Direktoratet svigter

Det er vel også på sin plads at spørge om Grønland fortsat har råd til at finansiere 2.500 mand med to- eller trecifrede millionbeløb, når de intet bidrager til den grønlandske samfundsøkonomi. Også når der direkte mangler arbejdskraft i mange andre erhverv?

Fredag d. 22. februar 2002
Poul Krarup
Emnekreds: Jagt, Miljø og natur, Politik.

Jeg må starte med at medgive dig, at meget tyder på, at Direktoratet for Miljø og Natur (DMN) ikke er sin opgave voksen.

Fangerne kunne gå hen og få medhold i deres klage til Ombudsmanden over, at Fuglebekendtgørelsen ikke har været til høring i Fangstrådet, sådan som loven kræver. Og lov skal holdes af alle - også af Hjemmestyrets embedsmænd. I følge de oplysninger jeg har fået, har Fangstrådet aldrig nogen sinde set et udkast til Fuglebekendtgørelsen, inden den blev vedtaget af landsstyret. Fangstrådet har alene fået et par mundtlige og skriftlige orienteringer fra den ansvarlige kontorchef i DMN. Man har helt forsømt at høre rådets medlemmer. I så sprængfarlige sager - som al forvaltning af levende ressourcer er i Grønland - må og skal Hjemmestyret ikke fejle.

Og som læserne vil se andetsteds i denne avis, er man ved at begå endnu en brøler i DMN med den nye Naturbeskyttelseslov. Dette lovforslag har stort set været hemmeligholdt overfor befolkningen. Der er ikke i forbindelse med lovforslaget foregået nogen seriøs dialog eller kommunikation med verden omkring direktoratet. Det diskussionsgrundlag som DMN har lovet i flere år - en Naturredegørelse - har man aldrig fået på gaden.

Og i mellemtiden kom Kjeld Hansens bog - Farvel til Grønlands Natur.

At DMN ikke gør sit arbejde ordentligt og ikke giver tid til den offentlige debat, mindsker den folkelige forståelse for vigtigheden af det her.

Til gengæld har jeg svært ved at give dig ret i dine pseudo-videnskabelige redegørelser og forvrøvlede redegørelser omkring neokolonialisme og frontiermentalitet. Grønland er en del af det internationale samfund og må agere derefter. Er vi ved at udrydde vores egne hvidhvaler, narhvaler, hvalrosser, edderfugle og lomvier, må vi også forvente kritik udefra. Ligesom Indonesien eller Brasilien får kritik for nådeløst at fælde sine regnskove.

Fangerne må også vende sig til, at demokratiet stadig udvikler sig i Grønland, så kritikken og debatten nu også kommer indefra. Timmiaq er et eksempel på en længe tiltrængt organisation, som repræsenterer et andet natursyn i Grønland end det, der handler om at få dyrene op i gryden.

Og Leif, du bør ikke blive ved med at nægte, at mange fuglearter og hvaler er truede på grund af fangst og jagt i Grønland. Lomvierne er ikke truede af pukkelhvalerne, og de er heller ikke flyttet til Canada. Ej heller udryddes edderfuglene af, at der sejler både forbi kolonierne. Nordeuropas største edderfuglekoloni på Saltholm i Øresund har aldrig taget skade af at ligge midt på en af verdens mest befærdede sejlruter!

I stedet burde KNAPK gå i gang, som f.eks. Danmarks Jægerforbund (DJ) gjorde det for mange år siden med aktiv oplysning af egne medlemmer om jagtregler, etik og vildtforvaltning.

Men som det hele handlede om, så er det vel også på sin plads at spørge om Grønland fortsat har råd til at finansiere 2.500 mand med to- eller trecifrede millionbeløb, når de intet bidrager til den grønlandske samfundsøkonomi. Også når der direkte mangler arbejdskraft i mange andre erhverv?

Diskussionen er i hvert fald nødvendig.