Tiden moden til at afskaffe de grønlandske partier

Folkets ret til frie valg bevares ved, at de vælger deres repræsentant til underhuset fra organerne! Her bliver ministeren/ repræsentanten, om man vil, for sundhed, trafik o.s.v. valgt direkte ind fra kandidaterne. Det er repræsentanterne som skal godkende lovene i samråd med overhuset og det respektive organ

Fredag d. 19. april 2002
Johannes Kyed
Emnekreds: Politik.

PARTIPOLITIK er ved at være udfaset. Tiden er moden til et skift. Idag har vi 18 kommuner, hvor der "tilfældigvis" er dækket op til liberalisme her, socialisme der og kapitalisme alle vegne. Det du’r ikke længere i et moderne samfund. Partimelodierne er fløjet. Musikerne kan ikke længere harmonere. Især ikke i et land med så få indbyggere, og en livsstil der er ekstremt påvirket udefra. Det er på tide at få et remix. Dernæst kan vi lave vores helt egen melodi, med helt nye musikere. Udviklingen viser os, at fremtiden er baseret på individuel viden. Og ved at samle et kollektiv af samme interessesfærer, vil vi opbygge menneskelige vidensbanke, der med solid baggrund i deres stillingtagen til forskellige problemer vil kunne løse opgaver på et højt og værdigt plan. Til det behøves ingen partier!! Det kræver viden og engagement. Viden opbygget af uddannelser og erfaring. Engagement på baggrund af lyst, vilje og ikke mindst behov. Jeg tror virkelig ikke på, at der er ret mange unge mennesker, der vil engagere sig i Grønlands politik i dets nuværende form. Så her er et fremtidsperspektiv, en vision. Forestil jer, at dette er om 2-3 valgperioder... EN KERNE af unge mennesker lader sig vælge ind i de nuværende partier. De har alle ét fælles mål. At trække stikket ud for den "sød-sure" musik, opbygge højspændning, sætte nyt stik i og bringe nye toner frem. Langsomt men sikkert gennemtrumfer de unge en plan for den fremtidige styreform. Det indebærer minimal administration, men maksimal indflydelse... Helt ude i yderpunkterne. Nuværende parti-ræve og administrationsryttere stritter imod. De kæmper med næb og klør for at bevare det gamle, mest af frygt for at blive sparket ud i den arktiske kulde. De har endnu ikke hørt resten af planen. Det nye system har brug for dem!! En chokbølge breder sig som ringe i havet. Hva’ ska’ vi med dem!?, råber folket. Jo, de har haft indflydelse på dit liv på godt og ondt de seneste årtier, så hvorfor ikke drage nytte af deres erfaringer, og undgå at begå samme fejl! De "gamle" skal nu være en del af "ældrerådet", en slags overhus med ældre politikere, der dog ikke skal have en egentlig magt. De skal komme med råd og måske formaninger indimellem. Derfor skal de følge med i beslutningsprocesserne med gensidig respekt. Beslutningsprocesserne skal ende i det led der nu skal hedde "repræsentanternes råd". En slags underhus. Det skal bestå af folk der er valgt ind fra de organer (vidensbanke) som nu er samfundets grundsten. Grundstenene vil være de grene i samfundet som hidrører og påvirker vores daglige gang. Det er her at beslutningsprocesserne er aktiveret gennem viden og engagement. Det kommer til at ske i organet for miljø og natur, sundhed, trafik og infrastruktur, m.m. Nogenlunde som de nuværende direktorater, men med dén afgørende forskel, at det er ude i disse organer, at lovpakkerne skræddersys gennem nye demokratiske principper, som bygger på processer, behovsstyring og nærkontakt. Og det er organerne der får det fulde ansvar for lovene. Det er alle medarbejdere i organerne som nu skal løfte byrderne, og de får det fulde ansvar for den ros eller de ris, som de nye love vil bringe. Folkets ret til frie valg bevares ved, at de vælger deres repræsentant til underhuset fra organerne! Her bliver ministeren/ repræsentanten, om man vil, for sundhed, trafik o.s.v. valgt direkte ind fra kandidaterne. Det er repræsentanterne som skal godkende lovene i samråd med overhuset og det respektive organ. For nu skal vi til at stemme på folk, der brænder for at være ministre eller repræsentanter for miljø og natur, sundhed, kultur og så videre. Vi vil undgå personificeringer af problemstillinger bare fordi man er liberalist, socialist eller kapitalist, i opposition eller i flertal, intriger imellem partierne, splittelser internt i partierne, alt sammen noget, der i sidste ende er bremsende for enhver "politisk" udvikling og nyskabelse i vort lille samfund.