Kom så med sandheden

Lars Emil Johansen har endda i et interview med AG sagt, at han hjertens gerne ville fortælle, hvad han har fået udbetalt. Hvis han måtte

Tirsdag d. 26. februar 2002
Atuagalliutit/Grønlandsposten
Emnekreds: Politik, Royal Greenland i krise.

OFFENTLIGHEDEN gøres til grin af Royal Greenland. Mens koncernen på den ene side gennem lovgivningen om aktieselskaber er lukket land for virksomhedens virkelige ejere - befolkningen - farer dens forhenværende ledere ud med halvkvædede viser, som hverken bekræftes eller afkræftes. Ikke engang af sagens hovedpersoner. Den startede som en sag om fratrædelsesordninger, som - hvad enten man er for eller imod, at erhvervslivets topfolk forgyldes - burde være behandlet professionelt og lidenskabsløst af Royal Greenlands ledelse. Men sådan gik det ikke. Uffe Ellemann-Jensen blev af den danske TV-avis spurgt direkte, om han havde kendskab til de to topchefers fratrædelse. Måske svarede han i panik, det ved vi ikke, men stående umiddelbart overfor en generalforsamling, der med det største underskud nogensinde ville blive vanskelig nok for formanden, erklærede han, at han ikke havde kendskab til fratrædelsesordningerne. Men ikke nok med det. Han gav samtidig udtryk for forargelse over det beløb, som Lars Emil Johansen fik udbetalt, og hermed satte han en bølge af debat i gang, som har efterladt befolkningen i forbløffelse. Uffe Ellemann-Jensen burde ikke have udtalt sig om Lars Emil Johansens fratrædelse. Det må han simpelthen ikke i henhold til en gensidig fortrolighedsaftale, og han stiller samtidig sin "modstander" i en meget vanskelig situation, fordi denne ikke kan forsvare sig på grund af samme aftale. Så mens debatten slår gnister af årsager, befolkningen af gode grunde ikke forstår, svækkes tilliden til Royal Greenland og til landsstyret, der repræsenterer os alle sammen. Denne sag er ikke mere en fortrolig personalesag mellem arbejdsgiver og medarbejder. Begge har allerede været alt for langt fremme i offentligheden med mere eller mindre begrundede detaljer om ansættelses- og fratrædelsesforhold, og Lars Emil Johansen har endda i et interview med AG sagt, at han hjertens gerne ville fortælle, hvad han har fået udbetalt. Hvis han måtte. Så lad os få tallene på bordet. Den gensidige fortrolighed mellem arbejdsgiver og medarbejder er allerede brudt, og det er ikke mere noget forgjort i, at begge parter enes om at give offentligheden ren besked. Og slet ikke nu, hvor landsstyret tager skridt til generelle retningslinier for kontrakter og fratrædelsesgodtgørelser for alle hjemmestyrets selskaber. Det kan aldrig være en fortrolig sag, at en medarbejder i en offentligt ejet virksomhed efter fire års ansættelse forlader den med næsten fem millioner kroner - uanset hvor mange fortilfælde, der har været.