KNAPK skader Grønlands anseelse

I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere ...Men hertil kommer yderligere tilskud ...Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner

Fredag d. 1. februar 2002
Poul Krarup
Emnekreds: Erhverv, Jagt, Kultur og samfund, Love og konventioner, Miljø og natur, Politik.

Indholdsfortegnelse:
Værdien af en hvalros
De statsstøttede fangere
Fangst - et lavtlønsområde
Turismen trækker penge til
I en lille båd der gynger


Nogle af de mange millioner, der bruges på den perspektivløse støtte til det gamle fangererhverv, kunne i stedet bruges på at omskole fangerne eller sikre, at de grønlandske unge får en langt bedre uddannelse, så de kan klare sig selv i fremtiden Poul Krarup

Allerede inden den nye fuglebekendtgørelse er begyndt at virke, har KNAPK affyret en bredside mod de nye regler, der giver genlyd langt uden for Grønlands grænser. KNAPK har simpelthen opfordret til anarki ved at meddele, at man ikke agter at overholde de nye jagttider. Man vil skyde videre som altid ...

- Jeg har sagt, at hvis KNAPK fortsætter med dette, så vil tilskuddene falde bort. Det hører ingen steder hjemme. Sådan sagde landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Edward Geisler i sidste uge.

De grønlandske skatteborgere ville spare mange millioner, hvis blot nogle af tilskuddene til KNAPK-medlemmerne blev omprioriteret til andre formål.

Pengene ville måske være givet bedre ud på uddannelse, skoler, ældreomsorg eller et andet af Edward Geislers problemområder: hospitalerne.

En anden skadevirkning af KNAPK-anarkisterne - som efterhånden er ved at blive meget alvorligt problem for Grønland - er, at billedet af Grønland som et bæredygtigt samfund er gået i stykker.

Sandheden om mange års manglende forvaltning og overudnyttelse af naturen i Grønland har nået udlandet, og i sidste ende vil KNAPK-aktivisternes blokade af fremskridt på miljøområdet kunne skade såvel turismen som eksporten af både rejer, hellefisk og sælskind.

Værdien af en hvalros
- Jeg oplever i stigende grad, at især hollandske og tyske turistbureauer er meget negative overfor det næsten totale fravær af dyr i den grønlandske natur, siger direktør Søren Rasmussen, Albatros Travel i København.

- Den smule en udenlandsk turist kan se i Grønland, tåler ingen sammenligning med de enorme fuglefjelde eller andre dyr, der kan opleves i det øvrige Arktis.

- Den turistmæssige værdi af en landgangsplads for hvalrosser i Disko-bugten eller Nuuk-fjorden ville have været meget stor. Det siger Anders Vahl, der er tidligere turistchef i Nuuk, som et tankevækkende eksempel på tidligere tiders tabte muligheder.

Men det er som bekendt for sent. I forrige århundrede var der mindst 16 landgangspladser for hvalrosser på Grønlands vestkyst fra Qaanaaq til Nuuk. Faktisk holdt der hvalrosser til på Nordlandets kyst lige over for Nuuk.

I dag er der kun to pladser tilbage i Nationalparken. Dér, hvor der hverken kommer fangere eller turister.

- Der er ingen tvivl om, at en tilsvarende tilbagegang, som man har set i Grønland ikke bare for hvalros, men også for hvidhval, havterne, polarlomvie og edderfugl, ville have medført en øjeblikkelig beskyttelse i de fleste andre lande i verden. Sådan siger Jon Fjeldså, professor i biodiversitet ved Zoologisk Museum i København til Sermitsiaq, og han fortsætter:

- Selv i nogle af verdens fattigste lande i Sydamerika eller Afrika, hvor der jo er langt større sociale og økonomiske problemer end noget sted i Grønland, gør man mere for at beskytte naturen, forvalte den bæredygtigt og udvikle naturturisme.

- Det her pynter bestemt ikke på Danmarks og Grønlands image i forhold til de internationale naturbeskyttelsesaftaler som Biodiversitetskonventionen, Ramsarkonventionen og Washingtonkonventionen/CITES, siger professoren.

Landsstyret har senest i efteråret 2000 tilkendegivet, at man ville indføre fangstkvoter på "de fire store": hvalros, hvidhval, narhval og isbjørn.

Men intet er sket - og imens fokuserer udlandets øjne i stigende grad på det grønlandske samfund.

De statsstøttede fangere
De 2581 indehavere af erhvervsjagtbeviser (2000-tal) modtager en omfattende støtte fra Landskassen.

De får broderparten af tilskuddet til indhandling af sælskind, som igen i år runder de 35 millioner kroner. Dertil kommer omkring ti millioner kroner i tilskud for at gøre brændstoffet billigere. Der gives også tre-fire millioner kroner i lån til køb af joller. Disse lån afskrives med 11,5 millioner kroner årligt, da det er "rente- og afdragsfrie lån". Andre ville kalde det for en gave.

I alt betaler skatteborgerne mindst 60 millioner kroner årligt i støtte til de ca. 2.500 erhvervsfangere.

Men hertil kommer yderligere tilskud, så fangerne kan opnå særdeles fordelagtige priser på fangstredskaber, motorer og andet bådudstyr. Og dertil kommer de tilskud i millionklassen, der ydes til de hjemmestyreejede virksomheder, der videresælger fangernes fangst.

Nuka A/S har for eksempel senest modtaget ekstra otte millioner kroner til opkøb af fangstbytte lokalt ud over sit årlige tilskud på 65 millioner kroner. Og enhver grønlandsk sælskindspels, der sælges i de europæiske modebutikker, har bogstaveligt talt fået syet tusinder af støttekroner ind i foret via indhandlingstilskud og driftstilskud til Grønlands Skindindhandling og Great Greenland.

Fangst - et lavtlønsområde
Direktoratet for Miljø og Natur har allerede foretaget en foreløbig socioøkonomisk undersøgelse af fuglefangsten i Grønland. Det virker som om KNAPK sætter meget af landets omdømme over styr for småpenge:
  • Erhvervfangerens indhandling af lomvier i 1999-2000 gav fangeren en gennemsnitlig indtægt på 5.500 kr.
  • Indkomsten ved brætsalg af lomvier og edderfugle på landsplan i gennemsnit er på 2.800-3.700 kroner per fanger.
  • I for eksempel Nuuk kommune er mindre end ti fangere, ud af kommunens 173 registrerede erhvervsfangere økonomisk afhængige af fuglefangsten. KNAPK har tilsyneladende ikke orienteret sig særligt grundigt for at se, om man kunne arbejde for alternative indtægtsmuligheder for sine medlemmer.
KNAPK skal bare kigge inden for hos vores naboer på Island. Fra Island eksporteres der for eksempel edderdun for 18 millioner danske kroner årligt. Bestanden af edderfugle på Island er i fremgang, selv om man endda også indsamler deres æg.

I stedet fortsætter KNAPK ufortrødent med at bede om stadig mere i tilskud fra landskassen.

I Grønland er edderfuglebestanden gået tilbage med hele 80% indenfor de seneste 40 år. Årsagen er ifølge Grønlands Naturinstitut den meget skadelige forårsjagt, samt ulovlig ægsamling i kolonierne.

For udenlandske biologer og embedsmænd - der dog ikke ønsker at blive citeret - er det helt uforståeligt, at Hjemmestyrets embedsmænd og landsstyret ikke har taget hånd om sagen langt, langt tidligere. En vedvarende dialog med lokale fangere og beboere for at skabe forståelse for nye regler og alternative indkomstmuligheder er afgørende i Grønland har været påtrængende i mange år. Men også her svigter det ansvarlige direktorat.

Turismen trækker penge til
- Folk rejser til Grønland for at opleve renheden og den uberørte natur. Slås der huller i markedsføring af naturen og den bæredygtige fangst, vil vi blive opfattet som utroværdige. Det vil være meget alvorligt for turismen. Sådan lyder det fra Anders Vahl, tidligere direktør for Nuuk Tourism.

Men der er allerede skudt huller i glansbilledet.

- Det ville f.eks. være helt tåbeligt at arrangere fugleture i Grønland. Der er jo ingen fugle mere i forhold til, hvad der kan ses i de enorme fuglekolonier på Svalbard eller i Island, siger Søren Rasmussen, Albatros Travel.

I fremtiden stilles der store forventninger til jagtturisme. Henrik Holmskov, der har været jagtguide i Sydafrika, men nu bor i Nuuk, fortæller, at en jagtturist vil være villig til at betale 25.000 - 35.000 kr for at nedlægge en moskusokse eller et par rensdyr.

- I Canada er det endda muligt at nedlægge en isbjørn. Det er dyrt - 150.000 kr for licensen - men der er kunder i butikken! Indtægter i den størrelsesorden vil formentlig være velkomne; også i Qaanaaq, vurderer Henrik Holmskov.

Direktør for Greenland Tourism, Stig Rømer Winter udtalte i sidste uge til Sermitsiaq, at man regner med, at en fanger vil kunne tjene ca. l0.000 kr mere ved at være guide for en udenlandsk jæger på en moskusoksejagt, end ved selv at skyde og sælge kødet fra dyret til NUKA A/S.

Greenland Tourism regner med at hver udenlandsk turist bruger ca. 10.000 kroner under et ophold i Grønland. Pengene bruges på hoteller, mad, souvenirs, ture med mere. Hertil kommer så flyvebilletten. I alt anslår man, at turismen omsætter for ca. 300 millioner kr årligt i Grønland.

Turismesektoren modtager årligt lige over 22 millioner kroner fra landskassen.

I en lille båd der gynger
Arbejdsstyrken i Grønland er ikke stor. Og netop i disse år er der alvorlige flaskehalsproblemer på det grønlandske arbejdsmarked.

Gang på gang hører man, at der mangler arbejdskraft på en lang række områder: sundhedsvæsenet, skolelærere, børnehavepædagoger, byggeriet og for eksempel i fiskeindustrien. Senest har trawleren Nikoline C fra Nuuk været nødt til at hyre udenlandsk besætning, da det har været umuligt at skaffe grønlandske søfolk.

Nogle af de mange millioner, der bruges på den perspektivløse støtte til det gamle fangererhverv, kunne i stedet bruges på at omskole fangerne eller sikre, at de grønlandske unge får en langt bedre uddannelse, så de kan klare sig selv i fremtiden.

- Grønland er vist det eneste land i verden, der med offentlige midler betaler folk millioner af kroner for at gå på jagt. Paradokset bliver helt tydeligt, når det så ovenikøbet ødelægger en række vildtbestande. Sådan lyder det fra forfatteren og miljøjournalisten Kjeld Hansen, der har påvist omfattende forringelser af dyrelivet i Grønland på grund af det høje jagttryk.

Kjeld Hansens bog "Farvel til Grønlands Natur" er netop udkommet på engelsk.