Pensionisternes indtægtsregulering

Pensionisterne er den eneste gruppe af borgere her i landet, som reelt kan risikere at blive beskattet to gange af den samme indtægt. Jeg tænker her på de raske og rørige pensionister, som har energi og motivation til at fortsætte i sin beskæftigelse efter det fyldte 63 år

Tirsdag d. 3. april 2001
Niels P. Broberg
Emnekreds: Politik, Sociale spørgsmål.

Da jeg den 21. marts sad og så Siumuts valgudsendelse ved Jonathan Motzfeldt, udtalte han følgende i TV: "De erhvervsaktive ældre skal fortsat have mulighed for at bevare status i samfundet." Det må betyde, at den erhvervsaktive pensionist ikke vil få forringede vilkår i samfundet efter valget. Det er første gang, man fra politisk side under en valgkamp trækker netop denne samfundsgruppe frem til debat, men hvorfor og hvor er problemet? Pensionisterne er den eneste gruppe af borgere her i landet, som reelt kan risikere at blive beskattet to gange af den samme indtægt. Jeg tænker her på de raske og rørige pensionister, som har energi og motivation til at fortsætte i sin beskæftigelse efter det fyldte 63 år. Det drejer sig om pensionisternes indtægtsregulering, som blev indført i 1988. Den indebærer, at den enkelte pensionist med biindkomst over et givet beløb, løbende får reduceret sin pension med en marginal trækprocent på 97,6 procent ifølge Cirkulære om taktster og indkomstgrænser for pensioner. Der er tre grupper i samfundet, som kan betegnes som "aktive ældre" i denne sammenhæng. Den første gruppe omfatter tidligere tjenestemænd såsom præster og øvrige embedsmænd med tjenestemandspension. Den anden gruppe består af mennesker, som selv har sparet op til deres pension gennem banker eller private pensionskasser. Hjemmestyret har, så vidt jeg ved, ikke været økonomisk impliceret i disse transaktioner. De pågældende borgere har på eget initiativ investeret i deres egen fremtid for at få en økonomisk betryggende alderdom. Den tredje gruppe er de borgere, som får udbetalt pensionens højeste grundbeløb, som for en enlig pensionist efter skat (40 procent) er cirka 4.400 kroner om måneden. Efter at have betalt de faste udgifter (husleje, el og varme), er der ikke meget tilbage til de daglige fornødenheder for den stakkels pensionist. Jeg har tidligere været naiv at tro, at vore politikere af omsorg og respekt for vore ældre, grundlæggende tildelte disse en pension, således at den grønlandske pensionist selv havde mulighed for at betale enhver sit for således at kunne leve i den 3. alder med værdighed. Dette er, som det ses, ikke tilfældet, og vor pensionist tvinges til at søge om boligstøtte og personlige tillæg til hjælp til løbende faste udgifter eller som engangshjælp til særlige udgifter efter en individuel vurdering af kommunens socialudvalg. Pensionisten er blevet til en slags kronisk social bistandsklient, som har mistet sin egen selvrespekt og i den seneste levevilkårsundersøgelse figurerer som den lavest lønnede i det grønlandske samfund. Forsøger han at afhjælpe sin økonomi med biindtægt, søger et udbygget skattesystem for økonomisk at holde ham nede. De erhvervsaktive ældre har store problemer med indkomstreguleringen. Såfremt det drejer sig om en enlig pensionist, starter indkomstreguleringen for hver tjent krone udover en skattepligtigt biindkomst på 28.000 kroner. Ældrepensionen brandskattes herefter med en marginal trækprocent på 97,6 procent. Jeg skal gøre opmærksom på, at pensionisten ligesom alle andre i forvejen betaler sin normale skat. Denne gruppe af ældre er vistnok de eneste i samfundet, som betaler skat to gange af det samme beløb. For nærmere at forstå dette, vil jeg illustrere udregningen af nettoindkomsten for en enlig pensionist med en biindkomst på 1000.000 kroner. Hans bruttoindkomst er således 83.000+100.000=183.000 kroner om året. Bruttoindkomst/år   183.000 183.000 Personfradrag 40.000     Standardfradrag 6.000     Ligningsmæssigt fradrag 46.000 46.000   Skalaindkomst   137.000   Fradrag:       Skat af skalaindkomst (40%)   55.000   Indkomstregulering   44.406   Fradrag ialt   99.406 99.406 Nettoindkomst     93.594 TRÆKPROCENT     51% Man ser af ovenstående regnskab, at de enlige erhvervsaktive ældre med en biindkomst på 100.000 kroner om året vil få en nettoindkomst på godt 93.000 kroner med en trækprocent på 51. Alene indkomstreguleringen medfører en tilbagebetaling af alderspensionen til kommunen på 44.406 kroner. Disse forhold afholder mange erhvervsaktive ældre fra at fortsætte med at gøre en indsats i samfundet. De ældre udgør i forvejen for manges vedkommende stabilitet og erfaring på arbejdspladserne. Det er mærkeligt, at politikerne ikke tager højde for dette i en tid, hvor man i brancheskoler og hos arbejdsgiverne klager over de unge på grund af ringe modenhed og manglende grundlæggende skolekundskaber. Det grønlandske samfund står i de kommende år overfor store anlægs- og byggearbejder, hvor der i høj grad vil blive stillet krav til vore uddannede håndværkere, som vi i forvejen ikke har ret mange af. Det vil under disse forhold blive en besparelse for samfundet, hvis vore erhvervsaktive ældre befries for det åg, som pensionisternes indkomstregulering medfører.