Grønland, en bananrepublik

Denne opgradering af landspolitikerne er helt ude af proportion. Det er langt fra alle, der kan gøre fyldest for den høje løn, og samfundet har ikke råd til at betale dem. Det er simpelthen ikke nødvendigt at sætte 31 landstingsmedlemmer på chefløn og putte dem i chefboliger for at udføre det lovgivningsarbejde, der i dag er resultatet af politikernes visioner

Tirsdag d. 30. oktober 2001
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik.

DET VAR NÆRMEST et folkekrav, der sidste år satte en stopper for en ny vederlagslov, som ville give landspolitikerne meget store lønforbedringer i forhold til den øvrige befolkning. Mens det offentlige naturligvis søgte at holde igen på lønningerne, var det åbenbart i orden, at landstingsmedlemmerne fik 40 procent mere. Alt andet end belært af erfaringerne, foreslår landstingsformanden nu en 50 procents stigning på det grundlæggende vederlag og en række væsentlige stigninger på andre lønelementer.

I en artikel på side 6 opregner vi den fremtidige vederlagslovs faktuelle indhold. Læs den!

Landstinget regner ikke vælgerne for noget som helst. Det tydelige flertal, der åbenbart allerede er skabt for langt større lønforbedringer end dem, vælgerne rasede over sidste år, er udtryk en fuldstændig ligegyldighed med vælgerne. Det er hensynsløst og udemokratisk, og en sådan tilsidesættelse af folket kan "normalt" kun gennemføres i lande med diktaturer og bananrepublikker, hvor demokratiet er sat ud af spillet.

Flertallet i Landstinget er ifølge Atassut skabt på bedste mafiavis ved et par lukkede møder forud for førstebehandlingen. Demokratiet er virkelig sat ud af spillet.

DET FREMGÅR desuden helt tydeligt, at Landstinget vil gøre landstingsarbejdet til et fuldtidsjob. Nu bliver lønnen i alt fald fuldtids, og da der samtidig åbnes mulighed for at flytte til hovedstaden, hvor en chefbolig stilles til rådighed, bør kravene til landspolitikerne i fremtiden skærpes betydeligt.

Denne opgradering af landspolitikerne er helt ude af proportion. Det er langt fra alle, der kan gøre fyldest for den høje løn, og samfundet har ikke råd til at betale dem. Det er simpelthen ikke nødvendigt at sætte 31 landstingsmedlemmer på chefløn og putte dem i chefboliger for at udføre det lovgivningsarbejde, der i dag er resultatet af politikernes visioner. Det skulle da lige være, hvis de 31 landstingsmedlemmer med en 40 timers arbejdsuge kunne begrunde en forenklet struktur i hjemmestyreadministration og hjemsendelse af en masse (tilkaldte) medarbejdere.

Men sådan går det jo ikke. De fuldtidsbeskæftigede politikere vil tvært imod føre til et øget administrativt bagland med endnu flere sekretærer og sagsbehandlere. VI HÅBER, at læserne hurtigt vil bombardere AG med vrede indlæg om den foreslåede vederlagslov. Måske kan der stadig skabes tilstrækkelig politisk modstand imod de enorme lønfremgange for politikerne. Det, der er ved at ske i øjeblikket, er ikke et ærligt demokrati værdigt.