Indsigt: De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

De dansksprogede elevers helt grundlæggende ret til undervisning

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...).

Onsdag d. 8. august 2001
Advokatfirmaet Kromann Reumert
Emnekreds: Love og konventioner, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Sprog, Uddannelse.

Citaterne i dette sammendrag vedrører alene Nuuk Kommunes ansvar.
"Ifølge 1997-forordningen er kommunalbestyrelsen den myndighed, der træffer beslutning om ethvert forhold, der ikke udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed. Ifølge 1997-forordningens § 43 skal kommunalbestyrelsen sikre, at kommunens skolevæsen lever op til de krav og bestemmelser om folkeskolen, der fremgår af 1997-forordningen og regler udstedt i henhold hertil (det vil bl.a. sige bekendtgørelser m.v.). Det er således kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at formålet i forordningen overholdes, og at forordningen forvaltes i overensstemmelse med Grundloven og internationale forpligtelser."

"Det kan således konkluderes, at de dansksprogede børn i Grønland har en ret til undervisning, samt at der formentlig i denne rettighed kan indfortolkes en indlæringsret der indebærer, at undervisningen skal organiseres på en sådan måde, at den enkelte elev er i stand til at modtage indlæringen. Der kan rejses gode argumenter for, at en folkeskoleordning, hvorefter rent dansksprogede børn i det væsentligste alene modtager undervisning på grønlandsk, er en krænkelse af de dansksprogede børns grundlovs- og konventionssikrede rettigheder."

"Som anført ( ...) åbner 1999-bekendtgørelsen sammenholdt med 1997-forordningen mulighed for, at undervisningen kan gennemføres på dansk for elever, der ikke har tilstrækkelige grønlandske sprogkundskaber til at følge den normale grønlandske undervisning.

I Nuuk kommune er 1997-forordningen og 1999-bekendtgørelsen imidlertid blevet forvaltet således, at elever, der begyndte i 1. klasse i skoleåret 2000/2001, er blevet placeret i normalklasser, hvor undervisningen/aktiviteterne i al væsentlighed er foregået på grønlandsk, ligesom der ikke har været undervist i grønlandsk som fremmedsprog. Det er meningen, at eleverne skal fortsætte i normalklasser på 2. klassetrin, og alene modtage særlig tilrettelagt holdundervisning i fagene grønlandsk og dansk samt en dobbelt-lærerfunktion i matematiktimerne.

I Nuuk kommune har man således valgt, ikke at udnytte den selvstændige hjemmel i 1997-forordningens §1, stk. 3 til dansksproget undervisning i forskolen, ligesom hjemmelen ikke planlægges anvendt til dansksproget undervisning i andre fag end grønlandsk og dansk for de elever, som påbegynder 2. klassetrin i det forestående skoleår 2001/2002. Tilsvarende er det uvist, hvorvidt hjemmelen i 1999-bekendtgørelsens § 9, stk. 4 til oprettelse af særlige dansksprogede hold i hovedfagene planlægges udnyttet for de elever, som påbegynder 3. klassetrin i skoleåret 2002/2003.

Det kan efter det oplyste lægges til grund, at Nuuk kommunes valg i så henseende ikke er baseret på en vurdering af, at samtlige folkeskoleelever i Nuuk har tilstrækkelige grønlandske sprogfærdigheder til at få udbytte af undervisningen i de grønlandsksprogede normalklasser.

Når Nuuk Kommune vælger at forvalte 1999-bekendtgørelsen og 1997-forordningen på en sådan måde, at muligheden for efterlevelse af 1997-forordningens formålsbestemmelse reelt tilsidesættes i relation til de rent dansksprogede elever, er det vores vurdering, at forvaltningen er i strid med 1997-forordningen. Dette beror på, at 1997-forordningens hjemmel til at tilgodese elevernes særlige behov for undervisning på dansk, jf. § 1, stk. 3, udfra en formålsfortolkning må føre til en pligt for Nuuk Kommune til at anvende denne mulighed i det omfang, dette er nødvendigt for at skabe en skoleordning, som sikrer opfyldelse af forordningens formål i relation til alle elever.

Dertil kommer, at Nuuk Kommunes forvaltning af folkeskoleområdet formentlig også strider imod de dansksprogede elevers helt grundlæggende - og grundlovssikrede - ret til undervisning ( ...)."

"Endelig bemærkes, at der blandt det modtagne materiale er en række avisartikler m.v. som indikerer, at Nuuk Kommune tillige tilsidesætter bekendtgørelsens § 10, stk. 2. Bestemmelsen foreskriver, at beslutning om, hvorvidt og i hvilket omfang den enkelte elev skal tilbydes undervisning på særlige hold, hvor der tages højde for manglende grønlandske sprogkundskaber, skal ske efter en konkret vurdering af elevens behov og forudsætninger - og i samråd med elev og forældre.

I det omfang skemalægning for dansksprogede elever i Nuuk finder sted uden en forudgående vurdering af den enkelte elevs behov og forudsætninger, og/eller uden forudgående drøftelse heraf med eleven selv og dennes forældre, er dette en klokkeklar overtrædelse af bekendtgørelsen."
  • Ordforklaringer:
    • 1997-forordningen:
      Hjemmestyrets Landstingsforordning nr. 1 af 6. juni 1997 om folkeskolen
    • 1999-bekendtgørelsen:
      Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 21 af 21. december 1999 om supplerende undervisning, særligt tilrettelagt undervisning i grønlandsk og dansk samt modersmålsundervisning