Kammerateri?

Vi må gå ud fra, at der er tale om et omfattende og skadeligt problem, og at der er bevislige grunde og konkrete eksempler på det, der kaldes kammerateri, ellers er der vel ingen god grund til alt postyret? Eller er der blot tale om blålys og utroværdighed i Siumuts bagland?

Torsdag d. 27. september 2001
Lars Mosgaard
Emnekreds: Etik, Kultur og samfund, Politik.

Som en sædvanligvis trofast Siumut-vælger - i hvert fald til landstingsvalgene - undrer jeg mig. Hvis jeg i fremtiden stadigvæk skal stemme på Siumut, vil jeg håbe, at der er lang tid til næste valg og at Siumut opper sig lidt i fremtiden. Modstanderne håber sikkert på det modsatte. I sidste uge holdt Siumut deres hovedbestyrelsesmøde. En ny fløj, som stod for en ny kurs, blev valgt. En væsentlig del af den nye kurs kaldes for et opgør mod kammerateriet. Vi må gå ud fra, at der er tale om et omfattende og skadeligt problem, og at der er bevislige grunde og konkrete eksempler på det, der kaldes kammerateri, ellers er der vel ingen god grund til alt postyret? Eller er der blot tale om blålys og utroværdighed i Siumuts bagland? Siumuts nye formand sagde efter sit formandsvalg til radioavisen, at "det der med kammerateriet, det er en offentlig hemmelighed". OK, det var vel netop det, hovedbestyrelsen havde konstateret. Men forespurgt af radioavisens journalist om konkrete eksempler, blev dette nægtet. En offentlig hemmelighed! Der ikke må komme til offentligheden til kendskab? Et tabuemne? En ny kurs baseret på tabuer? Er det mon et nyt udslag af kammerateri, i så fald måske det allerværste? Jeg husker selvfølgelig en række eksempler på politikere og andre, der efter mere eller mindre glorværdige karrierer i det offentlige eller politiske liv derpå fik gode poster. Nogle gange hørtes der rigtig nok mumlen om kammerateri. Andre har så vidt jeg husker kunnet blive boende i deres hjemmestyreboliger i årevis efter deres fratræden og efter at deres boligberettigelse til samme bolig var ophørt. Kammerateri? Ingen ved rigtigt noget om disse her ting: skete de på basis af kammerateri eller efter evner og rettigheder eller noget helt tredje? Kammerateri? Offentlige hemmeligheder? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Tilsyneladende ved Siumuts hovedbestyrelse det. Men de vil ikke ud med sandheden! Hvad er det, Hans Enoksen vil fortælle? Er hemmelighedskræmmeriet også en af hovedbestyrelsens beslutninger? Det er Siumuts udspil. Nu er det vælgernes tur. Jeg synes, vælgerne skal have besked nu. Jeg synes, de offentlige hemmeligheder skal afsløres åbent og ærligt. Det må kunne lade sig gøre uden urimelig hetz og personforfølgelse, men næppe uden røde ører her og der. Det må være dette hovedbestyrelsens beslutning drejer sig om: erkendelse af fortidens fejl og et ærligt ønske om at gøre det bedre i fremtiden. Det er noget, vi vælgere godt kan lide: ærlighed. Vi hader det modsatte. Hvis Siumut ikke åbent vil erkende fortidens synder og lære af disses natur bedre at kende, så kan partiet heller ikke i mine øjne ærligt påstå, at de vil lære noget af dem. Og så er Siumuts beslutning om bekæmpelse af kammerateriet ikke en pind værd. Hvordan vil det så gå med troværdigheden på de andre områder? Måske kan Siumut nå det inden næste valg?