Centralisering påny påbegyndt i det nye millenium

Man ser at sportsforeninger får betalt rejser rundt om i landet, men de unge mennesker der stræber efter at blive færdige med deres uddannelser må vente til sommerferien. Og de må holde hjemlængslen, forskelsbehandlingen, mobningen og afsavnet ud

Torsdag d. 1. marts 2001
Familien Brandt
Emnekreds: Bygder, Infrastruktur, Politik, Uddannelse.

Fra Hjemmestyrets side er sporten prioriteret højere end uddannelser. Kan dette betale sig for det grønlandske samfund? Man ser at sportsforeninger får betalt rejser rundt om i landet, men de unge mennesker der stræber efter at blive færdige med deres uddannelser må vente til sommerferien. Og de må holde hjemlængslen, forskelsbehandlingen, mobningen og afsavnet ud. De har ikke selv råd til at købe en jule- eller påskebillet. Mange bliver i de større byer, da de ikke har råd til at rejse tilbage til deres hjemegn. Selv efter at de bliver færdige med uddannelserne, så er de blevet så vant til uddannelsesbyen, at det ikke længere er attraktivt at komme hjem. Uddannelsesbyerne vokser og bliver mere og mere overfyldte. Yderdistrikterne begynder at mangle den ungdom der drog afsted på uddannelse: Centralisering i det 21. århundrede.

Kunne det være at Hjemmestyret skulle fokusere mere på deres uddannelsessøgende end deres sportsfolk? Hvem ved... måske ville ungdommen blive færdige med deres uddannelser, hvis de blev behandlet ordentligt og i sidste ende ville Grønland spare på tilkaldt arbejdskraft. Selvfølgelig er det godt at sportsfolk får konkurrence, men skal det virkelig være af folkets hårde arbejdsindsats til skatten der betaler for dette?

Grønlandsfly’s motto: "Grønlandsfly binder Grønland sammen" holder ikke stik mere. De kunne lige så godt skifte dette ud med: "Adskillelse betaler sig i sidste ende"!

Det er forkasteligt at et lille folkeslag på 56.000 mennesker skal skilles endnu mere end naturen i forvejen gør det her i landet. Vi er splittet, adskilt og fremfor alt blevet frataget vores frihed! Vort folk er fængslet i de respektive byer. Vi er direkte fanger i vort eget land!

Hvis flybilletternes priser faldt, på individuel basis, ville man kunne rejse noget mere, og både Hjemmestyret og Grønlandsfly ville kunne få gavn af dette. Grønlandsfly ville kunne fylde flere sæder ud i flyene og Hjemmestyrets tilskud til flyselskabet ville således være mindre.

Alle ved at strækningerne her i landet, med fly, er på et par timer eller mere, besætningen er den samme overalt på Grønlandsfly’s beflyvninger, maden er den samme m.m., men der er kun tilbud der er gældene for visse strækninger, ikke alle.

Man ser at både Qanaaq og Tunu bliver udeladt fra de særlige tilbud Grønlandsfly byder på, deraf kan man også konkludere at disse folk bliver mere og mere isoleret fra resten af landet (Hvorfor Hjemmestyret også bruger disse ekstra midler for at sende ekspertise til yderdistrikterne, da det er for dyrt for uddannede at til- og frarejse disse steder).

Grønlandsfly burde derfor nedsætte deres priser, som lovet, så ville mange her i landet, i øst og vest, rejse mere end nogen sinde!