Dejá vue

Man siger, at et folk har de politikere, som det fortjener. Ingen kan dog være tjent med de uduelige politikere, som er valgt til landstinget i Grønland. Et flertal i Landstinget anede ikke, hvad de havde med at gøre, da de forhandlede hjemtagelsen af SHV til Grønland. Få af dem har læst »Strukturrapport for sundhedsvæsenet i Grønland«, bestilt og betalt af Hjemmestyret, udarbejdet af PA Consulting Group 1999

Tirsdag d. 23. januar 2001
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse:
Årsagen til budgetoverskridelser
Sønderjyllands amt
Folkevalgte
Prioriteringsdebat om SHV
Operationer i Grønland
Evakueringer
Korttidsansættelser
Røntgen
Lægeoverenskomsten
Arbejdsglæde
Grønlandsk SHV i Grønland


Den nye lægeoverenskomst opmuntrer ikke til flid og dygtighed. Tværtimod, - jo langsommere man arbejder, jo flere penge i lønningsposen. Også her har vi en af årsagerne til budgetoverskridelsen i SHV. I nogle tilfælde får man meget lidt for pengene til lægeløn. De første, som opdager det, er det ret lavtlønnede sygeplejepersonale

Overskriften er fransk og betyder: "Det har vi set før". Det er imidlertid også navnet på en bestemt sygdom, hvor patienten mener, at det han ser, er noget, som han alt sammen har set før.

Folk, der op mod årsskiftet har fulgt debatten om budgetoverskridelsen i Sundhedsvæsenet i Grønland (SHV), må have haft den samme fornemmelse af dejá vue. Diskussionen hører med til årsskiftet, lige så sikkert som Danmarks Radios julehilsen til Grønland, - dog uden dennes charme.

Årsagen til budgetoverskridelser
Landsstyremedlemmet for sundhed har i landstinget uden held forsøgt at få en prioriteringsdebat. Ingen ville deltage. Alfred Jakobsen siger, at landstinget ikke tør.

Så konklusionen er, at alle og enhver skal behandles i SHV uden prioritering. Her har vi en af årsagerne til de tilbagevendende budgetoverskridelser. Af samme årsag Skal vi gang på gang høre om årelange ventelister på undersøgelse og behandling, specielt operation.

Sønderjyllands amt
Vi har hørt meget om finansudvalgets rejse til Sønderjylland. Hvis det er landstingets ønske, at niveauet skal være som i Sønderjyllands amt, så må landstinget bevilge et meget større budget end nu. Ellers har vi langt fra set den sidste budgetoverskridelse ligegyldigt hvor dygtige økonomiske styrmænd, der ansættes i SHV. Budgetoverskridelsen er ikke et teknisk, men et politisk problem.
Ny sundhedspolitik klar om 10 måneder
Landsstyremedlem for sundhed, Alfred Jacobsen er om 10 måneder klar med et nyt oplæg til Landstinget, der efter al sandsynlighed bl.a. vil indeholde klart bud på, hvordan der bør prioriteres indenfor sundhedsvæsenet.
... Frederik Roed, Nyheder fra KNR-online 15. juni 1999

Det syge væsen dræber
Giv befolkningen et bedre oplæg, end det du gav Landstinget. Vi skal ikke diskutere om visse aldersgrupper ikke skal kunne få behandling for visse sygdomme. Vi skal ikke diskutere om det ene menneske er mere værd frem for det andet. Vi skal have et debatoplæg, som tager udgangspunkt i de reelle forhold, der er i dag.
...Leder i Atuagalliutit/Grønlandsposten den 8. juni 1999

Sundhedsdedatten der blev væk
Men nu hvor politikerne ikke vil tage stilling til sund hedspolitikken, vil vi opfordre læserne til at komme med deres syn på sagen. Landsstyremedlem Alfred Jakobsen siger klart, at han nu vil spørge befolkningen, patienterne, brugerne af sundhedsvæsenet.
...Leder i Sermitsiaq den 4. juni 1999

Om prioritering i sundhedsvæsenet
En seriøs debat om prioritering i sundhedsvæsenet må hilses velkommen, som noget nødvendigt. Men man må forberede sig og sætte sig ind i forhold omkring etik, moral, demokratiske borgerrettigheder m.m.
... Lars Mosgaard, Indlæg i Atuagalliutit/Grønlandsposten den 1. juni 1999

Prioriteringsdebat og strukturproblemer i sundhedsvæsenet - forelæggelsesnotat
Selv om vi er et lille samfund, må vi fortsætte og øge befolkningstilvæksten og selvforsyningen i solidaritet og med respekt for miljøet og vore levende ressourcer
... Alfred Jakobsen, Atagu den 31. maj 1999

Prioriteringsmodeller i sundhedsvæsenet
Fremlagt på Landstingets forårssamling 1999 under debatten om prioritering i sundhedsvæsenet.
... Landsstyret, Atagu den 31. maj 1999

Oplæg til prioriteringsdebat indenfor sundhedsvæsenet
Spædbørnsdødeligheden har for årene 1991-1995 været på 28,5 pr. 1.000 levendefødte. Dette er højt sammenlignet med andre lande. Således ligger Danmark på 5,0 for samme periode.
... Landsstyret, Atagu den 31. maj 1999

Prioriteringsdebat og strukturproblemer indenfor sundhedsvæsenet
Ledelsen af sundhedsvæsenet lider helt åbenbart af et lemming-syndrom. De kaster sig i samlet flok og i en uafladelig strøm ud over kanten af gamle, ubrugelige svar på stadig flere uløste problemer.
... Anders Nilsson, Atagu den 31. maj 1999


Folkevalgte
Man siger, at et folk har de politikere, som det fortjener. Ingen kan dog være tjent med de uduelige politikere, som er valgt til landstinget i Grønland. Et flertal i Landstinget anede ikke, hvad de havde med at gøre, da de forhandlede hjemtagelsen af SHV til Grønland. Få af dem har læst "Strukturrapport for sundhedsvæsenet i Grønland", bestilt og betalt af Hjemmestyret, udarbejdet af PA Consulting Group 1999.

Rapporten kan læses i den grønlandske internetavis Atagu. Citat: "Den overordnede sundhedspolitiske vision er, at Grønland skal have et velfungerende sundhedsvæsen i fortsat udvikling, og at kvalitetsniveauet skal ligge på dansk/nordisk standard. Skønsmæssigt vil det koste ca. 3 gange så meget per indbygger som i Danmark at realisere visionerne - dvs. drifts- og anlægsbudgettet skal op på ca. 1,5 mia. kr. pr år." Landstinget har bevilget mindre end det halve beløb.

Prioriteringsdebat om SHV
Alfred Jakobsen havde i 1999 et meget detaljeret oplæg til prioriteringsdebat, alt for detaljeret. Landstinget var ikke interesseret.

Debatten er imidlertid nødvendig. Og den skal være konkret. Alfred skal sige, hvad han selv vil foreslå.

Det er ikke nok midt inde i en ordrig tale at anmode landstinget om at debattere behandling mod barnløshed eller grønlandske børns behandling med væksthormon. Han skal ikke forvente, at andre, fx. politikere, journalister eller vælgere besvarer spørgsmål, som han selv kan besvare.

Han bør også meget konkret sige, hvad han ikke vil bruge penge til. Han bør ikke undskylde sig med, at det er et lægeligt ansvar, eller det må vælgerne bestemme. Alfred Jakobsen har et medansvar for budgetoverskridelsen.

Operationer i Grønland
Der bør på Dronning Ingrids Hospital (DIH) først og fremmest udføres operationer, som udover et behandlingsmæssigt sigte også har et undervisningsmæssigt sigte. Det er væsentligt for den fremtidige rekruttering af operatører i Grønland og uddannelse af læger til Kysten.

Kirurgerne på DIH bør blive gode til at operere og undervise i enkle operationer som fx. blindtarmsoperation, kejsersnit og graviditet uden for livmoderen. Det kan bruges af unge læger, der senere skal ud på Kysten.

I gamle dage blev der i Grønland, fx. på DIH, undervist i simpel husmandskirurgi til glæde for læger, der ville ud på Kysten. Sådan er det ikke mere.

Derfor går der en strøm af akutte patientevakueringer til Sana. Det sker under ledsagelse af narkosesygeplejerske og læge. Det koster mange penge.

Evakueringer
De er åbenbart et af de store budgetmæssige usikkerhedsmomenter. Adspurgt 3 dage før årsskiftet (28. dec.) om størrelsen af budgetoverskridelsen sagde Alfred Jakobsen: "Det kan jeg ikke vide. Vi ved ikke, hvor mange evakueringer, der kommer de sidste (tre) dage i året".

Sidste år siden havde vi i Maniitsoq indlagt et spædbarn med gentagne og hyppige krampeanfald. Jeg anmodede om evakuering til DIH. Det blev accepteret, men fra DIH forlangte man, at man at der skulle medsendes narkosesygeplejerske og læge. Det fandt jeg overflødigt. Jeg takkede nej til evakuering og besluttede selv at behandle barnet.

Korttidsansættelser
Stop de vanvittige korttidsansættelser af læger, fx. narkoselæger til DIH. Det er alt for dyrt. Så vigtige er disse medarbejdere ikke. Sana har tidligere klaret sig uden dem.

Sidste år var en kollega fra Maniitsoq og jeg sammen på vej til Grønland. En time efter start fra Kastrup skete et hjertestop hos en passager, der sad tæt ved os i flyet. Vi gik straks igang med genoplivning og fik svage livstegn.

Efterhånden dukkede en narkoselæge op og fandt sig kvalificeret til at overtage og lede behandlingen. Dette var en narkoselæge, som skulle op og vende Sana for en uge eller to, formodentligt til det dobbelte eller tredobbelte af normal lægeløn. Jeg anmodede piloten om at vende om til Kastrup. Da vi kom dertil, var passageren stendød.

Røntgen
I følge kamikposten er der bestræbelser igang for at få en såkaldt MR-scanner på DIH. Inden det kommer så vidt, synes jeg, at man skulle præsentere en oversigt over, hvad man har opnået med den CT-scanner, man har fået for en del år siden.

Jeg ville ønske, at man i stedet for dyrt isenkram til DIH havde brugt tid og penge på at uddanne røntgenmedhjælpere til Kysten, hvor det nu kan være et problem at foretage en så simpel undersøgelse som røntgen af lunger og hjerte. Indtil for nogle år siden havde vi i Maniitsoq tre røntgenmedhjælpere. Nu har vi ingen. Det kan komme til at koste dyrt i form af henvisninger til DIH.

Lægeoverenskomsten
Antallet af nyansatte læger i Grønland er uinteressant. Det interessante er antallet af læger med grønlandsrelevant uddannelse. Et vist kendskab til kirurgi og narkose er på Kysten meget væsentligt. Ellers kan det blive dyrt for SHV.

Den nye lægeoverenskomst opmuntrer ikke til flid og dygtighed. Tværtimod, - jo langsommere man arbejder, jo flere penge i lønningsposen. Også her har vi en af årsagerne til budgetoverskridelsen i SHV. I nogle tilfælde får man meget lidt for pengene til lægeløn. De første, som opdager det, er det ret lavtlønnede sygeplejepersonale.

Arbejdsglæde
Hvis lægernes kvalifikationer ikke er i orden, er det bedre ikke at ansætte dem, men give pengene til andre meget lavere lønnede medarbejdere. De medarbejdere som kan, tør og vil se bort fra danske faggrænser bør belønnes økonomisk. Det vil SHV tjene på.

Landsstyremedlemmet bør fremsætte ændringsforslag til gældende landstingsforordning således, at sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og andre ikke-lægelige medarbejdere får lov til selvstændigt at tage stilling til diagnose og behandling af sygdomme. Folk plejer at vokse med opgaverne. Det vil de også gøre i Grønland. Og det bør de også have løn for. Det vil kunne betale sig for SHVs pengekasse. Og medarbejderne vil få større arbejdsglæde og få lyst til fortsat at arbejde i SHV.

Grønlandsk SHV i Grønland
Det er min påstand, at man vil få mere sundhed for pengene ved et grønlandsk sundhedsvæsen i Grønland. Det har lægerne i Maniitsoq åbent kæmpet for. Vore modstandere, både læger og andre, arbejder i det skjulte. Bl.a. udfører de lobbyisme for at få et dansk sundhedsvæsen i Grønland, hvad Grønland slet ikke har råd til.

Her fra Maniitsoq har lægerne i en række artikler i dag- og fagpresse forsøgt at bidrage til debatten og har givet et bud på et grønlandsk SHV i Grønland. Vi har også i en vis udstrækning redegjort for vore resultater. Det nytter bare ikke, hvis lægerne på DIH insisterer på at have et dansk SHV i Grønland.

Vore forslag til diagnose og behandling af sygdomme i Grønland er publiceret i anerkendte tidsskrifter og aviser. Se også på internettet: www.pilattuut.suite.dk<>