Indsigt: Olsen taler om kolonier, Kristensen taler om medmenneskelighed

Olsen taler om kolonier, Kristensen taler om medmenneskelighed

Forhenværende folketingsmedlem Moses Olsen har igen været inde på sin yndlingsbeskæftigelse, nemlig kolonier. Det er trættende. Moses Olsen ved intet om kolonier. Absolut intet. Gid vi snart måtte blive fri for at læse hans tågede betragtninger

Torsdag d. 28. juni 2001
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

I en artikel om Nordatlantisk Union, AG 19/6 2001, har forhenværende folketingsmedlem Moses Olsen igen været inde på sin yndlingsbeskæftigelse, nemlig kolonier. Det er trættende. Moses Olsen ved intet om kolonier. Absolut intet. Gid vi snart måtte blive fri for at læse hans tågede betragtninger.

Hans snak om Grønlands løsrivelse fra Danmark kan gøres ganske kort. Det er Grønlands egen afgørelse. Det danske folk ønsker ikke løsrivelse. Jeg tror heller ikke, at det grønlandske folk ønsker det.

Ingen vil heller forhindre Færøerne i at løsrive sig, men det er yderst tvivlsomt, om det færøske folk ønsker det. Ellers havde vi sikkert for længst fået en folkeafstemning.

I Grønlænderhuset i Løvstræde i København var grønlændere og danskere forsamlet den 21. juni for at fejre Grønlands nationaldag og for at høre det nuværende folketingsmedlem Ellen Kristensen holde tale.

Hun sagde ikke meget om selvstyre. Hun syntes, at noget andet er vigtigere. Livet er ikke nogen dans på roser og lad os ikke dømme andre mennesker på deres gerninger eller ugerninger, sagde Ellen Kristensen. Overlad det til domstolene.

Hun efterlyste medmenneskelighed. Af personlig erfaring vidste hun, hvor vigtigt det er. Som 17 årig havde hun mistet sin mor, men i en svær situation havde hun selv mødt megen medmenneskelighed.

Som en af tilhørerne tror jeg, at efterlysningen af medmenneskelighed er nødvendig. Det er den nok både i Grønland og Danmark. Det er den nok både, hvis man er politiker og almindelig samfundsborger.