Indsigt: Selvstændighed er en forudsætning for selvstyre

Selvstændighed er en forudsætning for selvstyre

Enten hedder det: »vi skal have selvstyre her og nu, og stort set alle danskere kan ryge og rejse fordi vi ikke har brug for dem« - eller også: » Vi får aldrig selvstyre, det er komplet urealistisk, vi er alt for få mennesker og har derfor ikke kompetencer nok til at styre et land i en stor verden præget af internationalisering.«

Fredag d. 21. september 2001
Inger Eriksen
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Der er nedsat en selvstyrekommission, der arbejder seriøst og kvalificeret med de mange problemstillinger vedrørende øget selvstyre for vort land.

Jeg vil på ingen måde blande mig i arbejdet i denne kommission, hvis alsidighed og kompetence, jeg har stor tillid til. Men som Siumut-kandidat til Folketinget, er det vel rimeligt, at vælgerne kender min holdning til dette væsentlige spørgsmål.

Lad mig indledningsvis slå fast, at jeg er tilhænger af, at vi skal have selvstyre i Grønland. Og jeg er overbevist om, at vi vil være i stand til at få det. Imidlertid er der en række forudsætninger, der skal opfyldes først. Her tænker jeg ikke på de krav, vi stiller til andre (for eksempel den danske stat), men først og fremmest på de krav, vi skal opfylde selv. Som enkeltpersoner og som folk.

Når jeg hører meningerne om selvstyre, forekommer det mig alt for ofte, at denne debat er stærkt polariseret og unuanceret. Enten hedder det: "vi skal have selvstyre her og nu, og stort set alle danskere kan ryge og rejse fordi vi ikke har brug for dem" - eller også: " Vi får aldrig selvstyre, det er komplet urealistisk, vi er alt for få mennesker og har derfor ikke kompetencer nok til at styre et land i en stor verden præget af internationalisering."

Begge former for argumentation er forkert. Naturligvis skal vi have selvstyre, men det kræver tre fundamentale ting: uddannelse, udsyn og selvværd. I alt for mange år har vi accepteret det, fordi det var det nemmeste og gav os et hurtigt velstandsniveau? Og har dette betydet, at vi har mistet lidt af vores stolte kultur og tradition for at kunne klare os selv uanset vanskelige og barske vilkår? Er vi med andre ord blevet en smule forkælede rent materielt - og til gengæld svigtet os selv på det menneskelige plan?

Hvis det forholder sig sådan, er det på højre tid at tage skeen i den anden hånd. Det er for nemt udelukkende at give andre skylden for vores manglende selvstændighed.

Naturligvis er vi på mange måder præget af at have været en dansk koloni i mange år, men vi har også selv et ansvar for at ændre på tingenes tilstand.

Der er så store ressourcer vort land og så enorme kræfter i vort folk, at vi ikke i al fremtid skal spille "anden violin" i vort eget land. Og det gør vi da for resten heller ikke i nær så høj grad som tidligere.

Prøv mentalt at skrue tiden tilbage til den tid, da vi indførte hjemmestyret. Det er blot 22 år siden, men se engang imellem på hvor mange fremskridt, der er sket her i Grønland.

Der er desværre også sket mange fejl, og der er en masse ting, vi kunne have gjort meget bedre, men hvis vi sammenligner med andre unge demokratier, synes jeg ærlig talt ikke at vi behøver at skamme os. Tværtimod.

Og nu er vi ved sagens kerne: Lad os fokusere på de resultater, vi rent faktisk har opnået og på de store muligheder vi har - og ikke på de fejl vi har lavet og på de begrænsninger vi har.

Lad os tage et par konkrete eksempler: Siden 1988 til i dag er det samlede antal af tilkaldte dalet med 12 procent. Er det gået ud over samfundets vitale funktioner? Eller tag den virksomhed, jeg selv er ansat i, KNI Koncernen. Siden 1997 er antallet af hjemmehørende ledere steget med 50 procent, og det stiger fortsat. Er det gået ud over KNIs organisation, kvalitet og serviceniveau? Eller virksomhedens evne til at tjene penge? Nej vel.

Uddannelse vejen frem
Det gør mig stolt at se på disse og mange andre resultater. Og det gør mig stolt at se, hvor målrettet og energisk mange unge mennesker uddanner sig i disse år. Denne opbygning af kompetencer er nemlig forudsætningen for at vi kan gøre os mere uafhængige af tilkaldte specialister.

Udviklingen går hurtigt overalt i den vestlige verden, og denne udvikling skal vi være en del af. Det kræver uddannelse, uddannelse, og atter uddannelse. Kun derigennem skaber vi selvværd og selvstændighed. For den enkelte og for samfundet. Og selvstændighed er efter min mening forudsætningen for selvstyre.

Derfor vi jeg indtrængende opfordre alle jer unge til at tage al den uddannelse, I overhovedet kan få. Dels her i landet og dels i Danmark og andre steder. Uddannelse og menneskelige kontakter over landegrænser og kulturelle forskelle giver både indsigt og udsyn. Kun gennem dygtiggørelse giver det mening at tale om selvstyre.

Jo vi kan!!!

Jeg er stolt over at være grønlænder, stolt af mit land og mit folk. Og jeg er overbevist om, at vi i løbet af nogle år kan udvikle en model for at opnå selvstyre - inden for rigsfællesskabets rammer og i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med Danmark. Men det kræver tid og forberedelse - og det kræver først og fremmest at vi stoler på os selv, og stoler på at vi kan opbygge alle de kompetencer, der er nødvendige.

Lad os derfor fokusere på mulighederne og ikke på begrænsningerne. Vanskeligheder er til for at overvindes. Det har vi kunnet i århundreder. Selvfølgelig kan vi også i fremtiden.