Inuit Nunaat - Menneskenes Land 1. maj 2002

Til Danmark træffes der en aftale om at teksten til bloktilskuddet ændres til opsparing, idet næsten hele tilskuddet vender tilbage til Danmark

Torsdag d. 15. november 2001
Bjarna Lindenhann
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Det er ikke så mærkeligt at man i radioen klager over at landsstyre- og landstingsmedlemmernes løn stiger med op til 50 procent. Eksempelvis har en handels- og kontoruddannet under SIK (Siumutstøtternes organisation) nemlig kun kæmpet sig til 5 procents lønstigning til en værdi af omkring 300 kroner om måneden. Umiddelbart før har der været stigningen indenfor trafikken og huslejen. Ja, det parlamentariske arbejde i et land, hvor der soves, kan ikke være så nemt, men vi sover nu ikke så dybt, at vi vil tie stille når der træffes en så ensidig beslutning. 1. maj 1979 fik Grønland hjemmestyre, og så kunne festen begynde. De festede igennem hele 80’erne. Der var nemlig gode priser på rejer, og der var rigeligt med torsk. Gennem GHT’s store trawlere har de leget rigmænd og misbrugt befolkningens midler. Gennem misbrug af forskellige konti har de udøvet adskillige skandaler. De fleste af dem, der stod bag disse skandaler, sidder stadigvæk i Landstinget og prøver at styre et land med en sovende befolkning. De sidder stadigvæk med magten. De presser de kompetente unge, der kommer ind i Landstinget, og holder dem under vandet. De placerer deres "kammerater" på poster så de kan styre dem som marionetter, og kan ikke suspendere dem hvis de laver fejl, fordi "de ved for meget". Det er dem, der blev født under kolonitiden. De gik i den gamle skole, og de blev sendt på uddannelse i Danmark, og blev oplært af danskere om hvordan "grønlændernes land" skal se ud. Det er så sandt som et amen i kirken. Nu er det blevet nok! Lad os takke disse mennesker, der har prøvet at sidde ved roret så godt som de kunne. Lad os tilgive dem, for de er kun mennesker, der fejler lige som alle andre. Lad os slå i bordet og sige: "Tak, nu har I prøvet, lad os komme til!" "Menneskenes Land" 1. maj 2002. Den nye landsstyreformand, Jørgen Wæver Johansen, og bag ved ham hans vicelandsstyreformand, der også er landsstyremedlem for lovgivning, landsstyremedlem for økonomi, Ellen Kristensen, landsstyremedlem for sociale anliggende, Asii Narup, landsstyremedlem for fiskeri, Anders Brøns, landsstyremedlem for trafik og infrastruktur, Per Rosing Petersen, landsstyremedlem for arbejdsmarked og turisme, Anthon Frederiksen, landsstyremedlem for byggeri og boliger, Per Berthelsen, landsstyremedlem for uddannelse og Atuarfitsialak, Daniel Thorleifsen, landsstyremedlem for forebyggelse og sundhed, Kent Kleinschmidt, de kommer allesammen med i historiebøgerne ved dannelsen af Inuit Nunaat. De er i festtøj, men er klar over at de går en svær opgave i møde. De er dog fulde af håb, og vil gerne vise at de er i stand til at styre et land, der er så stort og fuld af muligheder. De vil gerne vise omverdenen at Inuit Nunaat vil begynde at følge med igen i de globale forhold. De afgående landsstyremedlemmer belønnes med fortjenstmedaljen, og de fleste af dem vil bidrage til at Inuit Nunaat kommer på ret køl igen. Den øverste befalingsmand i Inuit Nunaat nævner i sin tale de problemer i Inuit Nunaat, der skal løses først: De midler der bruges til sociale udgifter, som følger i kølvandet på alkoholmisbruget i Inuit Nunaat, skal ikke tildeles mennesker, men til behandlingscentre. Der skal laves oplysningsarbejde i fjernsynet om befolkningens co-alkoholisme, idet det i øjeblikket går mest ud over børnene. Der skal rettes henvendelse til det internationale samfund om hjælp til at bryde den onde cirkel for at kunne tage hånd om arbejdet fra bunden af. Trosudøvelse og optimisme nævnes som et vigtigt holdepunkt. Udgifterne til arbejdet for at indføre selvstyre skal midlertidigt reduceres gennem udsættelse af landingsbanebyggeriet. Ved hjælp af store transportfly vil man begynde at eksportere friske og rene fisk til udlandet, og man retter en tak til USA for realiseringen af dette, idet USA i fuld forståelse har betalt for sit brug af Narsarsuaq, Kangerlussuaq og sit nuværende brug af Thule, ligesom der næres fortrøstninger til at Staterne yder direkte tilskud til Inuit Nunaat. Gennem afgifter på titusinde kroner til alle fly, der flyver over luftrummet af Inuit Nunaat, vil der komme indtægter på 30 millioner kroner, som skal spares op til unge under uddannelse med store ambitioner. Til Danmark træffes der en aftale om at teksten til bloktilskuddet ændres til opsparing, idet næsten hele tilskuddet vender tilbage til Danmark. Til sidst erkender man, at man var begyndt at følge den traditionelle tankegang, som består i partidannelsen, og at man vil gå væk fra den, indtil man opnår en aktiv og ædruelig levevis.