Ingen er uafhængig

Vi er ikke fuldstændigt uafhængige og bliver det heller aldrig. Den standhaftige isolationspolitik, som mange stadig står for, hæmmer vore muligheder som ligeværdig part i en verden, hvor mennesker og nationer blive stadig mere afhængige af hinanden

Tirsdag d. 19. februar 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Rigsfællesskab og selvstyre.

Selvstyrekommissionen har netop holdt et seminar i Nuuk, hvori der også deltog en række eksperter udefra. Der var folk fra USA med erfaring i små landes frie associering med store. Der var en dronning fra de rigtige Cook-øer, som har en selvstyreordning med tilknytning til New Zealand. Og det var mennesker fra nær og fjern, og alle havde stor faglig viden og indsigt. AG vil i de næste par numre omtale det internationale selvstyreseminar og begynder allerede i dag, hvor vi bringer uddrag fra en rapport, som et par amerikanske forskere har udarbejdet. En af dem, Chiméne Keitner, gav sit bidrag til seminaret og forklarede blandt andet, at ingen nation i verden er uafhængig. Vi kan strengt taget ikke påberåbe os ret til at handle alene ud fra vore egne hensyn og motiver. Alt, hvad vi gør, griber ind i andre landes hverdag - mere eller mindre. Vi er ikke alene ikke vort eget land. Det meste af, hvad vi gør, influerer på andre menneskers liv andre steder. Vi ser det i briternes udledning af spildevand fra engelske atomnedbrydningsanlæg og med den europæiske udledning af tungmetaller og andre miljøgifte, som påvirker livet i arktis. Vi kan ikke røre en finger uden at påvirke verden omkring os. Den nye fuglebekendtgørelse er et godt eksempel. Vi kan ikke bare skyde løs, som vi ønsker. Vi er nødt til at tilpasse os omverdenen, fordi verden hænger sammen i ét stort system, som vi alle påvirker. Vi er ikke fuldstændigt uafhængige og bliver det heller aldrig. Den standhaftige isolationspolitik, som mange stadig står for, hæmmer vore muligheder som ligeværdig part i en verden, hvor mennesker og nationer blive stadig mere afhængige af hinanden. Det er blandt andet på den baggrund, selvstyret i Grønland skal vurderes. Og det er da også i forhold til de værdier, at der begynder at tegne sig et billede af et ansvarligt grønlandsk selvstyre, der som verdens og alle menneskers repræsentanter holder hus med ressourcerne. Som det også fremgik af konferencen, er der alligevel masser at kæmpe for, hvis vi ikke vil tromles ned af de store, som ofte bruger de små lande som trædesten i strømmen. Alt, hvad der først og fremmest berører os her i landet, skal vi her i landet først og fremmest bestemme. Hvad der kommer andre ved, må vi hitte ud af sammen med dem og under behørig hensyntagen til fred og fordragelighed i den øvrige verden. Det er vistnok det, der kaldes demokrati.