Ophævelse af lejemål

I andre dele af vores hverdagsliv er vi vænnet til at dække tab og underskud ...Hvis en bank taber penge på en kunde, dækker de andre kunder tabet via højere rente. Hvis en butik har stort svind, sætter den prisen på de andre varer op ...Derfor er det ikke noget unaturligt i, at de andre lejere dækker et huslejetab

Fredag d. 3. maj 2002
Jørgen Wæver Johansen
Emnekreds: Boliger, Politik, Sociale spørgsmål.

Indholdsfortegnelse:
Husk at søge boligsikring
Hvilke lejere bliver udsat
Sociale opgaver
Hvor stort er problemet


Landsstyret har vedtaget en bekendtgørelse om bl.a. ophævelse af lejemål ved manglende betaling af den månedlige husleje.

Formålet med bekendtgørelsen er at skabe et værktøj for Hjemmestyret og kommunerne til at animere lejerne i de offentlige udlejningsboliger til at betale deres husleje til tiden.

Hjemmestyret og kommunernes udlejningsboliger er opdelt i boligafdelinger med selvstændig økonomi. Det vil sige, at den husleje, der opkræves lejerne, svarer til det beløb, som boligafdelingen har behov for i indtægter, for at kunne betale de omkostninger, der er forbundet med driften af boligerne.

Såfremt en lejer ikke betaler sin husleje, vil den boligafdeling, som lejemålet tilhører, mangle indtægten i sin kasse. Det vil derfor blive svært for denne afdeling at betale de regninger, der er forbundet med driften af boligerne.

Hvis en eller flere lejere ikke betaler deres husleje, kan det i værste fald medføre, at boligafdelingen ikke har råd til at betale for eksempel løn til viceværten, el-regningen fra Nukissiorfiit eller regninger fra en håndværker.

Boligafdelingen vil ligeledes få svært ved at istandsætte sine boliger og foretage hårdt tiltrængte forbedringer. Derfor er det vigtigt, at boligens ejer har et værktøj, der kan udsætte de lejere, der ikke vil betale deres husleje.

Borgerne i almindelighed og lejerne i særdeleshed skal være opmærksom på, at omkostningerne ved drift af en boligafdeling kun kan dækkes af de lejere, der bor i afdelingen. Det ville da også være helt urimeligt, såfremt underskudsregninger fra en boligafdeling skulle dækkes kollektivt af skatteborgerne.

Husk at søge boligsikring
Huslejen i de offentlige lejeboliger må siges at være moderat. Den ligger væsentligt under den kostægte husleje, som den kendes på det private lejemarked.

Mange lejere har mulighed for at modtage boligsikring. For eksempel går grænsen for modtagelse af boligsikring for en husstand med tre børn helt op til en årlig indkomst på 407.999 kroner, hvilket svarer til knapt 34.000 kroner om måneden.

En familie med tre børn og en årligt indkomst på godt 343.000 kroner kan modtage 34 procent af husleje i boligsikring. Det er derfor meget vigtigt, at de, der er berettiget til boligsikring, også søger om den.

Hvilke lejere bliver udsat
I og med at huslejen ikke er særlig høj, og der er tale om gunstige boligsikringsregler, er der fortrinsvis tale om personer, der har råd til at betale huslejen, men prioriterer andre forhold i livet højere.

Det har de da også ret til, men de må så også være parat til at tage konsekvensen af deres prioritering.

Som allerede anført, kan underskudsregningen kun sendes et sted, nemlig til lejerne i boligafdelingerne. Hvis der er en lejer, der ikke betaler sin husleje, så må de andre lejere dække den.

I andre dele af vores hverdagsliv er vi vænnet til at dække tab og underskud.

Hvis en bank taber penge på en kunde, dækker de andre kunder tabet via højere rente. Hvis en butik har stort svind, sætter den prisen på de andre varer op.

Derfor er det ikke noget unaturligt i, at de andre lejere dækker et huslejetab. Men, lejerne har samtidigt også krav på, at udlejer gør alt for at begrænset tabet mest muligt. Derfor skal udlejer have mulighed for at udsætte de lejere, der har betalingsevnen men savner betalingsviljen.

Sociale opgaver
Det kan ikke udelukkes, at et fåtal af lejerne har så store sociale problemer, at selvom de reelt har råd til at betale, vælger de at bruge pengene på andre og mindre fornuftige varer.

Det er blot vigtigt samtidigt at erkende, at der ikke skal føres socialpolitik over boligområdet. Disse lejere skal hjælpes via den sociale lovgivning og ikke ved, at deres manglende huslejebetaling opsamles som restancer i boligafdelingerne.

Hvor stort er problemet
De seneste tal viser, at pr. 1. januar 2002 var der kun 28 lejere, der havde fået stillet en midlertidig bolig til rådighed. Det svarer til ca. 2 ud af 1.000 lejere.

Der er heldigvis tale om et fåtal af lejere, der bliver udsat og som ikke har et sted at bo. Afslutningsvis er det vigtigt at understege, at målet er ikke at smide lejere ude, målet er at de skal blive boende og betale deres månedlige husleje.