Strukturproblemer i sundhedsvæsenet

Jeg har i mange år kæmpet for et grønlandsk sundhedsvæsen i Grønland. Men det er bare blevet mere og mere dansk efter hjemtagelsen. Alligevel har man nedsat en selvstyrekommission og taler om grønlandsk selvstyre - det er meningsløst.

Fredag d. 25. januar 2002
Finn G. Becker-Christensen
Emnekreds: Politik, Sundhedsvæsenet, Telemedicin.

Indholdsfortegnelse: Hjemtagelsen af SHV i 1992 Nedturen fortsatte Budgetproblemer Telemedicin Et chok Min vision Hvad nu? Når man bliver gammel, er det vist en almindelig fornemmelse, at man har lyst til at fortælle omverden, hvordan den skal indrette tilværelsen, vel vidende, at omverden ikke har lyst til at høre efter. Jeg er klar over, at vi lever i en tid, hvor det at bygge på alderdommens erfaringer ikke er populært. Jeg har brugt de bedste år af min professionelle karriere til at uddanne mig som grønlandsmediciner og arbejde for Sundhedsvæsenet i Grønland (SHV). Mine erfaringer og mine forslag har jeg ikke holdt hemmelige. Tværtimod de har været offentliggjort i en række artikler i de grønlandske medier. Det er der ikke kommet noget ud af. Jeg besluttede derfor, at nu kan det være nok. Jeg fik ikke den ledige stilling som chefdistriktslæge i Maniitsoq per 1. oktober 2001. Jeg fik det svar på min ansøgning, at der var for få ansøgere, så stillingen skulle slås op igen. Jeg forstod, at livet er for kort til at vente på Sundhedsdirektoratet i Grønland. Jeg satsede på en karriere som børnelæge i Norge, hvor jeg har fået at vide, at jeg er velkommen. Alligevel blev jeg for nylig kontaktet, at et dansk vikarbureau, som gerne ville have, at jeg skulle tilbringe jul og nytår i Upernavik. Ellers ville der måske ikke være nogen læge i Upernavik. Jeg accepterede, men syntes samtidigt, at jeg dermed fik lov til endnu engang at fortælle den grønlandske offentlighed, hvad jeg mener om SHV. Hjemtagelsen af SHV i 1992 Dette er gået er meget dårligt. Daværende landsstyremedlem Ove Rosing Olsen var vist udnævnt allerede et halvt år før hjemtagelsen, men var helt og aldeles uforberedt. Han havde ikke styr på noget som helst. Han ønskede ikke at tale med erfarne grønlandsmedicinere. Ved det første chefdistriktslægemøde efter hjemtagelsen absenterede han sig. Han var ekstremt kontaktsvag. Jeg forsøgte både at skrive og at telefonere til ham. Men det var umuligt. Han lod sig afskærme af sekretærer i forkontoret, der fortalte, at han var til møde. Han overtog et velfungerende SHV, som han langsomt lod forfalde. Han fik startet en grønlandsk sygeplejerskeuddannelse, som er en tro kopi af den tilsvarende i Danmark. Han fik lavet en grønlandsk sygeplejerskeforordning, som er en kopi af den danske. At SHV alligevel fungerer, skyldes kun, at meget få efterlever denne forordning. Ove Rosing Olsen undlod at modtage vælgernes dom ved efterfølgende landstingsvalg. Klogt, men ikke modigt. Nedturen fortsatte Efter landstingsvalget i 1996 blev Marianne Jensen landsstyremedlem og chef for SHV. Hun startede med at fortælle, at hun ville være meget åben og lyttende. Jeg var ansat i Maniitsoq og var allerede dengang en erfaren grønlandsmediciner. Jeg foreslog, at hun skulle komme dertil, så jeg kunne fortælle hende noget om SHV. Hun kom sidst i perioden, men vi snakkede næsten ikke sammen. Formålet med besøget i Maniitsoq var at snakke med vælgerne og høre deres mening. Da hun havde gjort det, besluttede hun ikke at stille op ved næste valg til landstinget. Klogt, men heller ikke modigt. Marianne Jensen nåede dog hos et privat konsulentfirma at bestille en rapport betitlet "Strukturproblemer i det grønlandske sundhedsvæsen". Formodentligt har den kostet et millionbeløb. Næsten ingen har gidet læse den. Den er ellers udmærket. Der står alt det, som vi andre vidste i forvejen. Det havde været billigere at rejse til Maniitsoq og tale med nogle erfarne grønlandsmedicinere. Budgetproblemer Efterfølgeren Alfred Jakobsen har først og fremmest gjort sig bemærket ved ikke at have styr på budgettet. Det har været helt galt. Måske er det forgængernes undladelsessynder, han har måttet betale for. Han lagde ellers ud med et interessant forslag. I en tale i Landstinget mente han, at man skulle se nærmere på de penge, man brugte til grønlandske børns væksthormonbehandling. Han mente vist, at disse penge kunne bruges bedre til noget andet. Jeg skrev til ham og bakkede ham op. Han blev nærmest forskrækket, da han forstod, at han havde en meningsfælle. Han svarede, at der ville opstå et ramaskrig, hvis han blandede sig i lægers ordination af væksthormon. Så det ville han ikke. I Alfred Jakobsens embedsperiode er der blevet brugt megen tid til at snakke om telemedicin og regionalisering. Det er nærmest blevet fremstillet som om, at disse forslag kunne løse strukturproblemerne i SHV. Det kan de så langt fra. Telemedicin Den grønlandske offentlighed er blevet bibragt en forestilling om, at det fungerer godt i Nordnorge. Landstingets Sundhedsudvalg har en eller to gange været i Nordnorge for at studere telemedicin. Jeg kan fortælle, at telemedicin ikke fungerer i Nordnorge. Slet ikke. Jeg er selv lidt at en pc-nørd og synes, at telemedicin er interessant. Men større praktisk betydning har det ikke. Sygehuset i Ilulissat er for længe siden udset til at være regionssygehus. På min vej til Upernavik passerede jeg Ilulissat. Nogle håndværkere var igang med at støbe et fundament til en tilbygning til sygehuset. Det gik op for mig, hvad det drejede sig om. Jeg spurgte håndværkerne, om det var et nyt Rigshospital, de var ved at bygge. De forstod mig ikke. Et chok Da jeg forlod Maniitsoq 1. februar efterlod jeg mine lærebøger i kirurgi. Derfor måtte jeg inden afrejse til Upernavik gå ind i universitetsbogladen på Panuminstituttet over for Rigshospitalet for at købe nogle nye håndbøger i operationsteknik. Jeg blev chokeret, da det gik op for mig, at næsten alle den slags bøger nu handler om operation gennem kikkert og lignende avancerede metoder, som man kun kan beherske efter i årevis at have arbejdet på en specialafdeling. Jeg prøvede at forklare ekspeditricen, at ikke alle unge læger skulle ansættes på Rigshospitalet. Det forstod hun muligvis, men hun kunne bare sige, at de bøger, jeg var vant til bruge, var udsolgt og ikke blev efterspurgt mere. Derfor blev de heller ikke genoptrykt. Min vision Jeg ser kun een udvej for at få SHV til at fungere, og den har jeg allerede tidligere foreslået. Omdan Dronning Ingrids Hospital til et undervisningshospital i grønlandsmedicin. Først og fremmest skal der undervises i metoder i kirurgi og narkose, som kan bruges på Kysten af læger, som ikke er specialister. Man kan ikke have specialister siddende på Kysten. Der er alt for lidt arbejde. De vil kede sig, og efter et stykke tid vil de ikke længere være specialister. Formanden for Grønlands Lægekredsforening har sagt, at de omnipotente læger (læger som kan alt) uddøde ved sidste istid. Det er nok ønsketænkning. Jeg tror for øvrigt aldrig, der har været den slags læger. Selv er jeg bare sådan en læge, der ikke er særlig god til noget og ikke særlig dårlig til noget. Jeg er ganske vist pediater (børnelæge), men børn kan fejle alle de ting, som voksne kan fejle, foruden visse andre sygdomme, som kun forekommer i børnealderen. Så det med specialist må tages med et gran salt. Jeg synes alligevel, at det er hul i hovedet, at man på Sana har normeret tre narkoselægestillinger og to røntgenlægestillinger, men ingen børnelæge. Per Rosing Petersens forslag om i et hug at ansætte syv børnelæger i Grønland er selvfølgelig også vanvittigt. Hvad nu? Jeg har tidligere foreslået, at man speciale for speciale skal vedtage en plan for, hvad der skal kunne ydes af lægearbejde på Kysten, hvad der skal kunne gøres på DIH, og hvad der skal sendes videre til Rigshospitalet. Samtidigt er det vigtigt at nedbryde faggrænser. Men derfor kan man jo godt skitsere, hvilken kompetence de forskellige grupper, læger, sygeplejersker og sundhedsmedhjælpere skal have, eventuelt flere grupper. De fleste fra plejesektoren er utilfredse med lønnen. Jeg vil gerne sætte den op. Men betingelsen er, at de tilgodesete grupper vil påtage sig et større ansvar, også når det gælder diagnose og behandling af sygdomme. Når man har lyttet til fagfolkene og fundet en model for SHVs struktur efter de retningslinier, jeg har skildret, så kan man vedtage nogle undervisningsplaner for tiden der kommer, - fremfor alt bygget op omkring Dr. Ingrids Hospital. Jeg har i mange år kæmpet for et grønlandsk SHV i Grønland. Men det er bare blevet mere og mere dansk efter hjemtagelsen. Alligevel har man nedsat en selvstyrekommission og taler om grønlandsk selvstyre.