Er de virkelig så meget værd?

Vil det i forbindelse med landstingets forhøjelse af deres lønninger ikke være hensigtsmæssigt at der blev foretaget en uvildig undersøgelse af landstingsmedlemmernes vilkår? Det vil nemlig være på sin plads, især når man sammenligner med andre befolkningsgruppers vilkår

Torsdag d. 15. november 2001
Morten Siegstad
Emnekreds: Løn og overenskomster, Politik.

Jeg skammer mig fordi mine landsmænd, som jeg burde have respekteret, er så uanstændige. De burde jo være forbilleder for befolkningen.

Hvorfor vil man ikke høre på befolkningens protest mod forhøjelsen af landsstyre- og landstingsmedlemmernes lønninger? Er det på sin plads at landsstyremedlemmerne opnår en lønforhøjelse på op til 300.000 kroner om året? Man må også stille det samme spørgsmål med hensyn til forhøjelsen af lønnen på 100.000 kroner om året for landstingsmedlemmerne.

Gennem ændringen af valgproceduren i de seneste år, er kravene til landstingsmedlemmerne blevet større. Men deres vederlag er ikke blevet ændret. Man kan derfor ikke stille spørgsmålstegn ved at vederlaget bør tilpasses og korrigeres svarende til selve arbejdsindsatsen. Men vil det ikke have været mest hensigtsmæssigt, at forhøjelsen skete på grundlag af udviklingen i de seneste år så det svarer til faldet på pengenes reelle værdi? Man kunne have lagt 10 procent oven i disse. Så kunne forhøjelsen siges at være retfærdigt. Når forhøjelsen er sket på grundlag af faldet af pengenes reelle værdi, så kunne man nemlig have forhøjet lønnen med 10 procent på baggrund af de større krav arbejdet stiller.

På efterårssamlingen behandlede Landstinget en del udskydelser på finansloven. Endvidere blev der foreslået, at der først skal foretages uvildige undersøgelser af Royal Greenland, før der bevilges flere penge, hvilket fik tilslutning fra flertallet. Vil det i forbindelse med landstingets forhøjelse af deres lønninger ikke være hensigtsmæssigt at der blev foretaget en uvildig undersøgelse af landstingsmedlemmernes vilkår? Det vil nemlig være på sin plads, især når man sammenligner med andre befolkningsgruppers vilkår.

Når enhver virksomhed vil trække noget fra i skat, må de nødvendigvis fremsætte dokumentation før det kan lade sig gøre. Eksempelvis må og skal de fremsætte dokumentation for brugen af telefon, afdrag på biler, driften og mange andre ting. Hvis dokumentationen ikke er i orden kan der heller ikke blive tale om skattefradrag. Men nu får landstingsmedlemmerne en skattefri godtgørelse på 8.000 kroner om måneden for dem, der bor i Nuuk, og 10.500 kroner for dem, der bor på kysten. Godtgørelsen vil være skattefri lige meget om der findes dokumentation for det eller ej. Det betyder, at man kan bruge pengene til hvad som helst, for hele beløbet vil være skattefrit.

I de seneste elleve år har uddannelsesstøtten været uændret, hvilket i sig selv er helt urimeligt og uanstændigt. Det bliver endnu mere uanstændigt at landstinget oveni adskillige undersøgelser har krævet endnu en undersøgelse, hvilket har resulteret i at uddannelsesstøtten stadig ikke kan forhøjes, hvis man ser bort fra de procent, der blev givet sidste år for at lukke munden på de uddannelsessøgende. Men stigningen har resulteret i at de studerende må svare i skat, så den reelle stigning kun er på to procent og ikke fem procent. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de uddannelsessøgende viste deres protest gennem demonstrationer, det kan jeg kun sympatisere med.

Hvis Grønlands økonomi havde været god, kunne man godt have undet landstinget og landsstyret dén lønstigning, som man ville have betragtet for at være normal. Men i øjeblikket går det slet ikke så godt med økonomien, og der er grund til være urolig, derfor er det alt for meget med denne lønstigning. Når landstinget ikke engang kan forbedre landets økonomi, er det ikke værd til at kræve så store forhøjelser. Uanset hvad politikerne beslutter sig for, er de godt nok dalet i min agtelse.

Endvidere har jeg svært ved at forstå hvor snakken om at arbejde tæt med befolkningen fra den nye formand for Siumut er blevet af. Nu har man øget gabet i befolkningen endnu engang. Man må sætte spørgsmålstegn ved de mange lovende løfter, som den nye formand for Siumut fremsatte under sin valgtale.

Vi må derfor helt bryde med traditionerne ved det næste landstingsvalg. Det er yderst uanstændigt, at man betjenes af nogle, der kun tænker på personlig vinding!!! Legen med samfundets penge må ophøre.

Fangerfamilierne, der i flere år har levet på grænsen af eksistensminimum og har det meget hårdt, må ikke sælge sælskind for over de 35 millioner kroner, der er bevilget til skindindhandling. Lønforhøjelsen til landstinget kunne være blevet brugt med et godt resultat for at lette vilkårene for fangerfamilierne. På den måde kunne fangerfamiliernes indtjening, som alene baseres på skindindhandling, øges betydeligt. Man kunne nemlig have forhøjet sælskindsprisen, der blev reduceret i efteråret, til samme niveau. Hvor er disse Siumutfolk, der ynder at sige, at de respekterer fangerne og den traditionelle grønlandske levevis?? Man plejer at sige, at partiet er fiskernes og fangernes parti. Det er kun tomme ord!!! Der er intet som helst hold i partiets udtalelser om at de respekterer fangerne. Det er helt igennem uanstændigt, at nogle forhøjer deres lønninger langt over deres reelle formåen i arbejdet, mens andre har det rigtig hårdt med at opretholde deres liv.

Landstinget! Kom dog til fornuft! I skal arbejde for befolkningen, og ikke for jeres egen vindings skyld!!!!!