Held og lykke, Lars Emil og Kuupik

Det enorme efterslæb i milliardklassen, der er på uddannelsesområdet i det grønlandske samfund, er en arv fra tiden før hjemmestyrets indførelse ... Der må være muligheder for at bringe dette aspekt såvel ind i en forhandling om bloktilskuddet fra Danmark som for en seriøst ment forhandling om selvstændighed

Torsdag d. 29. november 2001
Lars Mosgaard
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Indholdsfortegnelse:
Pas på, Grønland!
Bevar jeres integritet.
Bevar jeres troværdighed.
Bevar jeres tolerance.
Bevar jeres indsigt.


Uden ironiske undertoner vil jeg gerne ønske jer to nye folketingsmedlemmer held og lykke på jeres vej.

I har af os vælgere fået en god start.

Væsentligt er det at tage stilling til to forhold:
  1. er Grønlands kulturelle og åndelige stade et godt eller et dårligt udgangspunkt for selvstændighedsprocessen?
  2. er Grønlands uddannelsesmæssige og økonomiske stade et godt eller et dårligt udgangspunkt for selvstændighedsprocessen?
Ud fra de mange udtalelser tydeligt udtrykt af mange politikere og vælgere i den korte valgkamp kunne man få det indtryk, at Grønland er klar til en hurtig selvstændighedsproces.

Pas på, Grønland!
Høgni Hoydal har vist formanet som så, pas på, Grønland, du er ikke klar endnu.

Bevar jeres omtanke.

Min egen opfattelse er, at Grønlands kulturelle og åndelige parathed til en selvstændighedsproces er godt og langt overstiger den økonomiske og uddannelsesmæssige, som er dårlig.

Det vil være uklogt at blande disse to forhold sammen, for så risikerer man "at komme på skideren", som Jess G. Berthelsen så flot sagde for et par år siden med tilføjelsen, at det havde han ikke noget imod til gengæld for selvstændigheden.

Det vil desuden ligne et forsøg på bedrag (selvbedrag?).

Bevar jeres integritet.
Formentlig vil Grønland med det nu indvalgte folketing og den kommende regering få ganske gode muligheder og tilmed bedre forhandlingsvilkår for en selvstændighedsudvikling end man at dømme efter færingernes proces kunne have forventet under den tidligere SR-regering.

Bevar jeres kløgt, samarbejd.

Lars Emil, du har den politiske flair og de forhandlingsevner, der skal til.

Kuupik, du holder fast ved, at Grønland ikke er til salg.

Bevar jeres tro begge to.

Jeg vil lige nævne, at det undrer mig lidt, Kuupik, at du mener, at du kan lære danskerne noget om integrering: "- det trænger de vist til", som du udtrykte dig i TV for nylig.

Glem nu ikke, at IA ved sidste Landstingsvalg lovede at arbejde for en større integrering i Grønland af alle udefra kommende.

I har været i regering.

Intet er sket.

Bevar jeres troværdighed.
Tænk på alle de udefra kommende mennesker - de fleste danskere som jeg - som ikke er blevet integreret på trods af mange år i Grønland, hvor mange af os har givet alt, hvad vi mener, vi har til Grønlands bedste.

Vores børn er her også, og kalder sig selv for grønlændere og føler sig som sådan.

Tre fjerdedele af de grønlændere, som tager en højere uddannelse, taler i følge en nylig undersøgelse ikke grønlandsk.

Men føler de sig som grønlændere? Det blev ikke besvaret af undersøgelsen.

Hvis man føler sig som grønlænder, er man vel grønlænder, ikke?

De fleste af disse unge mennesker vil givetvis være lysår foran alle andre, når talen er om at forstå den grønlandske kultur, mentalitet og det grønlandske samfund på Grønlands egne betingelser.

Bevar jeres tolerance.
Kuupik, du siger, du i sin tid blev vraget, fordi du havde været for længe borte fra det grønlandske samfund.

Du synes, det var en forkert bedømmelse af dig og af andre som dig al den stund, de stillinger, I ikke fik, blev besat med andre, som aldrig har været i landet.

I må lære jer at sætte ord bag handling med den dér integration af ude fra kommende i det grønlandske samfund.

I må lære jer at se de mennesker, som er her og gennem år og måske hele livet lægger deres arbejde her, som en styrke for Grønland og udtryk for en grønlandsk ressource frem for et nødvendigt udefra kommende onde.

I må lære jer at se alle de unge mennesker, som føler sig som grønlændere, selv om deres sprog er dansk, som en styrke og som en ny ressource for det grønlandske samfund.

De tænker nemlig som grønlændere, selvom de taler et europæisk sprog.

Bevar jeres indsigt.
Er der noget, der er nødvendigt for det grønlandske samfund på vejen frem mod selvstændighed, så er det evnen til at få øje på alle landets menneskelige ressourcer, sørge for at udvikle dem og holde fast i dem.

Det enorme efterslæb i milliardklassen, der er på uddannelsesområdet i det grønlandske samfund, er en arv fra tiden før hjemmestyrets indførelse.

Der må være muligheder for at bringe dette aspekt såvel ind i en forhandling om bloktilskuddet fra Danmark som for en seriøst ment forhandling om selvstændighed.

Bevar jeres vision.

God vind på jeres vej.