Engelsk som første fremmedsprog

Specielt vores position som eksportører af naturressurser og vores afhængighed af arbejdskraft af ekspertise fra en af verdens rigest lande gør, at det er er svært at konkurrere grundet det kunstigt høje lønniveau

Fredag d. 26. januar 2001
Tønnes O.K. Berthelsen
Emnekreds: Sprog, Økonomi.

Med udgangspunkt i den generelle sprogdebat og i konferencen om sprog i Kangerlussuaq vil jeg komme med følgende.

Jeg mener, at argumenterne for dansk som første fremmedsprog er nået til et punkt, som er alarmerende. (Jeg vil ikke ind på en diskussion om der er to hovedsprog eller ej).

Den generelle holdning blandt den menige grønlænder, mener jeg, er ganske klar. Den er, at der i dette land er et hovedsprog. Mange gange spørger jeg mig selv - og det er nok min uddannelsesmæssige baggrund som økonom, der spiller ind her:


//////Om det ikke er omsonst at anvende så mange midler og resurser - som man vitterligt gør - til undervisningen i dansk.
Her ved starten af det nye årtusinde er forandringerne ret så tydelige, og sprogets stilling er ingen undtagelse i den sammenhæng.

For det første, trods initiativer om at gøre latin og senere esperanto til verdenssprog mislykkedes, er der nu meget tydelige tegn på, at engelsk er ved at etablere som det sprog, som alverdens borgere nu bruger som kommunikationssprog.

For det andet, den moderne dansker - om det er den menige eller den officielle - vil sikkert ikke have indvendinger såfremt engelsk bliver anerkendt som det første fremmedsprog i Grønland.

Islands erfaringer
Republikken Island som jo tidligere havde samme status som os, som en del af riget - har på mange områder opnået bemærkelsesværdige resultater, lad os tage det som inspiration og lær af dem.

Til trods for deres beskedne befolkningsstørrelse har islændinge oparbejdet et højt uddannelsesniveau og har skabt vældig gode virksomheder, som også globalt set er konkurrencedygtige. På Island har man erstattet det danske sprog med engelsk.

De skandinaviske sprog tales af kun ca. 23 mio. mennesker, udover disse anvendes sproget kun i eet land - nemlig i Grønland. I den sammenhæng kan folk boende ved den Botniskebugt på Suomi siden, naturligvis også snildt inkluderes, men det er anden snak.

Engelsk anvendes som det mest udbredte sprog i mere end 20 lande som hovedsprog, og derudover som 1. fremmedsprog i et vist antal lande.

Britiske lærere
Et typisk modargument for problemstillingen er: Hvor vil man skaffe de fornødne lærerkræfter? Hertil bliver svaret; udover den eksisterende viden her til lands, må vi invitere den britiske ungdom til at komme til Grønland og undervise os.

Der er allerede eksempler på i Kina og ligesindede lande, at utrolig mange nyuddannede eller unge på sabbatår fra England tilbyder og bruger deres ekspertise i andre lande.

Hvis vi ikke kan lokke, lad os sige 100 unge til Grønland, ville vi simpelthen have været for dårlige sælgere.

Lad os forestille os tiden skruet frem eksempelvis med 30 år, et Grønland med et folk som har tilegnet sig engelsk men som stadig mangler veluddannet folk på bestemte fagområder. Med hvilke personer ville disse mangler besættes? Af folk fra alverdens folkeslag.

I dag er selv England med stolte traditioner indenfor uddannelse et land som har underskud af (eksempelvis) læger og importerer den gruppe udefra.

Adskillige andre lande importerer også læger udefra. Blandt disse er diverse øer i Caribien, på disse øer serviceres befolkningen af læger fra fx Indien, Pakistan eg afrikanske lande. Eksperter som er billige og veluddannede, disse vil vi også være istand til at invitere vert at udvide vores sproghorisont.

Som økonom ærgrer det mig gang på gang at vores konkurrencedygtighed er så hæmmet som den faktisk er.

Specielt vores position som eksportører af naturressurser og vores afhængighed af arbejdskraft af ekspertise fra en af verdens rigest lande gør, at det er er svært at konkurrere grundet det kunstigt høje lønniveau.

Jeg er sikker på, at lønniveauet kunne sættes ned ved at gøre.afhængigheden af Skandinavien mindre. Her ville vi kunne høste gevinster fra de latente fordele som en bedre uddannet og mindre afhængig arbejdsgruppe ville skabe.

I dagens verden sendes tusinder og atter tusinder af alverdens ungdom til de specielt engelsk talende lande. Dette gøres organiseret og bevidst, lad os gøre det samme.

Lad det her blive foreslået, at hjemmestyret opretter fem legater til uddannelser i UK, fem til USA og andre fem til øvrige sproglande.

Afslutningsvis, vil det grønladske sprog komme i fare for at uddø?

Umiddelbart tror jeg næppe, at muligheden er særlig sandsynlig men det forudsætter naturligvis, at grønlændere afskiber deres ydmyghed og begynder at opføre sig mere selvbevidste med respekt for deres sprog nemlig grønlandsk.