Indsigt: Spild af gode kræfter

Spild af gode kræfter

Vi må tænke os godt om, før vi begynder at tale om integration af de tilkaldtes børn. Til at starte med må vi stille os det spørgsmål: hvorfor er de tilkaldte her i landet? Det smertelige svar kender vi alle, men helst vil glemme det

Fredag d. 22. juni 2001
Jørgen Fleischer, Redaktør
Emnekreds: Politik, Sprog, Uddannelse.

Det er en umulig, ja ligefrem en latterlig tanke at bruge ordet integration om de tilkaldtes børn i Grønland. Det er simpelthen spild af gode kræfter at prøve på at sammensmelte disse børn i det grønlandske samfund gennem undervisning i folkeskolen i samme klasse som de grønlandsksprogede børn. Hvad nytter det, når man ved, at hovedparten af disse børn vender med forældrene tilbage til Danmark efter ganske få år i Grønland?

Det er naivt at bruge ordet integration i det tilfælde.

Man kan ikke sammenligne de tilkaldte med flygtninge og asylansøgere, som regner med at blive i værtslandet og blive sammensmeltet med samfundet i det nye land.

Hvorfor tilkaldte?
Vi må tænke os godt om, før vi begynder at tale om integration af de tilkaldtes børn. Til at starte med må vi stille os det spørgsmål: hvorfor er de tilkaldte her i landet? Det smertelige svar kender vi alle, men helst vil glemme det.

Sandheden er nemlig den: det er fordi vort hjemmestyre, som de danske skatteborgere for størstepartens vedkommende finansierer, ikke kan fungere uden den tilkaldte arbejdskraft!

Vi ved også, at hovedparten af de tilkaldte ikke drømmer om en fremtid her i landet. Ligeledes ved vi, at der er stor udskiftning af de tilkaldte.

De rejser hjem efter ganske få år her i landet, og den store udskiftning af den her i landet ikke eksisterende højtuddannede arbejdskraft er virkelig dyr for hjemmestyret, som har mas med at skaffe boliger til de udsendte.

Skolens betydning
Og så kan vi spørge os selv: hvorfor bliver de tilkaldte i Grønland i kun få år? Svaret kender vi også, men helst vil tie det ihjel.

Det er fordi vor folkeskole ikke kan konkurrere med folkeskolen i Danmark, og fordi højere uddannelse som regel sker i Danmark.

Der er ikke noget at sige til, at de tilkaldte ønsker, at deres børn skal kunne klare sig i skolerne i Danmark. Det kan heller ikke undre, at de tilkaldte vil have, at deres børn skal have så god en start i skolen som muligt for senere at kunne klare sig i det danske samfund.

Vi elsker vort grønlandske sprog. Men hvad hjælper det at give de danske børn en tvungen undervisning i grønlandsk i folkeskolen, når de alligevel ikke får brug for det sprog i deres fremtidige tilværelse i Danmark?

Og hvor er vi så henne, hvis de tilkaldte, grundet integrationspolitikken, vender Grønland ryggen?