Støt Matu-projektet

DET ER PÅFALDENDE, at der skal international bevågenhed til, før vi selv her i landet får øje på et projekt som »Matu«

Torsdag d. 8. marts 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

MATU-PROJEKTET med Stephen Hakesberg i spidsen for skiftende entusiastiske og hårdt arbejdende medarbejdere har endelig fået noget af den opmærksomhed, det fortjener. Lektor ved Københavns Universitet Peter Berliner har foretaget en evaluering af projektet, og de foreløbige resultater har vakt opmærksomhed i vide kredse. Ved en konference i Norge, hvor Peter Berliner fremlagde de foreløbige resultater af Matu-projektet, var den almindelige reaktion, at metoden, der blandt andet bygger på hård fysisk træning og eliteidræt, kan inspirere behandlingsarbejdet for vanskelige børn og unge i andre lande. DET ER PÅFALDENDE, at der skal international bevågenhed til, før vi selv her i landet får øje på et projekt som "Matu". I tre et halvt år har Stephen Hakesberg kæmpet imod meget vanskelige odds. Hans projekt med "drengene", som han kalder dem, har haft meget vanskelige økonomiske vilkår. I de første par år var lokaleforholdene så elendige, at drengene nærmest lå i lag uden mulighed for bare et minimum af privatliv. Men Stephen Hakesberg blev ved, trods manglende forståelse og en holdning hos myndighederne, der mest af alt føltes som modstand. Flere gange har han været på nippet til at opgive, men hensynet til drengene og projektet fik ham hver gang til at give det en chance. Det kan vi være glade for i dag, hvor vi har chancen for at bakke ham op med alle til rådighed værende midler. DER SKAL NEMLIG mere til end et internationalt skulderklap og opmærksomhed fra de grønlandske medier og fra landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen. Der skal både penge og opbakning til. Og frihed til at administrere projektet, som dets særlige karakter gør nødvendigt. Det nytter for eksempel ikke, at de ansatte skal gå for SIK’s mindsteløn i en ansættelse, hvor trusler på livet og andre ekstreme voldsomheder i perioder hører til dagens orden, og arbejdstiden kan løbe op i 80 timer om ugen. Men først og fremmest er det nødvendigt med politisk og økonomisk opbakning, så projektet kan fortsætte sine aktiviteter i stedet for at knække halsen på de urimelige byrder, som en mangelfuld økonomi kan medføre. Dét ville være særlig skammeligt nu, hvor det langt om længe synes at gå op for alle, at vi har et helt unikt behandlingssystem for de omsorgssvigtede børn og unge, som vort samfund "producerer" så mange af, og som uden Matu's tilbud er tabt for sig selv og alle os andre.