Status quo

Vi kan ikke fortsætte med den politiske og administrative struktur, vi har opbygget: 18 kommunalbestyrelser og 18 borgmestre, 18 kommunaldirektører, 18 skattechefer, 18 socialchefer, 18 skole- og kulturchefer etc., etc

Fredag d. 6. april 2001
Sermitsiaq
Emnekreds: Politik.

Vælgerne har talt og besluttet, at der ikke skal ske markante ændringer i det grønlandske kommunestyre. Bevares, en ny borgmester hist og et nyt politisk flertal pist, men ingen forandringer, der rykker.

Det ville vel også være utænkeligt efter en valgkamp, der ikke just var præget af kamp. I hvert fald ikke politisk kamp.

Valgresultatet skal naturligvis respekteres - hvad ellers. Men valget er et skammeligt eksempel på det politiske niveau her i landet. Et trist eksempel på, hvordan det lykkedes at holde flere væsentlige problemer ude af valgkampen. Et eksempel på, at kommunerne lever i deres helt egen verden.

Det lykkedes for politikerne at undgå en debat om antallet af kommuner i Grønland. Den debat er ellers en af de mest påtrængende politiske debatter i dette land. Vi kan ikke fortsætte med den politiske og administrative struktur, vi har opbygget: 18 kommunalbestyrelser og 18 borgmestre, 18 kommunaldirektører, 18 skattechefer, 18 socialchefer, 18 skole- og kulturchefer etc., etc. Vi må udvikle mere dynamiske former - det kan lade sig gøre, uden at det går ud over demokratiet.

Vi må i den forbindelse slagte nogle hellige køer, for vi må gøre os overvejelser om vores bosætning. Vi må overveje, hvordan vi reducerer antallet af kommuner til nogle ganske få, og vi må overveje, hvordan vi kan gøre hjemmestyreadministrationen mere effektiv, smidig og handlekraftig.

Det betyder, at vi må definere en ny opgavefordeling mellem de centrale myndigheder og kommunerne. Forenkling er kodeordet, som bør slå igennem på for eksempel skatteområdet, hvor mange kommunale opgaver med fordel kan placeres i hjemmestyreadministrationen. De fleste lokale, kommunale opgaver kan regionaliseres og placeres i nogle få kraftcentre.

En sådan udvikling vil være i overensstemmelse med erhvervslivets behov for dynamik. Det vil samtidig være en retning, som medfører ny energi og udløser nye økonomiske ressourcer til fortsat udvikling af uddannelsessystemet, vores største enkeltproblem.

Vi må se i øjnene, at vi nødvendigvis må indrette os anderledes, hvis vi fortsat vil tilbyde befolkningen et moderne og livskraftigt samfund. Kunsten bliver at udvikle demokratiet, samtidig med at vi tilpasser os kravene fra det 21. århundrede.

Den debat ønskede politikerne ikke ved de nu overståede lokalvalg. Hvor for ikke?

Berøringsangsten er fortsat den mest dækkende karakteristik af grønlandsk politik, som risikerer at stivne helt, hvis sigtepunktet for altid bliver status quo.