Indsigt: Grønlands fremtid taler ikke grønlandsk

Grønlands fremtid taler ikke grønlandsk

Samtidigt ødsler politikerne med slagord om uddannelse som vejen til Grønlands fremtid og øget uafhængighed. Mens ironien er den, at mere end halvdelen af de grønlandske universitetsstuderende ikke kan det grønlandske sprog nok til at bruge ved besættelse af stillinger i det grønlandske samfund

Fredag d. 26. januar 2001
Naja A. Lund
Naaja Nathanielsen, medlem af Landstinget for Inuit Ataqatigiit  
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

I løbet af de sidste par år har diskussionen om Grønlands u/afhængighed af Danmark ofte været oppe og vende i medierne. Specielt i forhold til sproget i centraladministrationen, som klandres for at være for danskpræget.

Argumentet er, at det grønlandske samfund bliver dårligere serviceret på grund af det danske sprogs dominans i samfundets vigtigste organ, hvilket primært skyldes de mange danske tilkaldte.

Samtidigt ødsler politikerne med slagord om uddannelse som vejen til Grønlands fremtid og øget uafhængighed. Mens ironien er den, at mere end halvdelen af de grønlandske universitetsstuderende ikke kan det grønlandske sprog nok til at bruge ved besættelse af stillinger i det grønlandske samfund.

Over halvdelen af de grønlandske studerende, der ikke er danskere men grønlændere, har dansk og ikke grønlandsk som modersmål.

Politikerne lader os ellers forstå, at det er de grønlandske universitetsstuderende, der skal løse både sprog- og afhængighedsproblematikken i samfundet ved at overtage de tilkaldtes arbejde.

For samfundet betyder det for det første, at man ikke skal forvente at det grønlandske sprog bliver det primære sprog i de stillinger som universitetsstuderende kommer til at varetage i nær fremtid. Heller ikke selvom Grønland gennem tiden bliver mere uafhængig af Danmark. Så længe samfundet vælger at overse dette problem, er der simpelthen ingen tegn på at sprogsituationen i fremtiden vil forbedres.

Inuit Ataqatigiit klager over, at administrationssproget i Grønland er dansk. Det betyder, at det meste materiale er oversat fra dansk til grønlandsk med en ringere servicering af de udelukkende grønlandsksprogede til følge.

Den ringere servicering opstår i form af misfortolkninger, meningsfordrejelser og forkortelser ved oversættelsen til grønlandsk.

Dette problem vil ikke blive løst så længe over halvdelen af de grønlandske universitetsstuderende ikke kan tale det grønlandske sprog.

Et andet problem vores undersøgelse peger på er, at det primært er dansksprogede grønlændere som tager en videregående uddannelse. Det er et tegn på, at det er nemmere at tage en videregående uddannelse, hvis man behersker det danske sprog.

Dette bidrager til at oppebære status quo, hvad sprogsituationen angår.

Så løsningen for samfundet, hvis ønske er, at forstærke det oprindelige sprog og samtidig gøre sig "fri" af tilkaldt arbejdskraft, vil være effektiv indlæring af både grønlandsk og dansk!

Men vi ser ikke umiddelbart noget tiltag til løsning af dette problem

Vores undersøgelse konkluderer, at sprogundervisning generelt må forbedres drastisk og hurtigst muligt i folkeskolen, og som tilbud til voksne dansksprogede.

Sprogundervisningen bør opdeles i modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning i stedet for blot som modersmåls- og fremmedsprogsundervisning.

Forskellen mellem andetsprogs- og fremmedsprogsundervisning er, at andetsprog er et sprog, der eksisterer i ens samfund udover modersmålet, mens fremmedsprog ikke på samme måde findes i samfundet men tilegnes af f.eks. uddannelsesmæssige årsager.

Der kræves forskellige former for undervisningsmetode, alt efter om der undervises på modersmålsniveau, andetsprogsniveau eller fremmedsprogsniveau. Dette kræver forskellige og nye materialer, tid og lærerkræfter - og vigtigst - politisk handling!

Hvis samfundet vitterligt ønsker, at blive serviceret af uddannede grønlandsktalende individer, er det derfor i dets interesse at skaffe tid og midler til at tilbyde disse unge universitetsstuderende den mulighed som de ikke har p.t. for at lære grønlandsk.

Og hvis samfundet ønsker øget uafhængighed af Danmark er det bedste middel at bruge det danske uddannelsessystem, hvilket kræve kendskab til det danske sprog.

Men vigtigst er, at politikerne lærer at gøre ord til handling!