Amerikanerne sætter verdensfreden og forureningsbekæmpelsen på spil

Ifølge den Danske Grundlov samt Hjemmestyreloven har vi grundlæggende ikke noget at skulle have sagt i sikkerhedsmæssige forhold

Torsdag d. 6. september 2001
Maliinannguaq M. Mølgaard
Emnekreds: Miljø og natur, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

Amerikanerne har sat den enorme opgradering af deres forsvar i gang, og det er spændende, om hvornår vi bliver spurgt. Dette er stillet i udsigt, og spørgsmålet er blot, hvornår dette sker. Gang på gang er det blevet meddelt, at basen i Thule i denne sammenhæng er af vital betydning. Ifølge den Danske Grundlov samt Hjemmestyreloven har vi grundlæggende ikke noget at skulle have sagt i sikkerhedsmæssige forhold. Under Clinton-administrationen blev vi introduceret i NMD- planerne, og vi blev lovet, at vi skulle informeres og spørges om, hvad der ville ske i vort land. Men efter at Bush indtrådte i præsidentembedet, ved vi endnu ikke, hvorledes planerne er blevet lagt til rette, eller om Clinton-administrationens planer er blevet fastholdte. Den i starten såkaldte NMD (National Missile Defence: National Missil Forsvar) er blevet ændret til MD (Missile Defence) eller blot Missil Forsvar. Forklaringen på dette må være, at der er så mange, som er imod amerikanernes planer udelukkende for at forsvare sig selv, og da dette strider imod russernes og amerikanernes ABM-traktat (Anti-Ballistisk Missil-traktaten) fra 1972. Grønlands Koalitionsregering og Grønlands Landsting har med et betydeligt flertal tilkendegivet, at opgraderingen ikke kan accepteres, såfremt denne er til fare for verdensfreden, samt hvis dette strider imod ABM-traktaten. Nu forlyder det hele tiden, at amerikanerne vil ophæve ABM-trakten. Dette kan på ingen måde accepteres, idet det kan medføre et våbenkapløb uden grænser. Vigtigheden for at vort land høres Med hensyn til betydningen af opgraderingen af Thuleradaren, er det yderst vigtigt, at vort lands stemme høres. Dette vises ved, at en af de mest betydelige miljøorganisationer i verden har visiteret vort land. Men jeg vil her i denne forbindelse ikke blande disse ind. Det er yderst tiltrængt, at vi efter grundige overvejelser vurderer dette vigtige spørgsmål. Dette er vigtigt, idet det er første gang, vi vil blive spurgt om forsvarsmæssige sammenhænge. Endvidere er det tiltrængt, idet vi aldrig er blevet spurgt, om der skal være baser i vort land. Forsvarerne af opgraderingen udtrykker gang på gang, at man må være beredt på angreb fra slyngelstater såsom Nordkorea, Irak m.v. Men hvorledes kan disse indlede et angreb, når der er så stærke alliancer, såsom NATO, som vil svare imod? Er frygten på sin plads? Ifølge eksperter er det udtrykkeligt tilkendegivet, at en opgradering vil medføre en større våbenproduktion og våbenkapløb. Dette kan overhovedet ikke accepteres, da der er så mange sultende og trængende i verden, og de enorme beløb og kræfter, der bruges til våben, bør i stedet bruges til bedre livsvilkår for disse mennesker. Planerne vil føre til en større usikkerhed i verden. Derfor er det på ingen måde acceptabelt, at opfordre til en opgradering af Thuleradaren. Forureningen På den anden side må det slås fast, at amerikanerne er blandt de, der udgør den største trussel for miljøet og naturen i verden. Forureningen i verden er accelererende, og dette kan vi i vort land allerede mærke m.h.t. de maritime levende ressourcer. Dette vises ved, at der iblandt isbjørnefangsterne i Østgrønland har været tvekønnede isbjørne. Hvis PCB-forureningen og andre forureningskilder ikke ophører, vil disse være til fare for ikke alene vor kultur, men også for os som en nation. Mange nationer har for at overvinde de ikke uvæsentlige forureningsproblemer ellers vedtaget Kyoto- protokollen i Japan, men amerikanerne vil ikke ratificere denne. Derfor kan det med rette siges, at USA for tiden er den største trussel. Derfor bør de rette deres tanker imod forureningen, og ikke bare sætte et våbenkapløb i gang.     ATAGU: Der forurenes lystigt i Grønland Her er et glimt af dumpen i borgmester Malïnánguaq M. Mølgaards hjemby Qeqertarsuaq som den så ud i juli 1997 Som sagt indledningsvist, har den manglende respekt for og udnyttelse af naturen i årevis påført verden dårlige følger. Arktis er en af de dele af verden, som siges at være det område, der er mest sårbar i tilfælde af forurening. Derfor er det af hensyn bevaringen af vore levende ressourcer vigtigt at være vågen over for problemet. Det forlyder, at amerikanerne har lavet en 4.000 siders rapport om forureningen i deres baseområder i vort land. I betragtning af dette samt amerikanernes uvilje imod forureningsbekæmpelsen i verden er det tankevækkende, at de som eneste land ikke vil ratificere Kyoto-protokollen. I og med at de ikke vil godkende Kyoto-protokollen, hvor meget har de så forurenet uden nogen kontrol i Thule-området? Idet rapporten indtil videre ikke har været tilgængelig, står dette væsentlige krav bør være, at vi i vort land i denne sammenhæng bør underrettes grundigt. Og såfremt der er sket forurening, bør denne elimineres i samarbejde med vort land og dets folk. I den kommende tid er der m.h.t. større selvstændighed vigtige sikkerhedsmæssige og udenrigspolitiske aspekter i vort land, der bør debatteres og bearbejdes grundigt. Jeg fremfører disse overvejelser som privatperson, og ikke som formand for Landstinget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg, og jeg håber, at disse kan sætte en debat i gang. Det bliver yderst interessant, om hvorledes Selvstyrekommissionens fremlæggelse og anbefaling vedrørende emnet vil være.