Atuarfitsialak i flere hastigheder

Lad kommunerne enkeltvis meddele hjemmestyret, hvilke dele af reformen som man rent praktisk kan sætte i gang i 2002. Nuuk kommune burde med sine fem skoler gå foran. Lad en af skolerne blive forsøgsskole i 2002

Torsdag d. 18. oktober 2001
Anders Peter Larsen
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

Hjemmestyret behøver blot at love Steen Egede Jensen i Tasiilaq, at udgifterne til den vidtgående specialundervisning ikke bliver pålagt kommunen. Og det burde være let nok. Især når Steen Egede Jensen, forældre, lærere, elever og resten af Tasiilaq er fleksible, imødekommende og fremfor alt omstillingsparate. Rammerne er der.

Nu mangler blot et spændende og udviklende indhold at se dagens lys. Det eneste jeg mangler at forstå er det pludselige behov for ekstra kollegier i Tasiilaq.

Hvilken forskel er der mellem 8 trin og 8 klasser. 8 skoleår er vel 8 skoleår! Når det er afklaret, så lad dog skolen i Tasiilaq vise vejen. Lad os få gang i "hundeslæden". Og lad så resten af Grønland følge efter i det tempo, man er omstillingsparat til. Lad os mærke suset fra nye vinde, men lad os samtidigt få godt fat i opstanderne.

Lad kommunerne enkeltvis meddele hjemmestyret, hvilke dele af reformen som man rent praktisk kan sætte i gang i 2002. Nuuk kommune burde med sine fem skoler gå foran. Lad en af skolerne blive forsøgsskole i 2002. Der kunne iværksættes en overgangsordning, der betyder, at de kommende 9., 10. og 11. klasse bliver de sidste fra det gamle system. Dermed begynder den kommende 8. klasse som det første hold i Angaju.

Jeg er enig med Jens Lars Fleischer, Kanukoka, i, at det ikke bør være de lavestlønnede børnefamilier, der alene skal betale regningen.

Men samme hr. Fleischer bør forstå, at man ikke kan fordele 11 års timetal på 10 år! Børnene har timer nok. Husk at efter 10 år i folkeskolen kommer der et stort antal år i gymnasiet, Htx eller via STI-uddannelserne og senere igen både videre- og efteruddannelse. Det er på tide at tage hul på fremtiden.

Hvis ikke nu - hvornår så? Lad os samtidig love hinanden, at vi følger udviklingen tæt. Og at vi tør lade skolen komme tættere på virkeligheden. Lad virkeligheden være det pejlemærke, som vi sætter kursen efter. Virkeligheden er altings prøve.