Politikerne har opgivet

Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter!

Onsdag d. 24. januar 2001
Nyhedsbrevet ARBEJDSGIVEREN
Emnekreds: Erhverv, Infrastruktur, Politik.

Landsstyret har givet op; det har Landstinget også. Politikeren, der er valgt til at beslutte hovedlinjerne i trafikpolitikken, har smidt opgaven fra sig. I stedet har trafikselskaberne overtaget den reelle magt over den grønlandske trafikpolitik. De nye priser på flybilletter og luftfragt opfatter Grønlands Arbejdsgiverforening som et diktat fra de selskaber, som driver luftfart i, til og fra Grønland. Et diktat, som politikerne tilsyneladende har valgt at acceptere. Der er intet odiøst i, at flyselskaberne skal tjene penge. Men to væsentlige forhold er afgørende for, at der skal være en vis politisk kontrol med priserne: Ruterne betjenes stort set i en monopolistisk struktur. Effektiv og billig transport er en meget væsentlig faktor i ethvert samfund Flypriser eller fryns Når politikerne blot lader priserne på flytransport stige og stige, kan det kun være fordi, politikerne ikke oplever prisstigningerne som noget problem. Hvorfor det? Muligvis fordi de ikke selv betaler deres flybilletter! Det er de ikke de eneste, der ikke gør. Langt hovedparten af alle flyrejser betales nemlig via arbejdsgiveren, og da det offentlige er den langt største arbejdsgiver her i landet, er det også de offentlige kasser, som betaler broderparten af alle flybilletter. Skatteloven er så viselig indrettet, at det offentlige via skatten betaler et ganske betragteligt løntilskud til alle med ret til frirejse. Ferierejser med fly er ikke en omkostning men et fortjent frynsegode for rigtigt mange - både almindelige lønmodtagere og politikere. De virkelige tabere Når det helt store flertal altså ikke skal have fat i egen tegnebog, for at komme ud at flyve, så er det manglende oprør over flyprisernes himmelflugt til at forstå. Tilbage har vi de laveste indkomstgrupper - de timelønnede, den lille fisker og fanger. De har ingen ret til betalt ferierejse med fly. De er de virkelige tabere i den manglende politiske vilje til at holde flypriserne nede på et niveau, der gør det økonomisk muligt for almindelige mennesker at flyve i Grønland. Men oprøret kommer heller ikke herfra, da disse mennesker vel efterhånden er så desillusionerede over politikernes manglende evne til at varetage andet end egne personlige interesser, at de har opgivet kampen. Kampen for retten til også at besøge sin familie, selv om den er bosiddende i en anden by end, der hvor man selv bor.