Jordemodermangel i Grønland - hvorfor?

Lønnen er ganske enkelt uanstændigt lav, - derfor mangler der jordemødre i Grønland.

Fredag d. 14. september 2001
Lise Fisker
Emnekreds: Løn og overenskomster, Sundhedsvæsenet.

Indholdsfortegnelse: Men dårlig aflønning På vagt i døgndrift Det kan man ikke være bekendt Tilbyd en læge det Sammenligning Sundhedsmedhjælperen får mere Ordentlig aflønning Prioritering Hvad mener kvinderne Ikke sket noget Mit fjerde vikariat som jordemoder i Grønland er ved at være slut efter næsten otte måneder, mit hidtil længste vikariat. Jeg har alle gange været meget glad for at arbejde for - og med den Grønlandske befolkning. Jeg føler mig meget tiltrukket af Grønland, med alt hvad det indebærer, og har altid fulgt med i, hvad der foregår i Grønland både under og uden for mine ophold, og således altid været godt forberedt. Jeg har nydt hver dag, ikke haft en eneste dag, hvor jeg var ked af at gå på arbejde. Jeg har glædet mig over, at den viden og erfaring hvert ophold har givet mig, har øget min forståelse for det Grønlandske samfund, og dermed gjort at jeg fra gang til gang, har kunnet prøve at bruge kræfter på de væsentlige ting. Men dårlig aflønning Men ... da sygeplejekolleger en dag tvivlede på, at jeg talte sandt, når jeg på forespørgsel svarede på, hvordan jordemødre er aflønnet, dukkede min fortrængte viden om den dårlige aflønning af jordemødre frem, jeg følte mig først lidt flov og lidt til grin over at have accepteret disse lønvilkår, dernæst meldte tanken sig om misbrug af min arbejdskraft. Følelsen af at være til grin eller misbrugt huede mig ikke, og jeg satte mig for at undersøge aflønning af andre faggrupper nemlig: sundhedsmedhjælpere, sygeplejersker, laboranter og - aflønning af vikarbureau jordemødre. På vagt i døgndrift   En jordemoder på slutløn ansat ved et kystsygehus i Grønland får en helt fast løn. (Grundlønnen ca. 4.000 kr. lavere end i Danmark.)   Den faste månedsløn er på 18.144 kr.   Derudover et månedligt rådighedstillæg tillæg på 4.400 kr.   Ialt 22.544 kr. Jeg er ansat i et distrikt, hvor man har prioriteret at have to jordemødre, men jeg har været alene i en efterhånden lang periode. Fra 1. maj til i dag, har jeg stort set været på vagt i døgndrift, uden at kunne få de fridage, jeg har krav på. Den ene sundhedsmedhjælper, der kan tage fødevagter, har afviklet diverse ferie med mere og været ganske uundværlig i andet vigtigt sundhedsarbejde, hvorfor afløsning ikke har været mulig. (Jeg mangler ca. 36-38 fridage inkl. helligdage). Rådighedstillægget dækker al betaling for rådighedstjeneste, godtgørelse for overarbejde, godtgørelse for mistede fridage eller mistet frihed på søgnehelligdage, ulemper ved, at kun en begrænset del af fridagene falder på søndage eller for tjeneste på lørdage, søndage, weekends, samt for nattjeneste eller delt tjeneste. Ja, så er der også taget forbehold for alt!   Lad mig vise, hvad de 4.400 kr. meget groft og enkelt beregnet betyder, bare for én måned, med først 5 arbejdsdage á 8 timer og derefter efterfølgende vagt fra hjemmet alle ugens 7 dage - altså uden fridage:     1 måned har ca. 30 dage á 24 timer 30 x 24 = 720 timer   Heraf 22 arbejdsdage á 8 timer 22 x 8 = 176 timer   Resterende timer til rådighed 720 - 176 = 544 timer   Rådighedstillægget på 4.400 Kr. dækker altså de 544 rådighedstimer ved alle de ovennævnte ulemper. Timelønnen for en rådighedstime bliver: 4.400: 544 = 8,08 kr. Det kan man ikke være bekendt Rådighedstillægget på 4.400 Kr. dækker altså de 544 rådighedstimer inklusive alle de ovennævnte ulemper. Tilbyd en læge det Timelønnen for en rådighedstime bliver 4.400: 544 = 8,08 kr. og heri er altså som ovennævnt: al betaling for rådighedstjeneste, godtgørelse for overarbejde, godtgørelse for mistede fridage eller mistet frihed på søgnehelligdage, ulemper ved, at kun en begrænset del af fridagene falder på søndage eller for tjeneste på lørdage, søndage, weekends, samt for nattjeneste eller delt tjeneste. Et ganske svimlende beløb, ikke sandt? Prøv at tilbyde en læge det! Sygehuset har ansøgt Sundhedsdirektoratet om udbetaling af det rådighedstillæg, som er beregnet på jordemoder nr. to. Bliver det bevilget, er timelønnen selvfølgelig det dobbelte nemlig = 16,16 kr.   Sådan skulle hun aflønnes Sygehuset har ansøgt Sundhedsdirektoratet om udbetaling af det rådighedstillæg, som er beregnet på jordemoder nr. to. Bliver det bevilget, er timelønnen selvfølgelig det dobbelte nemlig 16,16 kr. Lad mig som eksempel for min aflønning sammenligne med et par andre faggrupper på sygehuset: (Se vedlagte lønsedler) Sygeplejersker, sundhedsmedhjælper og laboranter (der jo på de større sygehuse i Grønland er på ulempeydelser) får næsten samme betaling: For de første 110 timer betales pr. time 28,40 kr. For de efterfølgende 70 timer betales pr. time 49,70 kr. For efterfølgende timer betales pr. time 56,80 kr. Hvordan skulle en jordemoder en sådan måned på tilkaldevagt med ulemper så aflønnes, hvis hun skulle have samme vilkår som de ovenfornævnte? Jeg taler om de 544 rådighedstimer.   110 timer á 28,40 kr. 3.124,00 kr.   70 timer af 49,70 kr. 3.479,00 kr.   364 timer af 56,80 kr. 20.675,00 kr.   I alt hvad andre på samme vilkår ville få - og får 27.278,00 kr.   En sundhedsmedhjælper ville få ca. 24.956,36 kr. Men jordemoderen får 4.400,00 kr. Sammenligning Lad mig som eksempel for min aflønning sammenligne med et par andre faggrupper på sygehuset: Sygeplejersker, sundhedsmedhjælper og laboranter (der jo på de større sygehuse i Grønland er på ulempeydelser) får næsten samme betaling: For de første 110 timer betales pr. time 28,40 kr. For de efterfølgende 70 timer betales pr. time 49,70 kr. For efterfølgende timer betales pr. time 56,80 kr. Sundhedsmedhjælperen får mere Lad mig til sidst nævne, hvad en sundhedsmedhjælper også med fødevagter havde i årsløn i år 2000: Nemlig 330.000 kr. Til sammenligning ville en jordemoder med de dengang gældende lønninger have fået 261.732 kr. Jeg mener ikke, at sundhedsmedhjælperen er for højt lønnet, men også hun får selvfølgelig helt rimeligt betaling for sine ulemper i arbejdet. Igennem de sidste år har man i sundhedsvæsnet følt sig nødsaget til at hyre vikar jordemødre til ca. 90.000 - 100.000 kr. pr måned. I skrivende stund er vist tre jordemødre ansat, som hver pr. måned får 62.000 kr. Derudover fri bolig, pension af de 32.000 kr. og feriepenge af de 62.000 kr. (Oplysninger hentet hos bureau jordemødre, der pt. arbejder i Grønland). En jordemoder ansat på almindelige vilkår får forringet sine pensionsvilkår og feriepenge, og har ofte dobbelt husleje. De tre jordemødre får tilsammen på en måned mere end en almindelig vikar jordemoder ved kysten tjener på otte måneder. Ordentlig aflønning Hvis man nu brugte de penge på ordentlig aflønning af jordemødrene, så kunne det tænkes, at Grønland kunne få besat sine jordemoderstillinger, og ikke kun i korte vikariater á en måneds varighed. Jeg mener ikke at man skal have ublu lønninger, men tidssvarende lønninger. De ansvarlige i sundhedsvæsnet vil måske påpege, at det er min egen forening, der har en del af ansvaret for den uacceptable og utidssvarende aflønning af jordemødre. Det er muligt; men jeg vil formode, at man i Sundhedsdirektoratet længe har kendt til denne skævhed og har glædet sig over jordemødrenes uhørt billige arbejdskraft. Havde man virkelig ønsket at have jordemødre til fødselsbetjeningen, burde sundhedsvæsnet for længst selv have kunnet indse, at der er noget rablende galt med lønnen, i forhold til andre grupper, og så have gjort noget ved det. Prioritering Jeg syntes, at det er på tide, at der meldes klart ud om, hvad det er man vil, og hvilken kvalitet man vil have. Hvordan kan det i øvrigt være at jordemødre heller ikke får fastholdelses tillæg? Embedslæge rapporten for 2000 omtaler igen jordemødre som en mangelvare. Antallet af graviditetsundersøgelser pr. kvinde foretaget af jordemødre er faldet. Kvinder flyttes fra distrikterne til Nuuk bl.a. fordi der mangler jordemødre. Man har i årevis efterspurgt jordemødrenes kvalifikationer og kompetencer. Hvad mener kvinderne I en nyhedsudsendelse i begyndelsen af august udtalte jordemoder Gunver Persson fra Qasigiannguit blandt andet at: jordemødrene burde have det dobbelte i løn, og at det kunne være en af årsagerne til jordemodermanglen. Men hvad mener kvinderne? Hvad vil de gerne have? Lad mig nævne nogle af mine oplevelser. Jeg har mere end én gang hørt fra kvinderne, at de foretrækker en rigtig jordemoder. Endda har flere givet udtryk for, at problemerne med sproget betød mindre, når bare de havde en rigtig jordemoder. Ikke sket noget Som et lille kuriosum kan jeg nævne en skrivelse af 31. juli 1917, fundet i en bog "Beretninger og Kundgørelser vedrørende Styrelsen af Grønland 1913- 1917". Heri fremgår det, at en kvinde (ikke en jordemoder), der assisterer ved en fødsel får en dusør på 4 kr. for at hjælpe. Hvis jeg i 2001 f.eks. har en fødsel efter normal arbejdstid, lad os bare sige natten til søndag, og det tager 8 timer, hvilket ikke er et unormalt gennemsnit, ville jeg for 8 timer få 64,64 kr. for at yde fødselshjælp inkl. aften-/nat-/søndagstillæg tillæg! Og jeg er endda jordemoder. Så er der faktisk ikke sket ret meget i de mellemliggende 84 år, vel? Jeg kommer meget gerne igen, og måske i længere perioder, hvis man vil aflønne mig ordentligt. Lønnen er ganske enkelt uanstændigt lav, - derfor mangler der jordemødre i Grønland. Som ved en fødsel afventer jeg spændt resultatet, som jo heldigvis i de fleste tilfælde, viser sig at være lykkeligt!