Retfærdighed

Et ægteskab under disse kår - har fået frataget kærligheden. Ved separationen er Herremanden forpligtet til at betale underhold til konen, uden dog, at han under disse forhold giver konen retten til at kunne kommunikere og svare for sig selv, alle hendes krav om aftalerne overhøres totalt

Fredag d. 9. november 2001
Jens Lyberth
Emnekreds: Etik, Politik, Rigsfællesskab og selvstyre, Thule Air Base.

STABILITET OG GENSIDIG TILLID
Hvis vi betragter det grønlandske folks og det danske folks Rigsfællesskab som et ægteskab, er det nærliggende at spørge om: Hvor er kærligheden i forholdet blevet af?

Når vi anskuer at Grønland er kvinden i forholdet til Danmark, opdager vi, at kvinden kun har indflydelse på ægteparrets forhold indenfor hjemmets fire vægge. Manden har, som en anden muslim, suveræniteten og Enevælden i forhold til naboer og venner. Konen, hun må først spørge Herremanden i huset før der må kommunikeres med andre.

Herremanden anses for, at det er ham der betaler de fleste omkostninger til husholdningen, uagtet at fruen i huset er besidder af et meget stort landområde - et landområde, som der dog ikke er sat værdi på. Derfor betragtes fruen som den mindrebemidlede i ægteskabet - gang på gang får hustruen at vide at hun ikke kan forsørge sig selv! Også selvom Herremanden har opnået stor agtelse og respekt som stiver ham af, i det store udland - der lyttes til ham - han jo har et stort landområde i sin "besiddelse", derfor han har "magt" til at lave forsvarsaftaler uden om konen.

Et ægteskab under disse kår - har fået frataget kærligheden. Ved separationen er Herremanden forpligtet til at betale underhold til konen, uden dog, at han under disse forhold giver konen retten til at kunne kommunikere og svare for sig selv, alle hendes krav om aftalerne overhøres totalt.

Med alle disse erfaringer i Rigsfællesskabet, vil vi derfor arbejde for:
  • Et fælles forum som lige parter, hvor Danmark, Færøerne og Grønland som tre selvstændige nationer er lige værdige parter med et fælles og lige værdig forum for fælles interesser. Vi vil derfor også arbejde for:
  • At et selvstændigt Grønland fortsætter med udviklingen indenfor kultur, erhverv og uddannelse indenfor de nye udviklingsmuligheder.
  • At Grønlands udvikling fortsættes og forstærkes uden almisser fra Danmark, men bl.a. gennem nye indtægter fra Amerikanernes leje af forsvarsområder på Grønlandsk jord.
  • At vi som en selvstændig nation fortsat vil arbejde for forbedringer i den levestandard som vi allerede har. Virkeliggørelsen af en selvstændig Grønlandsk nation er en opgave som hele den grønlandske befolkning må løfte i fællesskab. Der skal være plads til alle i vort samfund. Derfor skal den hjælp vi yder vore medborgere, som har behov for hjælp, ske med krav om ansvarlighed og vilje til personlig udvikling.
Kære alle mine landsmænd, - grønlandske som danske og deres efterkommere, - lad os i fællesskab og i samarbejde skabe vores nye fremtid.

Tiden er kommet hvor vi i fællesskab skal tage de næste skridt. Det nuværende stade i vores lands politiske udvikling tilsiger os at vi under vores danske Dronnings faner nu skal skabe den grønlandske nation.

Lad Danmark, Færøerne og Grønland og vores folk indgå en ny pagt i Kærlighedens, Stabilitetens og Fællesskabets ånd.