Folk, beklag jer!

Pengene fra KNI-salget vil tilfalde Royal Greenland. Royal Greenland har flere milliarder kroner i gæld, og Landstinget forhøjer deres vederlag på grundlag af disse store fejltagelser. Jeg har ikke hørt om andre arbejdspladser, der forhøjer lønnen på grund af fejlslagne projekter, og ud over det bliver placeret på andre topposter, hvis de træder tilbage.

Tirsdag d. 6. november 2001
Karl Siegstad
Emnekreds: Politik.

De bliver ved med at lege med vores hårdttjente skattepenge Vores økonomiske situation må virkelig være god. For ikke så længe siden kom landsstyremedlemmet for økonomi med en orientering i nyhederne, at de var nødt til at spare, for at kunne være forberedt på dårlige tider. Men i dag dokumenterer et flertal i Landstinget, at det er løgn, idet flertallet har tilsluttet sig forslaget til forhøjelse af vederlaget. Og skønt Atassut ynder at sige at landet har en dårlig økonomi - sagde de ja til forslaget, det er ikke til at vide hvilken tunge de har brugt her. Det viser sig, at de siger ja til fordel for dem selv! I dag bliver Grønland styret ligesom af alkoholikere, og det er ikke så mærkeligt, for vi har ry for at drikke meget - alkoholikerne gør nemlig det, at de sælger deres ejendele for at kunne drikke, og drikker pengene op. Pengene fra KNI-salget vil tilfalde Royal Greenland. Royal Greenland har flere milliarder kroner i gæld, og Landstinget forhøjer deres vederlag på grundlag af disse store fejltagelser. Jeg har ikke hørt om andre arbejdspladser, der forhøjer lønnen på grund af fejlslagne projekter, og ud over det bliver placeret på andre topposter, hvis de træder tilbage. Det viser bare at Landstinget blot handler til fordel for sig selv! Landingsbanen i Paamiut må vente, for man må prioritere de faldefærdige skoler, sådanne arbejdspladser kan nemlig ikke accepteres på nogen måde af Arbejdstilsynet, som fokuserer alt for meget på at korrigere private arbejdspladser, endog truer dem med lukninger. Er Arbejdstilsynet mon bange for det offentlige, som må siges at gå fri for påtale. Hvordan kan vi etablere Atuarfitsialak med de meget forfaldne skoler. Man er vist begyndt at betragte lærerne som tryllekunstnere: I skal skabe det bedste ud af ingenting! I disse dage demonstrerer de unge uddannelsessøgende for at klage over at de bliver ramt af besparelser. På den anden side fremsætter Landstinget budskaber om at børnene er vores fremtid, og at vi har brug for at de unge bliver uddannet. Men det skulle bare vise sig, at Landstinget vil ramme dem med besparelser for at kunne belønne give sig selv med store forbedringer. Under Siumuts landsmøde fremsatte formanden et budskab om, at politikerne er holdt op med at tale med den menige befolkning, når de møder dem på gaden, endvidere tager politikerne ikke længere ned til havnen for at tale med fiskerne. Hvad er pointen så i Siumuts budskab? Hvem har magten i Siumut? Kan Siumuts politik virkelig vende så kraftigt i løbet af så kort tid? Forhøjelsen bidrager bare til at kløften mellem befolkningen og politikerne bliver endnu større. Jeg er virkelig begyndt at føle mig som et sølle menneske. Har Landstinget virkelig ikke forstået hvad deres opgave er. Tjenestefolkene må ikke prioritere sig selv, men må arbejde loyalt for deres herskaber, de skal ikke engang beklage sig. Forhøjelserne viser, hvor ondt flertallet i Landstinget har fået af sig selv. Er de medlemmer, der genopstiller til næste valg, virkelig ikke bange?