Indsigt: Vort modersmål er dejligt ...

Vort modersmål er dejligt ...

I Grønland synges der som regel grønlandske sange ved enhver festlig sammenkomst i firmaet, familien eller andre steder. Syng med. Det er virkelig en god måde, at lære at udtalen på

Tirsdag d. 16. januar 2001
Jens Skærlund
Emnekreds: Sprog.

.. Sådan lyder begyndelsen af første linie i en sang i den danske højskolesangbog af E. Lembcke.
Jeg er ikke lige klar over om der findes en tilsvarende sang i de sangbøger, der bruges på højskolerne i Grønland, men hvis ikke så vil jeg opfordre en af grønlands digtere/ forfattere til at lave en sådan om det grønlandske sprog.

Jess G. Berthelsen og Jens Lyberth har i pressen fra forskellige sider fået mange verbale tærsk om deres holdninger til tosprogethed i Grønland og ikke mindst, at den i Grønland bosiddende befolkning, uanset hvor den er indvandret fra skal lære et minimum af hovedsproget = modersmålet grønlandsk.

Kære Jess og Jens! Jeg er fuldstændig enig med jer i jeres betragtninger. Dog tror jeg, at der er megen forskel på hvad I oplever i storstaden Nuuk og hvad der opleves blandt grønlændere og danskere/ indvandrere ude på kysten. Et dansk ordsprog lyder: "Der skal skarp lud til skurvede hoveder". Det er det I bruger for at få gang i den konstruktive debat. Fint.

I mine mere end 30 år i Grønland, har jeg forsøgt at lære i det mindste at tale grønlandsk flydende. Det kan jeg ikke endnu, men jeg kan gøre mig forståelig og jeg kan forstå det meste. Dog har jeg aldrig oplevet at grønlandske arbejdskolleger eller familiemedlemmer har set skævt til mig af den grund, ligesom jeg altid har forsøgt at hjælpe mine grønlandske arbejdskolleger og kunder med forståelsen af det underlige sprog, der kaldes dansk.

Min grønlandsk-indlæring startede i 1970 i Qaanaaq. Det kom da så vidt, at slædehundene forstod mig. I 1972 blev det så Ittoqqortoormiit. Men her satte mine slædehunde sig på halen af grin over mine kommandoer. Så gik jeg i gang med den østgrønlandske dialekt. Det gik helt fint, ikke kun med hundene, men også med befolkningen.

Nå, i 1974 bliver vi så forflyttet til Nanortalik. Her var ingen slædehunde, men i stedet en masse fisk. Fisk siger ikke så meget, når de er hevet op af vandet. Så det var bare med at komme i gang med en version af det talte grønlandske sprog der, hvis man ville deltage i snakken med befolkningen der. Min kone, som kommer fra sydgrønland, skulle også lige have det østgrønlandske ud af sit sprog igen.

Med ovennævnte lille historie vil jeg blot fortælle, at det for en indvandrer kan være lidt svært at lære noget ordentligt grønlandsk, specielt den gang Ministeriet for Grønland forflyttede sine ansatte til de steder, hvor der nu var behov for arbejdskraft. De tider er heldigvis forbi.

Til alle danskere og andre indvandrere i Grønland og for den sags skyld også de grønlændere, der bruger dansk som hovedsprog, er der dog en metode til i det mindste at lære at udtale grønlandsk nogenlunde korrekt, som virker. I Grønland synges der som regel grønlandske sange ved enhver festlig sammenkomst i firmaet, familien eller andre steder. Syng med. Det er virkelig en god måde, at lære at udtalen på.

Jeg har dog et stort savn i mine grønlandskstudier. En ordentlig dansk/grønlandsk ordbog. I boghandlen kan (i hvert fald i Qaqortoq) stadig baserer sig på den gamle danske retskrivning, da alle navneord skulle skrives med stort og bolleå ikke var opfundet.

Det ville være godt, hvis nogen af 100 mio. kr. der foreslås brugt på sprog i Grønland kunne afsættes til dette og sådan at alle de nye teknologiske udtryk samfundet er blevet bombarderet med i de sidste 20 år også kan slås op. En Engelsk/ Grønlandsk ordbog ville også være fin skulle jeg hilse fra mine dobbeltsprogede børn og sige. Måske ordbøger på internettet til brug på arbejdspladserne.

Kan I ikke slå et slag for det også.