Selvværd - ikke selvmord

Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 og op til 2001 har 1168 mennesker begået selvmord i Grønland

Fredag d. 14. december 2001
Arnat Partiiat
Tine Pars
Emnekreds: Kultur og samfund, Politik, Sociale spørgsmål.

Lad os seriøst arbejde for, at alle borgere i dette land får et stort selvværd og en følelse af, at der er mening med livet. Der er brug for hver og en af os. Siden hjemmestyrets indførelse i 1979 og op til 2001 har 1168 mennesker begået selvmord i Grønland (kilde: Sermitsiaq nr. 38, 2001). Langt de fleste unge mænd. Ifølge landsdækkende undersøgelser i 1993 og 1994 er der en meget stor andel af befolkningen især blandt unge, der alvorligt har overvejet at begå selvmord. Således var det mellem hver tredje og fjerde i alderen 18-24 år, der havde overvejet at tage deres eget liv. Også blandt skolebørn er tallene høje, 37% af 16-årige piger og 25% af 15-årige drenge havde i 1994 overvejet alvorligt at begå selvmord. Det er skræmmende, at så mange mangler den psykiske og åndelige styrke til at magte livet, og at for mange står helt alene med deres problemer. Det er på tide, at vi reagerer på de høje tal, og giver nogle bud på, hvad der bør gøres. Selvmord skal ikke kun forebygges, når problemerne er blevet så store, at tanken om at begå selvmord er opstået. Forebyggelse af selvmord starter med en politisk tilkendegivelse af, at vi vil være et folk med et stort selvværd - og laver handlingsplaner for hvordan vi opnår det! Kriseberedskaber, psykologhjælp og samtaleterapi er vigtige forudsætninger for at traumatiserede mennesker kan få en udholdeligt liv. Alle med behov for en sådan hjælp skal garanteres denne behandling langt bedre end det, der sker i dag, hvor der er for få psykologer og i det hele taget er for få mennesker med viden og forudsætninger for at hjælpe mennesker i psykisk krise. Psykiske kriser, selvmord og selvmordstanker kan man dog ikke nøjes med at behandle sig ud fra. Et folk med et stort selvværd, er et folk der ved, hvor samfundet er på vej hen. Mennesker, der kan finde deres egen plads og rolle i samfundet, og som kan se en mening med deres eget liv. Undersøgelserne viser, at uddannelse er et vigtigt redskab i forebyggelsen af selvmord. At tage en uddannelse er en beslutning om at ville indgå i det moderne samfund, hvor kravene til det enkelte individ hele tiden stiger. Derfor er det vigtigt, at de unge bliver hjulpet godt frem og bliver bakket op, både af samfundet og af deres familier, til at tage en uddannelse. Vejen til gode og høje uddannelser går via folkeskolen. Derfor skal den undervisning, der tilbydes i folkeskolen, hele tiden forbedres, så det ikke kun er omkring 40 % af afgangseleverne der får en tilfredsstillende eksamen, som kan bruges til noget. Og så skal alle børn gå i skole!!! For mange børn kommer ikke i skole, allerede i de allermindste klassetrin, fordi forældrene ikke magter deres forældrerolle, og fordi socialvæsenet ikke er gearet til at tage hånd om familiernes problemer. Det ender med, at børn passer sig selv uden voksnes og samfundets kyndige styring. Vi er så få her i landet. Vi kan ikke undvære et eneste af de unge mennesker, der skal arbejde for og sikre Grønlands fremtid, for ikke at nævne Grønlands selvstændighed. Derfor skal familier, hjemmestyre og kommuner sætte sig nogle fælles mål for, hvordan vi opnår, at alle mennesker i vores lille samfund, med kun 56.000 mennesker, får et stort selvværd og følelse af, at der er en mening med tilværelsen.