Styrk Atuarfitsialak!

DET ER ET kæmpestort, bundløst og livsfarligt gab mellem det, hjemmestyret siger og det, hjemmestyret gør. Det har vi set gang på gang. Store udredningsarbejder, som skulle føre til en ny kommunalreform, ny socialreform, en nuanceret erhvervspolitik, mediepolitik og meget andet løber hver gang ud i sandet, fordi de gode tanker koster penge

Torsdag d. 4. oktober 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

DET ER ET kæmpestort, bundløst og livsfarligt gab mellem det, hjemmestyret siger og det, hjemmestyret gør. Det har vi set gang på gang. Store udredningsarbejder, som skulle føre til en ny kommunalreform, ny socialreform, en nuanceret erhvervspolitik, mediepolitik og meget andet løber hver gang ud i sandet, fordi de gode tanker koster penge. Dét kræver nemlig prioritering, som nogle steder (de nedprioriterede) naturligvis vil blive modtaget med utilfredshed. Den konflikt tør politikerne ikke tage. Der er jo venner i alle lejre, og man "forulemper" ikke sine venner. Og reformerne udebliver.

Sådan kommer det nok også til at gå for "Atuarfitsialak", der på dansk kaldes den gode skole - et forslag til en ny skoleforordning, som allerede har været til behandling i denne landstingssamling. Den nye forordning er fuld af gode tanker og muligheder for en skole, der - optimalt udnyttet - kunne få kolossal betydning for Grønland.

Atuarfitsialak bygger blandt andet på, at der gøres meget mere ud af den enkelte elev i hele skoleforløbet. Det kræver mere tid i skolen og flere ressourcer. Men landsstyret har reduceret det første forslag og har kun afsat 10 millioner kroner til overgangsomkostninger.

Det kommer vi næppe langt med. Atuarfitsialak byder på så omfattende forandringer, at læreruddannelsen skal tilpasses, og alle nuværende lærere "opdateres". Og det klares ikke med et 14 dages kursus - eller hvor langt de 10 millioner kroner nu rækker.

Atuarfitsialak’s succes afhænger af, at intentionerne helt og holdent opfyldes. Skolevæsenet må derfor nødvendigvis bliver dyrere. Der skal frigøres penge, mange penge, så kommunerne bliver i stand til at imødekomme de gode tanker i den gode skole.

VI MÅ IMIDLERTID nok se i øjnene, at også den gode skole løber ud i sandet. Om nogle år huskes den kun af dem, der tog Atuarfitsialak alvorligt i de par år, arbejdet stod på, og som følte optimismens glade forventninger til fremtiden.

I elendigheden er vi jo nemme at narre. Når skolen har det skidt, og ungerne forsømmes, bakker vi naturligvis op om de politikere, der vil lave om på elendigheden. Vi hopper hver gang på slæden, men lige før mål, knækker mederne, og vi når ikke frem. Ikke en eneste gang.

DER SKAL INVESTERES i skole og uddannelse. Det har været den svorne politik i mange år, og økonomiske iagttagere både her i landet og udefra understreger gang på gang betydningen af dygtiggørelse. Nu snupper finansloven så fem millioner fra de uddannelsessøgende i år og 10 millioner i hvert af de følgende!!!