnekreds: Grønlændere i Danmark, Politik, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Mangel på psykiatere
Positiv udvikling
Færre indlæggelser
Nye pladser
Pladser i Danmark
Distriktspsykiatri er dyrere
Selvhjælp og nye initiativer


Psykiatrien er det lægelige speciale, der mest af alle specialer, har den menige mand og kvindes interesse: enten kender vi, i vores familie eller vennekreds, en der har psykiske problemer eller vi er bange for selv at blive "tosset", når livets problemer indimellem bliver uoverskuelige.

Det grønlandske samfund er ingen undtagelse. Også her dukker psykiatrien, med jævne mellemrum, op i medierne.

Qanooroq har for nylig haft indslag om den psykiatriske afdeling på Sana, forholdene for de psykisk syge på kysten har været fremme i radioen, de kostbare retspsykiatriske patienter på Sikringsanstalten har også fået offentlighedens opmærksomhed. Vores landsstyremedlem for økonomi kom også på banen og blev citeret for at ville kræve mere af staten til dækning af den kostbare behandling af de kriminelle sindslidende.

Som nytiltrådt chef for psykiatrien i Grønland finder jeg det påkrævet at give nogle faktuelle oplysninger og samtidig gøre status over psykiatriens udvikling i Grønland.

Mangel på psykiatere
Når vi taler om de psykiatriske forhold er man, som regel, optaget af, hvor mange psykiatere vi har. Arbejdet med de psykisk syge udføres ikke af psykiatere alene. Det psykiatriske arbejde er, i højere grad end indenfor andre specialer, baseret på tværfaglighed: læger, psykologer, socialrådgivere, socialpædagoger, ergoterapeuter, sygeplejersker, social-sundhedsassistenter, ufaglærte faste afløsere.

Alle disse grupper bidrager med deres faglighed til behandlingen af den psykisk syge. Behandlingen tilrettelægges individuelt for hver patient og overlægen, der er speciallæge i psykiatri, har det overordnede ansvar for behandlingen.

I Grønland har vi 4 overlægestillinger i psykiatrien, og vi har problemer med at få dem alle besat. Vores problemer er ikke enestående. Den samme psykiatermangel ser man i hele Skandinavien. I Danmark er der ledige stillinger på afdelinger, der for blot få år siden var svære at komme ind i. Derfor må vi være realistiske og se i øjnene, at vi i en årrække må leve med, at vores behov for speciallæger i psykiatri bliver dækket af vikarer.

Positiv udvikling
Men på trods af de problemer vi har med psykiatermanglen, er den grønlandske psykiatri i en meget positiv udvikling.

På kysten er der indenfor de sidste 1½ år opbygget en distriktpsykiatrisk model, der, så længe vi ikke har en fast distriktspsykiater, kan køres videre ved hjælp af faste og Grønlandskendte vikarer. Alle byer er, på nuværende tidspunkt, garanteret et årligt besøg og de mest belastede byer (Aasiaat, Ilulissat og Maniitsoq) får to besøg i løbet af året.

Imellem besøgene klares opgaverne ved telefonkonferencer med overlægen på psykiatrisk afdeling Al. Desuden arbejder vi på at udnytte de muligheder telepsykiatrien giver. På de fleste sygehuse på kysten er der sket en opnormering således, at der er faste psykiatriske sygeplejersker, der kender patienterne.

Færre indlæggelser
Tendensen er den, at man hurtigere tager hånd om problemerne og dermed undgår, at indlæggelse på Al eller på Amtshospitalet i Vordingborg bliver løsningen (tallene, der indtil videre skal tages med forbehold, viser at antallet af indlæggelser, både på A1 og på Amtshospitalet i Vordingborg, er faldende).

I samarbejde med distriktslægerne forsøger vi i første omgang at behandle patienterne på de lokale sygehuse. Vi tilstræber, at involvere socialvæsenet i løsningen af problemet. Behandlingen af den psykisk syge kræver som regel en helhedsorienteret tilgang, hvor de sociale forhold spiller en væsentlig rolle. Det nytter ikke ret meget at afhjælpe symptomerne med medicin, hvis den syges problemer med bolig, ensomheden eller andet socialt, ikke også bliver løst.

Nye pladser
Psykiatrisk afdeling Al har ti sengepladser. I øjeblikket er der ombygning i gang, så vi får yderligere tre skærmede enhedspladser.

Disse i alt 13 pladser skal bruges til patienter både fra Nuuk og kysten, der er forsøgt behandlet lokalt, samt til patienter, der tidligere ikke har været kendt i det psykiatriske system, og hvor der er behov for observation og diagnosticering.

Den skærmede enhed giver mulighed for, at vi kan lukke døren, når der er patienter, der skal passes ekstra på.

Udviklingen i psykiatrien i hele den vestlige verden er, at man går væk fra de store lukkede afdelinger (døren er altid lukket) og i stedet opbygger små skærmede enheder (døren kan lukkes ved behov). Her kan man give den meget psykotiske, forvirrede eller selvmordsfarlige patient en overskuelig personkontakt.

Den overordnede hensigt med vores skærmede enhed er at prøve at undgå bæltefikseringer ved at lukke døren til den skærmede enhed, når f.eks. en patient har brug for at være hos os, men selv er ude af stand til at indse dette behov. Det er ligeledes hensigten, at mindske overflytningerne til Danmark.

Pladser i Danmark
På Amtshospitalet i Vordingborg har vi 12 pladser, hvoraf de syv i øjeblikket er optagede af retspsykiatriske patienter. Derudover har vi to patienter på Sikringsanstalten i Nykøbing Sjælland. Her indlægger man rigets farligste psykisk syge. Disse personer, der som regel er skizofrene, er for farlige til at være på en almindelig lukket afdeling.

Jeg kan godt forstå frustrationen over besparelserne på Sana, der bl.a. betyder, at den nye operationsstue ikke bliver udnyttet maksimalt. Men, lad os holde fast i, at syge mennesker skal behandles indenfor sundhedsvæsnet, også dem der er så farlige, at de kræver rammer, der er meget dyre.

Udgifterne til de retspsykiatriske patienter inkl. behandlingen på Sikringsanstalten er i Danmark en opgave der løses af amterne. I Grønland, hvor sundhedsvæsnet er hjemtaget fra staten, hører udgifterne til vores retspsykiatriske patienter hos os selv.

Distriktspsykiatri er dyrere
Den psykiatriske udvikling globalt går også i retningen af at give den nødvendige behandling i distriktpsykiatrien.

Den distriktpsykiatriske funktion er med til at forebygge indlæggelsebehovet, og erfaringerne fra den store verden er, at patienterne og deres pårørende er meget tilfredse med behandlingen i en velfungerende distriktspsykiatri.

Det er påkrævet med ressourcetilførsel, når man gå væk fra den traditionelle psykiatriske hjemmepleje til distriktspsykiatrien, der er mere opsøgende og dermed forebyggende.

Samfundsøkonomisk er der på længere sigt en besparelse at hente, fordi indlæggelsesbehovet falder, medicinforbruget mindskes og den psykisk syges funktionsniveau højnes. Dermed kan hun blive en mere aktiv samfundsborger.

Den grønlandske psykiatri er helt på højde med udviklingen i den vestlige verden. På trods af de ubesatte psykiater- og psykologstillinger, mener vi, at vi har god grund til at være stolte af det gode tværfaglige arbejde, vi leverer.

Selvhjælp og nye initiativer
På nuværende tidspunkt har vi i Nuuk planlagt en række foredrag for pårørende foreningen Sugisaq. Senere er der tanker om at være behjælpelig med at opstarte selvhjælpsgrupper for de pårørende.

Da de psykisk syge i Nuuk ikke har alternativer til værtshusene om aftenen, undersøges muligheden for at drive en aftencafé sammen med pårørendeforeningen.

Interessen for pårørendegrupper er også stigende på kysten. Derfor er det vigtigt, at foreningen Sugisaq bliver synlig også på kysten.

En målgruppe for vores indsats er de gravide sindslidende, hvor barnets tarv er i fokus. Sammen med Nuuk kommune planlægges et miniseminar i begyndelsen af det nye år. Vores hensigt er at være med i en fast arbejdsgruppe, der straks træder til, når en psykisk syg kvinde bliver gravid. Erfaringerne fra dette arbejde vil vi senere formidle også til kysten.

Også i begyndelsen af det nye år er der planlagt en retspsykiatrisk temadag.

For at imødekomme det stigende behov for diagnostisk afklaring og behandling af de unge, undersøger vi i øjeblikket muligheden for at etablere et samarbejde med en nyåbnet ungdomspsykiatrisk afdeling i Næstved.

Alt i alt blæser der gode vinde omkring psykiatrien i Grønland, og vi glæder os til det nye år, hvor vi kan implementere de igangværende initiativer og samtidig tage imod nye udfordringer.