Kolonier og medmenneskelighed

Hvis Færøerne og Grønland løsrev sig fra Danmark, vil stormagterne ikke længere have anledning til at snakke med lille Danmark om forsvarspolitikken. Det er ikke tåget snak, men en realitet

Tirsdag d. 3. juli 2001
Moses Olsen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Selvom et så overfladisk indlæg, der med al tydelighed viser komplet uvidenhed om, hvad det hele drejer sig om, i grunden burde forbigås i tavshed, vil jeg knytte et par bemærkninger. Du skriver: "Moses Olsen ved intet om kolonier. Absolut intet. Gid vi snart måtte blive fri for at læse hans tågede betragtninger". Det er dig, der intet, absolut intet ved om kolonier alene af den grund, at du aldrig er blevet født og opvokset i en koloni, men stammer fra en kolonimagt. Derfor skal du ikke belære mig om det at være opvokset i en koloni. Nu du taler om mine "tågede betragtninger", må du læse mit indlæg igen for at blive lidt klogere, hvis det er muligt. Mit indlæg rummer ikke tågede betragtninger. Tværtimod opstiller jeg to konkrete alternativer, nemlig kort sagt en føderation mellem tre selvstændige stater, Danmark, Færøerne og Grønland, under samme kongedømme - en form for britisk Commonwealth, eller en Nordatlantisk Union bestående af Grønland, Island og Færøerne. Dit indlæg peger ikke på noget som helst alternativ i forhold til idag. Med andre ord er det dig der rager i blinde. Grønland og Færøerne spiller en betydelig rolle i Danmarks udenrigspolitik og den globale forsvarspolitik. Hvis Færøerne og Grønland løsrev sig fra Danmark, vil stormagterne ikke længere have anledning til at snakke med lille Danmark om forsvarspolitikken. Det er ikke tåget snak, men en realitet. Jeg kan godt forstå, at Ellen Kristensen ikke sagde noget om selvstyre. Hendes parti Atassut går jo ikke ind for egentlig selvstyre. Medmenneskelighed bør praktiseres i og mellem alle lande uanset om det drejer sig om selvstændige stater eller hjemmestyreområder. Du skal forstå, at vi intet har imod Danmark og danskere. Men det er vel ikke kriminelt, at vort land står vores hjerte nærmest. Som jeg skriver i mit indlæg, har vi aldrig bedt om at blive koloniseret, og vi har aldrig solgt vort land til nogen. Det vi ønsker er at undgå en situation, som den danske digter Halfdan Rasmussen så rammende har digtet: Vor jord består af jord i små partier, der kaldes stater eller kolonier. De første har kultur og kultiverer de sidste til de ikke eksisterer.