Indsigt: Valg er også afskedigelse

Valg er også afskedigelse

DET SENESTE eksempel på uanstændigt magtmisbrug er beslutningen om at bygge en halv idrætshal, som uden varme, lys, gulv og andre elementære faciliteter kun kan bruges til ceremonihal i forbindelse med Arctic Winter Games. Fyrre millioner kroner og herudover en økonomisk forpligtelse, som vil belaste hver eneste familie i Nuuk med cirka 10.000 kroner

Torsdag d. 5. april 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

KOMMUNEVALGET i Grønland viste, at hukommelsen er nogenlunde lige kort over hele landet. Politikerne bliver ikke straffet for deres fejl og deres magtmisbrug. De genvælges, og de hyldes. De har endog fremgang, og deres magt underbygges yderligere.

Det er ikke i alle kommuner, at den er gal hele tiden. Ind imellem er der nogle pusterum, som retskafne politikere skaber med energi og entusiasme. Uden at vide det med sikkerhed, så ser det ud, som om tingene er skruet rigtigt sammen i både Paamiut og Sisimiut - og flere andre steder. Men sådan har det ikke altid været, og det bliver det nok heller ikke ved med.

Det er vælgernes skyld, at politik og embedsværk går i svang. Måske er det ikke bare kort hukommelse, men regulær ligegyldighed, der gør, at politikere med en skummel beslutningsrække bag sig bliver valgt igen og igen. Måske handler det for os vælgere slet ikke om at finde de bedste ledere. Måske er vi bare en flok nepotister, der vælger dem, vi kender, eller dem, vi er i familie med. Erhvervsfolk vælger erhvervsorienterede politikere, og aktive sportsfolk vælger tidligere sportsfolk. Familie vælger familie, og skolekammerater hinanden. Vi vælger politikere, der matcher os selv. Nogen, vi har et fællesskab med. Nogen, vi er indforståede med.

Det gavner ikke kommunen ved kommunalvalg eller landet ved landstingsvalg.

VI SKAL VÆLGE politikere, der kan og vil gøre et uegennyttigt stykke arbejde for samfundet, og vi må kigge dem efter i sømmene, holde øje med, hvordan de klarer jobbet, så vi ved, om de skal have lov til at fortsætte med det. Og hvis det viser sig, at de ikke er egnede - eller ikke passer deres arbejde - så må vi fyre dem ved næste valg.

Ved dette valg skulle vi have fyret nogle flere.

Der er borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer, som har været dybt involveret i skandaløse erhvervsprojekter, som ikke bare har kostet offentlige midler, men også vælgernes private formue og ejendom. Der er borgmestre og kommunalpolitikere, der har bundet os til så vidtrækkende økonomiske forpligtelser, at vi vil være plaget af det i mange, mange år. Og det er borgmestre og kommunalpolitikere, der i lokalsamfundene har tilgodeset sig selv og deres familier og venner i en grad, der skræver langt ind over grænserne til det kriminelle.

DET SENESTE eksempel på uanstændigt magtmisbrug er beslutningen om at bygge en halv idrætshal, som uden varme, lys, gulv og andre elementære faciliteter kun kan bruges til ceremonihal i forbindelse med Arctic Winter Games. Fyrre millioner kroner og herudover en økonomisk forpligtelse, som vil belaste hver eneste familie i Nuuk med cirka 10.000 kroner.

Sagen blev kendt - blandt andet omtalt i AG - men den blev ikke debatteret. Alligevel burde den have fået indflydelse på valgresultatet. De politikere eller partier, der gik ind for dette ekstreme, men nu uafvendelige vanvid, burde have mistet vælgertækken. De burde være straffet for et fråds, som nogle mener, de bør gøres personligt ansvarlige for.

Med genvalgene har vi nu accepteret, at politikerne trækker en ekstra regning ned over ørerne på os på 10.000 kroner pr. familie. Vi giver samtidig vort samtykke til andre lignende påfund, som heller ikke skaber for fem flade øre værdi for de penge, som vi kommer til at undvære til for eksempel byggeri og erhvervsudvikling.

Politikerne BØR "straffes" for den slags tåbeligheder, som beslutningen om at bygge sådan en engangs smid-væk-ceremonihal til 40 millioner kroner, som reelt kun kan bruges til Arctic Winter Games.

Det burde have fået anderledes konsekvenser ved det afsluttede kommunalvalg.