Stop propagandaen
I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier
Fredag d. 16. februar 2001
Lana Hansen
Emnekreds:
Etik
,
Grønlands historie
,
Oprindelige folk
,
Politik
,
Rigsfællesskab og selvstyre
,
Sprog
.
I denne mørke tid får man næsten polarkuller af racisme og nationalisme, af selvstyrekommission og debat i det grønlandske medier.
Navlepilleri med undertone af racisme, nationalisme og det grønlandske sprog er hverdagskost i dagens Grønland. Propagandaen marcherer mod de danske, som er dumme, der ikke kan snakke grønlandsk, stjæler de grønlandske arbejdspladser, tjener og stjæler penge fra grønlændere, undertrykker os, og tager ansvaret fra os.
Vorherre bevares Grønland
Inuitter er hadefulde og aggressive mod danskere. Vi ser dem ikke som ligeværdige mennesker. Den ensidig propaganda om selvstyretanker og dagligdag i Grønland bragt af de grønlandske medier minder om det 30'ernes nazistiske hetz mod jødiske folk.
Som generationen, der er født under Grønlands Hjemmestyre er vi blevet indoktrineret af lærere om, at alt det forkerte og de dårlige oplevelser var kolonialisternes skyld.
Der lærer man, at det der er gået galt ikke er min fejl eller ansvar, men det er danskernes skyld. Så man lærer ikke ansvar for sit eget liv.
De danske kolonialister
Alle de fejl der er sket siden hjemmestyrets indførelse er også kolonialisternes skyld.
Så Michael, Jess, Makkorsi, Vittus, Pablo, Ane, Per, Jens, Johannes og journalister vågn op fra jeres propagandastisk seance. Og find ud af hvordan vi kan samarbejde, leve sammen og forstå hinanden.
P.S Vi hører aldrig dem der er imod selvstyre.
Her lukker man øjnene.
Eller hvilken risiko man står overfor for i selvstyrets navn.
Så vidt jeg husker, har jeg aldrig hørt, hvordan vi kan eksistere efter selvstyrets indførelse. Man hører kun om kolonialisternes fejl og skyld.
Vor sproglige navlepilleri er grundpillen. Men hvordan skal vi overleve af fisk? Når vores eksport er mindre end importen.
Hvad vil der ske, hvis vi fik selvstyre med vores samfundsøkonomi?
Når vores primær erhverv ikke kan dække vores forbrug og liv i dagligdagen.
Hvad med mangel på uddannet arbejdskraR?
Vi mangler højt uddannede og specialister på alle grene i det grønlandske samfund.
Ane Hansen fra selvstyre kommission mener, at de kan erstattes af arbejdsløse. Men hvordan, ved jeg søreme ikke. Desuden siger hun, at danskere kom her for at tjene penge til deres pensionisttilværelse og til deres sommerhus i Danmark. Nej sikken en påstand.
Ligeledes nævner Michael Petersen fra selvstyrekommission, at der er 2200 arbejsløse, mens antallet af tilkaldte er 2400. Tal, som overhovedet ikke kan sammenlignes.
Til de, der er imod urealistiske drømme om selvstyre, sproglig navlepilleri og propaganda mod danskere: Vågn op og tag kampen op for bedre forståelse og samarbejde, imod propaganda fra snæversynede journalister og politikere.
Ja jeg er selv en grønlænder, der ikke nærer had og er aggressiv mod danskere. Jeg vil hellere kikke med andre briller end propagandisterne.