Periode: Marts 2002

De fundne tekster vises i faldende dato-orden med de nyeste øverst

Manipulation i en meget betænkelig form

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Torsdag d. 28. marts 2002

Grønland har ellers så mange problemer, som man bør løse først, før en løsrivelse fra Danmark kan blive aktuel. Jeg kan jo nævne som eksempler, de stigende sociale problemer, de lange ventelister til en bolig, den for høje arbejdsløshed, for få unge, der få gennemført en uddannelse og for få grønlændere, der starter egen virksomhed osv.osv.. Problemer, der med garanti er medvirkende årsager til de uhyggeligt mange, ulykkelige selvmord, vi oplever i vort samfund.

Man ku’ jo prøve igen

Sermitsiaq
Onsdag d. 27. marts 2002

SIK må selvfølgelig selv bestemme, hvordan den vil agere som faglig organisation. Men skulle vi give et råd, så koncentrer jer om det faglige! Stop de mange politiske og etniske dagsordener. Sats på blot at være en god fagforening for medlemmerne.

Krags taktiske Thule-spil

Erik Holmsgaard
Onsdag d. 27. marts 2002

Eisenhowers morsomhed var et venligt men sylespidst signal om, hvor USAs smertegrænse lå, når det gjaldt den militære tilstedeværelse i Grønland. En påmindelse om, at spørgsmålet om Danmarks suverænitet over den store ø på det amerikanske kontinent ikke nødvendigvis var en given sag.

Ansvar og fairness

Keld Askær
Onsdag d. 27. marts 2002

Hvilke lande er så vore største konkurrenter? Det er Canada og Island, to lande med en effektiv og fleksibel fiskeindustri ... Mindstelønnen for en islandsk fabriksarbejder i fiskeindustrien er 62 kroner i timen. I Canada er den 63 kroner (Her har vi dog kun tallene fra år 2000) - mens den i Grønland er 66,05.

Et grønlandsk sundhedsvæsen

Finn G. Becker-Christensen
Onsdag d. 27. marts 2002

Som distriktslæge på Kysten vil jeg hellere undvære lægekolleger end dygtige sundhedsmedhjælpere. For min skyld må man gerne give dem titel af sygeplejersker. Bare de vil se bort fra danske faggrænser. Det vil de eller tør de ikke, når de har været vejen rundt om Peqqissaanermut Ilininniarfik (PI)

Tid til forsoning

Asii Chemnitz Narup
Onsdag d. 27. marts 2002

Erfaringer fra andre lande viser, at forsoningsprocessen får den meste helende effekt, hvis offer og krænker mødes. Hovedformålet er ikke at tage stilling til spørgsmålet om skyld. Et forsoningsmøde har gjort det lettere at lære af hændelsen, så overgrebene ikke gentages.

Acceptabel dårlig opførsel?

Per Harry Hansen
Tirsdag d. 26. marts 2002

På lægekliniken hver dag mindst én, der havde fået bank. Hver uge mindst én knivskadet. Hver måned mindst én skudskadet. Det var fint at se grønlandsk ud og tale grønlandsk. Det var meget uheldigt at se grønlandsk ud og ikke kunne tale grønlandsk.

Grønland kan, når Grønland vil

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 26. marts 2002

250 BØRN, der bør på døgninstitution og kommer på en venteliste, der er så lang, at de ikke mere er børn, når det bliver deres tur.

Racisme blandt unge i Nuuk

Irene Jeppson
Lørdag d. 23. marts 2002

På vej mod Rock Cafeén så vi to politibiler komme kørende lige så stille. De kørte forbi forsamlingshuset. Der var flere unge der råbte til dem, at de skulle stoppe, men de kørte blot videre.

Børn på katastrofekurs

Sermitsiaq
Fredag d. 22. marts 2002

Under disse vinterlege, som i realiteten blot er et stort sports- og kulturstævne for børn i Arktis, sidder 150 glemte børn ude i den grønlandske virkelighed. Disse børn er langt væk fra rampelyset i Arctic Winter Games og så omsorgssvigtede, at de må anbringes uden for det, der burde være deres tryghed i tilværelsen: Et hjem.

Vidunderlige AWG

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 22. marts 2002

Det ved de unge. Det er dem, der rejser ud og møder verdens mangfoldighed. Det er dem, der prøver kræfter med hinanden og slås for sig selv og nationen, men det er også dem, der knytter venskaberne ved store stævner som Arctic Winter Games.

Stop op og kig indad

Carla Lynge
Fredag d. 22. marts 2002

Der har været boligmangel i flere år i mange byer, men vupti - så står der en stor flot hal i Nuuk til mange penge. Den kan vel bruges som et herberg eller aktivitetscenter efter Arctic Winter Games til de mange hjemløse!

Der skal være plads til os alle i debatten

Rune Broberg
Fredag d. 22. marts 2002

Hvad bliver det næste? Dem, der er af blandet ægteskab og dermed kun er halvt grønlandske, må måske gerne sige deres mening, men de må ikke sige den så højt som dig, og de skal helst bukke hovedet, når de siger den i 100 procent grønlænderes selskab, fordi de kun er halvblods.

Så er Jess G. ude med pisken

Peter Holm
Fredag d. 22. marts 2002

Desværre hjælper det ikke meget, at Grønland har tre gymnasier til 56.000 mennesker, når de reelle resultater i antal studenter er så sørgeligt lavt som 125 i snit om året

Fordrejning af Jens Lyberths forslag

Jess G. Berthelsen, Formand for SIK
Fredag d. 22. marts 2002

Du skriver også i dit indlæg, at vi skal give uddannede grønlændere ordentlige boligforhold. Det er så nemt at sige, og jeg er ikke i tvivl om, at Jens Lyberth gerne vil opfylde dette behov, men det er svært i dag, for de tilkaldte står i forreste række og får de bedste boliger.

Naturen og de levende ressourcer endnu engang

Leif Fontaine, Formand for KNAPK
Fredag d. 22. marts 2002

Man må huske på, at fangererhvervet er en livsstil, der gennem årtusinder og indtil i dag er en levevej, som er udviklet af generationer og som er en del af vores kultur. At betragte fangererhvervet på den måde giver i sig selv en respekt, som man ikke kan vurdere i penge.

Udbud og efterspørgsel i tandplejen

Martin Bagger
Fredag d. 22. marts 2002

Jeg så gerne at tandplejens bevillinger blev øget mærkbart - indenfor en årrække fordoblet, og at der blev afsat et antal millioner til klinikbyggeri. Hvorvidt det er realistisk vil jeg lade andre afgøre, men vil som tandlæge anbefale, at der i hvert tilfælde tages stilling til, hvad man har tænkt sig med tandplejen.

Hvor køber du din sygeplejerske?

Birtha Bianco
Fredag d. 22. marts 2002

Det hedder videre, at driftsudgifterne typisk er steget mere end planlagt, og at der ikke i tilstrækkelig grad tages langsigtede hensyn. Den bevidstløse brug af vikarbureaupersonale er et skoleeksempel herpå.

Samlet tiltag mod tuberkulose

Edward Geisler
Fredag d. 22. marts 2002

Tuberkulosen er »blot« en markør for hvordan mennesker lever og har det. Det, der skal samarbejdes om er bedre vandforsyning, bedre ernæring, forbedring af hygiejniske forhold, renovering af eksisterende boliger, mulighed for nybyggere af selvbyggerhuse, forbedring af de sociale forhold generelt ...

Dansk er stadig adgang til uddannelse

Karen Langgård
Fredag d. 22. marts 2002

Og netop fordi grønlandiseringspolitikken har som mål at skabe et grønlandsksproget Grønland, så kan man arbejde frem mod, at dansk forsvinder.

»Karalit« - siden hvornår?

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 22. marts 2002

En anden teori går ud på, at ordet »karalit« måske stammer fra europæisk »skrivebordsgeografi«. I et håndskrift fra 1400-tallet optegnes en række folkeslag på den anden side af Norge begyndende med kareler, derefter finner og bjarmere.

Peqqissaanermik Ilinniarfik fortjener al mulig opbakning

Lene Gissel
Fredag d. 22. marts 2002

Nu er der lys forude, takket være en ihærdig, vedholdende og fremsynet indsats på flere planer i det grønlandske sundhedsvæsen. Med Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, som base, er der til dato uddannet 41 sygeplejersker, omkring 200 sundhedshjælpere, samt snart 38 sundhedsassistenter

Det var dog ligegodt .....

Ole Lennert Poulsen
Søndag d. 17. marts 2002

Det skræmmer mig, at du ikke vil erkende hash problemet her i dagens Grønland. Du som burde vide meget mere end gennemsnittet, du som burde vide, hvor meget sundhedsvæsenet belastes af de sjæle, der efter længere tids brug af rusmidlet har udviklet psykose.

Udvalgets sammensætning og kommissorium

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre.

Kapitel 5. Finanspolitiken

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Det rådgivende udvalg skal endvidere anbefale, at der gennemføres en stærkere prioritering blandt driftsudgifterne, så det bliver muligt at sikre kvalitetsforbedringer på folkeskoleområdet og andre områder af særlig betydning for den fremtidige vækst.

Kapitel 4. Økonomisk politik

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Der er imidlertid risiko for, at de svagere konjunkturudsigter kan føre til, at kortsigtede overvejelser kommer til at blokere for reformprocessen, som af natur er langsigtet. Svaret på lavere rejepriser og andre problemer i fiskeriet er imidlertid ikke at opgive arbejdet med at forbedre strukturerne i økonomien.

Kapitel 3. Den økonomiske situation

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Udviklingen i de hjemmestyreejede selskaber og konjunkturudviklingen hænger sammen. Således kunne de 6 største hjemmestyreejede selskaber i 1998 for første gang melde om overskud i samme år, og dette er gentaget i 1999 og 2000 ... jf. tabel 3.7.1. Set under ét er resultaterne dog fortsat utilfredsstillende, og forrentningen af aktionærernes (dvs. hjemmestyrets) kapital er med andre ord lav. Det skyldes især den skuffende udvikling i Royal Greenland

Kapitel 2. Sociale forhold

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Ud fra hensynene til Grønlands langsigtede udviklingsmuligheder og de enkelte borgeres beskæftigelsesmuligheder og livsvilkår bør der lægges vægt på at højne uddannelsesniveauet ved at sikre, at stadig flere unge opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bl.a. medvirke til, at højtlønnede jobs i højere grad besættes af hjemmehørende frem for af tilkaldt arbejdskraft.

Kapitel 1: Sammenfatning og anbefalinger

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Efter en række år i begyndelsen af 1990’erne med fald i produktionen har der været positiv økonomisk vækst hvert år siden 1994. Særligt i 1998 og 1999 var fremgangen i økonomien meget kraftig med årlige vækstrater på 7-8 pct. Hermed blev niveauet for BNP (målt i faste priser) højere end det hidtidige økonomiske højdepunkt fra 1989

Beretning 2002 fra Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands Økonomi
Søndag d. 17. marts 2002

Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi blev nedsat af statsministeren i august 1988. Udvalget har til opgave at følge den økonomiske udvikling i Grønland og afgive beretninger herom til statsministeren og Grønlands Hjemmestyre

Kalaallit siden hvornår?

Finn Lynge
Fredag d. 15. marts 2002

Og er det i øvrigt ikke hele inuitområdet, fra Tjukotka til Ittoqqortoormiit, som retteligt er Inuit Nunaat?

Uddannelse igen

Sermitsiaq
Fredag d. 15. marts 2002

Resultatet er dyre og alt for ofte dårlige uddannelser. Ingen af uddannelsesinstitutionerne får de ressourcer, der reelt er brug for. Men ingen tør kritisere systemet, for så bliver de fyret. Sådan fungerer den grønlandske ytringsfrihed nemlig.

Husker bankerne Tuusi?

Erik Holmsgaard
Fredag d. 15. marts 2002

Men er bankerne trygge? Er de trygge ved, at den bestyrelse, som nu siger, at den vil arbejde for at frigøre Royal Greenland for politiske bindinger, selv er bundet op af de politiske magthavere? At næstformanden hedder Josef Motzfeldt - ham, der sagde, at de offentligt ejede aktieselskabers gæld, var bankernes eget problem.

Volumentaksering

Anton M. Christoffersen
Fredag d. 15. marts 2002

I fremtiden vil hver enkel teletjeneste ikke have »sine egne« faste kredsløb i »trafikmaskinen« mellem byerne og til udlandet. Der vil i princippet kun være »et meget stort fast kredsløb« som alle teletjenesterne er fælles om at benytte. Telefon-, TV-, radio-, internet- og datasignalerne bliver alle delt op i små datapakker som flyder gennem det »store faste kredsløb« med hver sin adresse, som fortæller, hvor datapakken skal afleveres.

Vækst i Maniitsoq

Finn G. Becker-Christensen
Fredag d. 15. marts 2002

I visse perioder vokser børn hurtigere end i andre perioder. Allerhurtigst vokser børn i spædbarnsalderen. Det første leveår vokser børn cirka 25 centimeter. I begyndelsen af skolealderen vokser børn cirka seks centimeter per år. Ved puberteten vokser børn igen hurtigere.

Grønland klarer sig faktisk meget godt

Gorm Winther, Professor ved Aalborg Universitet
Fredag d. 15. marts 2002

Alle nordlige regionale økonomier fra Alaska, de nye nordvestterritorier, Nunavut, Nordskandinavien og det nordlige Rusland er kendetegnet ved en høj grad af offentligt engagement og et samspil mellem det offentlige og det private.

Hva’ så med mig, hr. Lyberth

Sara T. Nedergaard
Fredag d. 15. marts 2002

Og til dig, fru borgmester Davidsen: hvori består det »spændende« i hr. Lyberths forslag? - Hvis du er citeret korrekt skulle du tage at hoppe ned fra den pind, hvor du sidder.

Tænk lige engang!

Jørgen Boassen
Fredag d. 15. marts 2002

Det er på tide, at de skal høre os og respektere os. Det er vores land. Og hvis de ikke kan lide tanken om, at vi bliver selvstændige, taler grønlandsk og gør dette land lettere for os, kan de bare rejse hjem.

Bygder må nedlægges

Tønnes O.K. Berthelsen
Fredag d. 15. marts 2002

Et Grønland med en befolkning der til stadighed ønsker mere selvstændighed må nødvendigvis indse, at denne aspiration forudsætter radikale ændringer på bosætningsmønstret ...

Hvor svært kan det være?

Heidi M. Davidsen
Fredag d. 15. marts 2002

Desværre er det en realitet, at stadig mange forældre overlader »opdragelsen« til skolen og det offentlige system. Og det er for det meste disse børn, som skaber problemer for andre børn med (hvad skal man sige) »et problemfrit hjem«!

Tid til kvindekamp

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 12. marts 2002

Da sekretæren for Fællesforeningen af Krisecentre, Aleqa Adolfsen, forleden måtte svare Radioavisen på, hvorfor kvinderne ikke gik på barrikaderne på den internationale kampdag, svarede hun, at de ikke har tid. - Kvinderne har jo arbejde, hjem, børn og desuden et privatliv at tage sig af, sagde hun.

Tuberkulosen i Nanortalik

Asii Chemnitz Narup
Tirsdag d. 12. marts 2002

Forekomsten af tuberkulose i Grønland kræver fortsat stor opmærksomhed fra sundhedsvæsnet og de bevilgende myndigheder. Der er specielt grundlag for stor opmærksomhed omkring Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Upernavik distrikt

Et Sprognævn - skræmt af udviklingen

F. Hansen
Mandag d. 11. marts 2002

Man laver et eller andet der kaldes - sprognævn - der praktisk talt er skræmt af udviklingen. Jeg må sige at jeg kan læse den gamle skrivemåde. Man græmmes over f.eks. det offentliges hjemmesider.

Landsstyrets Politisk-Økonomiske Beretning 2002

Landsstyreområdet for Økonomi
Mandag d. 11. marts 2002

Konjunkturerne for den grønlandske økonomi synes at have toppet. Efter at den grønlandske økonomi i en årrække har været præget af højkonjunktur, er der nu begyndende tegn på, at Grønland er på vej mod en periode med aftagende vækst.

PUISI A/S må få konsekvenser

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

Politikerne må indføre et "skandale-stop" som man i Danmark har indført et skatte-stop. Grønland har ikke råd til flere skandaler ...

Prestige-projektet Inussivik

Steen R. Jeppson
Søndag d. 10. marts 2002

I Nuuk med en befolkning på godt 14.000, har man for et par år siden fået kulturhuset Katuaq. Man har Nuuk sportshal, hoteller er skudt op med bl.a konferencemuligheder, og i 2003 skulle en ny svømmehal også stå parat

Centrum for nytænkning

Sermitsiaq
Fredag d. 8. marts 2002

Her handler det om den stærkes overlevelse (på bekostning af den svage, forstås). Små lande kommer i klemme. Små lande, som end ikke kan føre deres egen udenrigspolitik kommer endnu mere i klemme. Og mest i klemme kommer både små og store fattige lande, som for en ussel betaling ofte forsyner den rige verden med vores overflod

Terror og køkultur

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 8. marts 2002

Alle disse voldsmagere, der vil stå forrest i køen, forpester vor verden. Men hvor fristende det end er, løser vi ingen problemer ved at stikke dem én. Vi må holde hænderne i lommen og snakke os til rette.

Dobbeltsproget

William Smith
Fredag d. 8. marts 2002

At tale modersmål er vel som ordet antyder, noget ens forældre tager sig af, at man får det lidt justeret i skolen, er vel også fint, men at hun ikke har lært at tale dansk og engelsk, flydende, er for mig uforståeligt.

Inuit ikke kalaallit

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 8. marts 2002

"Kalaallit - grønlændere - denne folkebetegnelse er meget sen, vel egentlig først almindelig i dette århundrede (1900-tallet). Selv har middelalderens eskimoer kaldt sig "mennesker," inuit

Bland dig uden om

Hans Peter Mørch
Fredag d. 8. marts 2002

I Danmark ved jeg, at der er en racistisk parti, som styres af Pia Kjærsgård. Hun er valgt ind i Folketinget af danskere, og hun støtter en regering, hvorfra man styrer et folkefærd fra et land som er en stat, mens vi i Grønland kun er en koloni under den stat. Så lad vær med at kalde os racister.

Naturdirektoratet på rette spor

Bjarne Petersen
Hans J Høyer
Fredag d. 8. marts 2002

Landsstyret har faktisk allerede i dag en praksis i forbindelse med arealtildelinger, hvor der som standardvilkår fastsættes, at en hytte ikke må placeres tættere end 100 meter fra elve. Og en kommune anbefaler, at arealtildelinger til hytter i det åbne land sker på vilkår af, at der holdes en afstand på minimum 200 meter til elve og søer.

Fangernes organisation og medansvaret

Daniel Thorleifsen
Fredag d. 8. marts 2002

KNAPK har ellers en repræsentant i bestyrelsen for Naturinstituttet. Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse, herunder fastlæggelse af hvilke levende ressourcer (her fugle), der skal foretages undersøgelser over for, og hvornår, hvor og i hvor stort et omfang. Derfor er det ikke korrekt at sige, at fangerne ikke inddrages i planlægning og beslutninger

Grønlands natur - et fælles ansvar

Troels Romby Larsen
Fredag d. 8. marts 2002

Myten om det oprindelige folks bæredygtige kultur, sammenholdt med ønsket om ikke yderligere at gøre skade på et i forvejen betrængt fangererhverv, afholdt både landets egne borgere samt udenlandske miljøorganisationer og forskningsinstitutter fra at udtale sig særlig kritisk om Grønland.

Bonus i forkerte lommer

Erik Holmsgaard
Fredag d. 8. marts 2002

Der er tale om transaktioner, der spænder fra fejlslagne investeringer og hidtil hemmeligholdte garantier i Norge og Canada over den aktuelle og brandvarme sag i Italien til tvivlsomme virksomhedshandler og vennetjenester her i Grønland.

Grønlands fremtidige flytrafikstruktur

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Derudover kan det også vise sig fordelagtigt at etablere en landingsbane i Qaqortoq på 1199 meter, som kan overtage rollen som indfaldsport til Sydgrønland, på bekostning af Narsarsuaq.

Urimelige lånevilkår lig med urimelig boligudgift

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Under mit besøg i Island for nylig erfarede jeg, at den Islandske Boligfond yder realkreditlignende lån til 5,3% og med en løbetid på op til 40 år ... Derfor tror jeg ikke, at jeg er den eneste, som finder det aldeles uacceptabelt, at de finansieringsinstitutter, der lever af det Grønlandske samfund på dette område, ikke er deres opgave og ansvar voksen.

Ny prispolitik hos Tele Greenland A/S kan dræbe det grønlandske IT potentiale

Klaus Georg Hansen, cand. mag i etnografi
Fredag d. 8. marts 2002

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at en ændring af Tele Greenlands nuværende pris- og produktpolitik er en af forudsætningerne for at vi kan få større selvstyre i Grønland.

Boligsikring ikke fjernet

Jørgen Wæver Johansen
Fredag d. 8. marts 2002

Mads Peter Grønvold giver et andet eksempel med et pensionistpar med en indkomst på godt 8.000 kroner om måneden. Også et pensionistpar med en sådan indkomst kan få boligsikring, hvis der ikke er andre indkomster i husstanden.

Fornyelse, forenkling og forandring - hvordan?

Johannes Kyed
Fredag d. 8. marts 2002

Vi må erkende, at det er en samfundsstruktur der er post-kolonialistisk. En struktur der ubarmhjertigt stiler højt og flot, men bl.a. med store menneskelige omkostninger til følge. Åndelige og sundhedsmæssige omkostninger, der eksempelvis i stor udstrækning udspringer af alkoholforbruget, social nød og ganske almindeligt stress. Hvordan kan hjemmestyret retfærdiggøre sine forsøg på at forbedre sundhed og velfærd for folket, når det samtidigt delvis finansierer det fra de samme folks forbrug eller misbrug af ovennævnte?

Jeg vil fortsat meget gerne høre hvad din holdning er til Universitetsparken?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlands økonomi er inde i en langstrakt krise, og hvor det samtidig er svært at se nogen vej ud af krisen. Grønlandsbanken er den sidste i rækken af organisationer, der har advaret om økonomisk kuling over Grønland, hvis ikke Landsstyret - populært sagt - tager skeen i den anden hånd

Royal Greenland-overskud

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Tirsdag d. 5. marts 2002

Derfor kommer der med garanti en konflikt mellem koncernen og politikerne. Hvis ikke Keld Askær render hovedet mod muren med sin nye bestyrelse. For hvordan stiller den sig til politisk indblanding? Får han den med sig, eller er den politikernes marionetter?

Ingen ønsker undervisning

Christian Schultz-Lorentzen
Tirsdag d. 5. marts 2002

Grønlandske forældre ønsker tilsyneladende ikke at lade deres børn få særskilt undervisning i det grønlandske sprog, så de kan bevare den sproglige identitet og udbygge det sociale netværk med jævnaldrende fjernt fra hjemlandet

Er vi i gang med en molbohistorie?

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

For det eneste, der sker med sådan et tiltag er, at det offentlige skaber konkurrenceforvridning i forhold til den hårdtarbejdende, selvstændige fisker og tager derved brødet fra folket og er det virkelig den politik, som landets etablerede partier vil køre?

Engang mere om de mange lig, der er i lasten efter Lars Emil og alle de andre

Per Berthelsen, landstingsmedlem, Siumut, politisk ordfører
Fredag d. 1. marts 2002

Det er bestyrelsen, der skal ansætte direktionen, så hvis der er foregået noget, som bestyrelsen ikke er blevet orienteret om eller vidende om - bl.a. en " gylden fratrædelsesgodtgørelse" til en vicekoncernchef, så er det en ugyldig aftale, (og) ... bestyrelsen (må) kræve ulovlige udbetalinger tilbagebetalt

En ufredsommelig grønlænder

Sermitsiaq
Fredag d. 1. marts 2002

Det er ikke os bekendt, at Uffe Ellemann-Jensen har gjort forsøg på at løbe fra dette ansvar. Spørgsmålet er imidlertid, om Ellemann og Wilhjelm og Heinesen og alle de andre bestyrelsesmedlemmer blev informeret korrekt af selskabets direktion, som indtil for få måneder siden bestod af Ole Ramlau-Hansen og Lars Emil Johansen

Lars Emil kritiserer Uffe for ikke at have gjort noget

Lars-Emil Johansen, medlem af Folketinget for Siumut
Fredag d. 1. marts 2002

jeg er faktisk så »ufredsommelig« en grønlænder, at jeg kræver de samme rettigheder som hvide erhvervschefer - og hvide politikere. Jeg kræver nemlig normale anstændige kontrakter til mig selv og mine landsmænd og fuld indflydelse på den sikkerhedspolitik, som føres i mit land.

Millionærer fra en tom kasse

Karl Therkelsen
Fredag d. 1. marts 2002

Hvem glemmer ikke, at hr. nu folketingsmedlem Lars Emil Johansen med direktionen for godt et år siden udtalte, at koncernens ledelse arbejder på at »fordoble« årets (år 2000) overskud til 60 mio kroner for år 2001 ...Nu har realiteterne set dagens lys - med et meget negativt resultat og 330 millioner kroner ringere end ledelsen/bestyrelsen havde sat næsen op efter.

Er de »gyldne håndtryk« gyldige?

Otto Steenholdt
Fredag d. 1. marts 2002

Det er således også det grønlandske samfund, der har betalt Ole Ramlau-Hansens og Lars Emil Johansens fratrædelsesgodtgørelser. Hvis de to herrers gyldne håndtryk ligger udover, hvad der må betragtes som sædvanligt, og hvis de ydermere er udbetalt i henhold til en aftale, som er ugyldig, må det være i samfundets interesse, at de udbetalte beløb i rimeligt omfang kræves tilbagebetalt

Selvstyre er løsning på problemerne

Jørgen Fleischer, Redaktør
Fredag d. 1. marts 2002

Den senere tids begivenheder har revideret opfattelsen af, hvorfor det grønlandske samfund kæmper med så mange problemer.

Det fordrukne livssyn

Naja A. Lund
Fredag d. 1. marts 2002

Hvordan skal vi som en nation blive selvstændige, når vi ikke engang kan overkomme opgaven som forældre, den vigtigste og mest fundamentale opgave i vort liv og for vort fremtid - børnene

Børn og unge er også en levende ressource

Asii Chemnitz Narup
Fredag d. 1. marts 2002

Selv om det ikke er de fleste børn, der lever kummerligt, set i forhold til alle børn i hele Grønland, så er til gengæld de overgreb og svigt de udsættes for af en så alvorlig karakter, at disse børns fysiske og eller psykiske sundhed og udvikling er i fare. Vi har grund til at frygte, at antallet af børn i farezonen er stigende

Erhvervsudvikling på bekostning af hvad?

Ian N. Wennerfeldt
Fredag d. 1. marts 2002

... alligevel synes matematikken at tale sit tydelige sprog: Hvis ikke antallet af tilkaldte skal forøges yderligere, kan en reel erhvervsudvikling og etablering af nye arbejdspladser kun ske på bekostning af eksisterende stillinger og samfundsfunktioner

Snak uden resultater er trættende!

Ole Møller
Fredag d. 1. marts 2002

Deportationen til Danmark går også hårdt ud over de pårørende, der efterlades hjemme i Grønland, og på den måde begynder man at afsone den hårdeste dom, der er helt igennem uacceptabel og som må løses hurtigst muligt

Giv de unge fiskere en chance!

Anthon Frederiksen, Landsstyremedlem for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø
Fredag d. 1. marts 2002

Hvorfor traf du en helt anden beslutning da du kom tilbage til Nuuk efter at have opført dig forstående overfor fiskerne i forbindelse med høringerne omkring garnfiskeriet efter hellefisk og mødet med fiskeriets repræsentanter i Ilulissat?

Giv KNR større frihed

Thomas Ludvigsen
Fredag d. 1. marts 2002

Det var vel næppe heller ideen med KNR, at institutionen skulle være smagsdommer og bestemme hvilke udsendelser, der ville være interessante for brugerne at se

Bliv ved med at debattere fuglebekendtgørelsen

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Enhver der bor eller har boet her højt mod nord må være klar over hvor ubrugelig fuglebekendtgørelsen er. Man vil udelukke fangsten på fugle, som overhovedet er ikke fare for at blive udryddet

Hvad er der blevet af den fælles ånd i IA?

Peter Petersen
Fredag d. 1. marts 2002

Vi ser nemlig i højere grad at europæernes fodspor er blevet hængende, ligesom årsagen til råddenskaben skyldes én ting alene: Partiet Inuit Ataqatigiit er blevet svækket og svækkes stadigvæk, og er blevet underdanigt ...

Det rabler for Jens Lyberth

Peter Holm
Fredag d. 1. marts 2002

PS.: Jeg så forleden et læserbrev i Jyllandsposten, hvor en læser spørger, om der på Grønland er ved at udvikle sig en Zimbabwesering med Lars Emil som ny Mugabe - denne læser kender nok ikke Jens Lyberth.

Ingen penge til bolig

Atuagalliutit/Grønlandsposten
Fredag d. 1. marts 2002

Det er rigtigt, at 115 millioner kroner er et helt urimelig udestående, men størsteparten er altså opbygget af mennesker med en husstandsindkomst på mindre end 128.000 kroner, og så i et land, hvor en indkøbsvogn med daglige fornødenheder koster mere end 1.000 kroner. Det er altså mennesker, der har 10.000 kroner om måneden - før skat - til alle nødvendigheder