Opfordring

I år har vi en anden situation. I dag viser meningsmålingerne, at Venstre og Konservative kan danne regering med støtte alene fra Dansk Folkeparti

Fredag d. 16. november 2001
Ole Berglund
Emnekreds: Politik.

I mange år har de små partier været de afgørende ved regeringsdannelsen efter et folketingsvalg.

Midterpartierne afgør, om de socialistiske eller de borgerlige danner regering.

Sidste gang havde det ene færøske medlem afgørelsen.

I år har vi en anden situation. I dag viser meningsmålingerne, at Venstre og Konservative kan danne regering med støtte alene fra Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti blev dannet af folketingsmedlemmer, valgt ind af Fremskridtpartiet.

Nogen af de folkevalgte i Dansk Folkeparti anmeldes den dag i dag på grund af deres racistiske udtalelser.

Dette er grunden for mit indlæg.

Jeg har fra Folketingets talerstol i 1976 sagt, at jeg til enhver tid vil, så godt som jeg kan, modarbejde Fremskridtspartiets medindflydelse ved en regeringdannelse.

Den holdning har jeg stadigvæk, og i dag gælder den også for Dansk Folkeparti, idet Dansk Folkeparti er et "misfoster" af Fremskridtspartiet.

I ved, at det ene af vores folketingsmedlemmer i de seneste 25 år hører til den borgerlige fløj og dermed er en støtte ved de borgerliges regeringsdannelse.

Mener I, at det er i orden, at en af vore folketingsmedlemmer tager Dansk Folkeparti i hånden og støtter en borgerlig regering?

Jeg vil opfordre jer til, at I undlader at sætte kryds ved de kandidater, der vil samarbejde med de borgerlige i Folketinget.

Godt valg!