Studerendes vilkår forringes

Redegørelsen foreslår besparelser af følgende tilskud: bøger, bus- og togkort, behandlingsudgifter, bagageovervægt og godstransport. Disse besparelser vil KIIIP godtgøre med en ændring af årslånet på Kr. 6000,- til et månedligt lån på Kr. 2000,-, dvs. et lån på Kr. 24.000- om året. At gældsætte sig er en forringelse af de studerendes levevilkår, ikke en forbedring

Fredag d. 3. maj 2002
Karen H. Filskov
Emnekreds: Politik, Uddannelse.

DKIKs Seminar 2002 blev i år afholdt i en hytte ca. 35 km nordøst for Odense den 19. - 21. april, hvor emnet var "Informations Seminar vedr. Uddannelsesstøttereformen (USR) og Grønlands Erhvervsliv".

Der deltog 38 grønlandske studerende og 5 eksterne, hvor DKIK endnu engang vil takke, Karsten Klausen fra KIIIP, Naja Lyberth fra Danmarkskontoret, studerende Thomas Mogensen, folketingsmedlem Kuupik Kleist, sekretær Jacob Lyberth og ikke mindst de studerende, der deltog på seminaret, mange gange for jeres deltagelse.

Seminaret blev åbnet ved DKIKs formand Karen H. Filskov med en velkomst til deltagerne, hvorefter DKIKs næstformand Aviaaja K. Poulsen holdt oplæg vedr. historien bag uddannelsesstøttereformen samt DKIKs bemærkninger til en ny uddannelsesstøttereform.

Karsten Klausen holdt et oplæg om KIIIPs redegørelse vedr. USR, hvilken der var mange spørgsmål til, eftersom de fleste studerende ikke kunne se, hvorfor der skulle indføres et nyt uddannelsessystem, i stedet for at forbedre det eksisterende.

DKIK retter stærk kritik imod redegørelsen og ikke mindst selve ideen om at skulle spare på uddannelsesområdet. DKIK mener, at uddannelse er en investering, ikke en udgift.

Det skal nævnes, at den nye USR bunder i en besparelse på 15 millioner kroner i uddannelsessektoren, hvor der i KIIIPs redegørelse står skrevet, at de studerendes vilkår generelt ikke skal forringes.

DKIK mener, at der vil ske en væsentlig forringelse af de studerendes levevilkår ved gennemførelse af KIIIPs redegørelse, eftersom redegørelsen foreslår besparelser af følgende tilskud: bøger, bus- og togkort, behandlingsudgifter, bagageovervægt og godstransport. Disse besparelser vil KIIIP godtgøre med en ændring af årslånet på Kr. 6000,- til et månedligt lån på Kr. 2000,-, dvs. et lån på Kr. 24.000- om året. At gældsætte sig er en forringelse af de studerendes levevilkår, ikke en forbedring.

Udgifter til bøger løber ofte op i mange tusinde kroner pr. semester, derfor ville dette tilskud være svært at klare sig foruden.

Tandlæge: under KIIIPs redegørelse vil det ikke længere være muligt for grønlandske studerende at få dækket nogen former for tandlægebehandling, hvilket er en direkte forskelsbehandling mellem grønlandske studerende i Danmark og Grønland. Det er utrygt at være studerende i en hverdag, hvor en eventuel tandskade er ensbetydende med, at man ikke har penge til mad resten af måneden.

Bus- og togkort: ca. 30 procent af de nye studerende får tildelt bolig langt fra uddannelsesstedet, derfor bør dette tilskud ikke skæres bort.

Fjernelsen af de forskellige tilskud beløber sig til omkring én million kroner om året for Grønlands Hjemmestyre, hvilke kan spares væk andetsteds; disse goder betyder utroligt meget for en studerende i Danmark, da blandt andet boligudgifterne er ekstremt høje i de store uddannelsesbyer i forhold til Grønland.

Til sammenligning kan det bemærkes, at KIIIP har brugt 15 millioner kroner på udarbejdelse af redegørelsen vedrørende USR, hvilket ville svare til 15 års goder for de grønlandske studerende i Danmark.

Med andre ord vil KIIIP forringe de grønlandske studerende i Danmarks vilkår væsentligt, og det på trods af, at DKIK samt uddannelsesvejlederne fra det Grønlandske Hus i Århus har argumenteret stærkt imod dette. Landstingsmedlemmet for økonomi Augusta Salling udtalte den 12. marts til AG : "Og så skal vi ikke mindst prioritere uddannelser meget højt. Et højt uddannelsesniveau er det aller vigtigste ressource, og det skal ikke i fremtiden blot være tomme løfter. Nu skal der handling bag".

DKIK havde håbet på deltagelse fra det grønlandske erhvervsliv til seminaret, da DKIK mener, at en dialog mellem de studerende og arbejdsgiverne hjemme er meget vigtig. Dertil var inviteret repræsentanter fra det grønlandske erhvervsliv, og som en modpart til disse stud. cand. oecon Thomas Mogensen.

Desværre deltog ingen af de inviterede virksomheder til DKIKs seminar, hvor Thomas Mogensen ellers holdt et meget rammende oplæg vedrørende de studerendes relation til det grønlandske erhvervsliv.

I Danmark og i andre lande findes der en meget omfattende personalepolitik, som de grønlandske studerende i Danmark ikke mærker noget til fra Grønlands side. De eneste virksomheder, som virkelig gør noget for at rekruttere grønlandske studerende i dag er Royal Arctic Line A/S og Grønlands fly A/S.

De studerende bliver ofte kritiseret af det grønlandske erhvervsliv for ikke at vende tilbage til Grønland efter endt uddannelsesforløb. DKIK mener, at rekruttering under uddannelsesforløbet er en vigtig faktor for, at de studerende får lyst til at vende tilbage til Grønland straks efter endt uddannelsesforløb, hvorfor det grønlandske erhvervsliv bør gøre en større indsats for dette.

Dette skal det grønlandske erhvervsliv ikke gøre for at opblæse de studerendes ego, men for at konkurrere med danske firmaer, der ikke har noget problem med at udvise interesse for potentielle medarbejdere. Det er kun Grønland, der taber såfremt en studerende får et attraktivt job i Danmark efter endt uddannelsesforløb.

Her kan nævnes, at DKIK allerede har udarbejdet en jobtank (www.jobtank.gl) på internettet, hvor studerende og andre har mulighed for at have en stående jobansøgning, hvilken virksomhederne har adgang til og virksomhederne har ligeledes mulighed for at lægge jobannoncer i jobtanken.

Kuupik Kleists oplæg omhandlede de arbejdsopgaver, de grønlandske folketingsmedlemmer beskæftiger sig med på nuværende tidspunkt, hvilke inkluderer ønske om øget samarbejde med DKIK; DKIKs forhandler Paneeraq Siegstad har holdt møder med Kuupik Kleist og Lars Emil Johansen med henblik på et fælles seminar til efteråret. De færøske studerendes organisation vil også være repræsenteret.

DKIK mener, at KIIIPs redegørelse overser de grønlandske studerende i Danmark; det er utroligt svært for et ungt menneske at sidde 4000 km væk og vælge en uddannelsesinstitution, hvor vedkommende aldrig har sat sine ben. Ikke mindst da det eneste billede, man får, inden afrejse, er gennem studievejlederne i Grønland, som i dag desværre er langt fra "up to date" i forhold til de danske uddannelsesinstitutioner, der udvikles årligt.

Hvor er signalværdien i at forringe de studerendes vilkår, alt imens Grønland skriger på færdiguddannede?